Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Ingen bør acceptere nykturi

Nykuti (nattetisseri, natlig vandladning) er generelt underdiagnosticeret og underbehandlet, men alle har ret til at få undersøgelse og behandling. Det mener professor i geriatri ved Karolinska Institutet Johan Lökk.

Offentliggjort: 26. April 2016

Over halvdelen af dem, der søger behandling for nattetisseri, nykturi, er utilfredse eller meget utilfredse med sundhedsvæsenets indsats. Det viser tal fra Netdoktor Sveriges oplysningskampagne HarduNokturi.se. Generelt er problemet størst for de ældre, men Johan Lökk, professor i geriatri ved Karolinska Institutet, mener, at alle har ret til at blive undersøgt.

Nattetisseri betyder, at man vågner en eller flere gange om natten for at tømme blæren. Der er mange årsager til problemet, men en overproduktion af urin om natten er ofte årsagen. Derudover kan ubehandlet diabetes, hjertesvigt, søvnapnø og psykiske problemer spille ind. Sygdommen påvirker både mænd og kvinder i alle aldre, men forværres ofte med alderen. I aldersgruppen 70 til 80 år lider tre ud af fire af nattetisseri.

  • Hver gang nykturi tages op i medierne, kommer det frem, hvor mange mennesker der har det. Det giver mulighed for at tale om det, men på trods af det er så almindeligt, er lægekompetencerne omkring det meget blandet, siger Johan Lökk.

Han mener, at nattetisseri generelt er underdiagnosticeret og underbehandlet. Der er dog en tendens til, at de yngre bliver taget mere alvorligt af sundhedsvæsenet, mens de ældre bliver ladt lidt i stikken.

  • En forstyrret nattesøvn fører til træthed i løbet af dagen og dårligere præstationer på jobbet. Mange læger mener, at der ud fra de betragtninger er en god grund til at få hjælp. Pensionister bliver derimod ikke altid taget lige så alvorligt, selvom de er ligeså hårdt ramt. Men alle har ret til at få undersøgelse og behandling, siger Johan Lökk.

Den vigtige nattesøvn

Ved nykturi er det ikke usædvanligt at skulle på toilettet to til tre gange hver nat. Tisseriet, også kaldet natlig polyuri, er i sig selv ikke skadeligt, men problemet er de fysiske problemer, der kan komme efterfølgende.

  • Kroppen skal have seks til otte timers uafbrudt søvn om natten for at rehabilitere. Selvom man kan sove i dagtimerne, er det ikke så enkelt at genoptage søvnen.

Professor Johan Lökk mener, at det ikke er usædvanligt, at den første blæretømning kommer under den vigtige dybe søvn, som ellers er vigtig for blodsukkerbalancen og immunsystemet. For ældre øges risikoen for fysiske skader såsom fald.

Lægens ansvar

Da nykturi-relaterede sygdomme forbindes med det at blive ældre, får de ældre ofte at vide, at de skal lære at leve med problemerne. Men faktum er, at det langt fra er sandheden, og fremfor alt har alle ret til en der vil lytte og forklare, hvad problemet er, siger Johan Lökk.

  • Mange mennesker synes, at det er pinligt, så det er lægens ansvar at informere patienten og de pårørende og tilbyde hjælp. Alderdom behøver ikke betyde, at man bliver tvunget til at leve med nykturi.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.