Brevkasse

Spørgsmål   Øjne

Spørgsmål: Hvad er prognosen ved et "dovent" øje?

Kære Netdoktor

Mit barn på 8 år har fået konstateret dovent øje med synsnedsættelse på 30%. Hun skeler ikke og har aldrig haft øjenlidelser. Er undersøgt af øjenlæge der ikke har fundet andre symptomer/tilstande ved øjet. I første omgang skal hun behandles med klap og ny kontrol om en måned. Hvad kan være årsag til denne pludselig opståede tilstand (synet var normalt for 1 år siden)? Hvis synet bliver genoptrænet ved klapbehandlig, hvad sker der så når denne ophører? Forbliver synet normalt eller risikerer vi at det forværres igen hvis den bagvedliggende årsag ikke er lokaliseret og fjernet? Hvad er prognosen for denne lidelse?

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Det er ikke så almindeligt, at et "dovent" øje udvikles i 7-8 års-alderen, så man skal altid overveje andre forklaringer på synstabet (grå stær, lidelser i nethinde og synsnerve). En skelen kan godt være så lille, at den ikke umiddelbart kan ses selv af en trænet person, men vil typisk svække synet ensidigt allerede fra 3-års-alderen. Det bedste bud er, at din datter har en "skjult" langsynethed, der ikke afsløres af en almindelig brilleprøve, og at langsynetheden er af forskellig styrke på de to øjne. Nærmere undersøgelse heraf kræver, at der dryppes med pupiludvidende (og akkomodationslammende, læsesynet svækkes midlertidigt) dråber, hvorefter der foretages en såkaldt objektiv synsprøve enten med hel-eller halvautomatisk udstyr, eller en særlig teknik, hvor en bevægelig lysstreg føres frem og tilbage over pupillen (skiaskopi). Ved positivt fund skal din datter bruge briller, der korrigerer for forskellen imellem de to øjne, til hun er godt og vel over puberteten. Herefter kan hun formentlig få nogle brillefri år, men som langsynet skal man regne med et tidligt behov for læsebriller og senere også for afstandsbriller igen. Jeg synes hun skal til endnu en konsultation hos øjenlæge, hvis der ikke er fundet forklaringer som anført.

Med venlig hilsen

Erik Krogh

Speciallæge i øjensygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har ondt bag mit ene øje, og er begyndt at skele på det også. Hvordan kan det være?

2027-11-20 | 00:00

Mine øjne lider under alt min virtuelle undervisning

2021-02-12 | 00:08

Bygkorn, hvad er det?

2019-08-12 | 15:19

Er jeg farveblind?

2018-10-2 | 13:49

Hvordan behandler jeg bygkorn?

2014-05-21 | 00:00

Kan jeg gøre noget ved mit dovne øje og skelen?

2012-09-13 | 00:00

Hvorfor har jeg et rødt og hævet øje?

2012-07-20 | 00:00

Mit øje bevæger sig hver gang jeg spiser, kan det behandles?

2011-08-26 | 00:00

Flimrende pletter i øjnene

2011-08-24 | 00:00

Brune pletter på bindehinden og iris. Er det farligt for synet?

2011-03-18 | 00:00

Behandling mod lysfølsomhed

2010-11-17 | 00:00

Øjenoperation, hvilken skal jeg vælge?

2010-11-17 | 00:00

Sitrende muskler

2010-09-7 | 00:00

Synet tilbage efter nethindeløsning?

2010-09-7 | 00:00

Min bror mister kortvarigt synet, er det stress?

2010-06-9 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.