Annonce

Undgå tør og kedelig hud

Efterår og tør hud går hånd i hånd, fordi vind og vejr kan irritere og udtørre huden, men du kan selv gøre noget for at afhjælpe generne.

Udenfor falder temperaturen og efterårsblæsten melder sin ankomst, indenfor tænder vi for varmen, så der er tørt og varmt, men nu melder den tørre hud sig også på banen.

Når luftfugtigheden falder både ude og inde, så udtørrer huden. Det er oftest hænder, ansigt, arme og ben der bliver udtørrede, hvilket kan medføre blandt andet generende rødmen og kløe.

Tør hud kan også komme som følge af for eksempel overdreven håndvask med vand og sæbe eller kraftig solpåvirkning.

Læs også: Eksem

Hvad kan man selv gøre ved tør hud?

Man kan selv gøre meget for at afhjælpe eller mindske generne ved tør hud. Man kan blandt andet sørge for at:

  • Drikke rigeligt vand. Tør hud kan nemlig også komme indefra.

  • Spise sundt og varieret. Følg de officielle kostråd og spis en god blanding af fuldkorn, frugt, grønt og fisk.

  • Lufte ud og skrue ned for varmen.

  • Begrænse sine lange, varme bade. Det er unødvendigt at bade flere gange dagligt, da det affedter og udtørrer huden.

  • Undgå overdreven håndvask med vand og sæbe.

  • Bruge fugtighedscreme med glycerin, gerne med høj fedtprocent. Glycerin virker fugtighedsbevarende, det samme gør sig gældende for fedtet. Jo højere fedtindhold, jo bedre holdes på fugten.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev

Læs mere:

Tør hud

Atopisk eksem

Hudpleje i vinterkulden

Mange grunde til at passe godt på huden

Alle artikler om Hud, hår og negle


Kilder: Mange grunde til at passe godt på huden, Tør hud

Sidst opdateret: 14.09.2022

Annonce