Kære M,
Åbenvinklet kronisk grøn stær (glaukom) er en betegnelse, der dækker over en del forskellige udgaver af sygdommen med forskellige arvemønstre. Der findes nogle få danske familier, hvor sygdommen optræder i hver generation, men det er hyppigere med mere spredte forekomster. Jo kraftigere det arvelige islæt er, jo tidligere debuterer sygdommen i reglen. Generelt ligger risikoen for at få denne type grøn stær på 8-10 %, hvis man har én forælder med sygdommen, og på 40-50 %, hvis begge har den. Dette skal sammenholdes med gennemsnitsrisikoen for hele befolkningen, som ligger på 1,2 - 1,4 % for mennesker over 40 år.
Har man et eller flere tilfælde af åbenvinklet grøn stær i den nærmeste familie (forældre, bedsteforældre eller søskende) bør man få en risikovurdering hos en øjenlæge. Denne består typisk af en undersøgelse af hornhinde og regnbuehinde for medfødte misdannelser, måling af øjets væsketryk, vurdering af øjets synsfelt og en grundig bedømmelse af øjets synsnerve, som er målorganet for sygdommen. En sådan undersøgelse kan f. eks. foretages i 40-års-alderen i forbindelse med tilpasningen af en læsebrille. Hvis undersøgelsen afslører vævsforandringer i det område hvor regnbuehinden hæfter sig til hornhinden, kan væsketransporten ud af øjet vanskeliggøres med tiden. I et sådant tilfælde bør man følge øjentrykket 1-2 gange årligt med henblik herpå. Hvis alle undersøgelser er helt normale kan man i reglen godt nøjes med at kontrollere tilstanden i forbindelse med brilleskift, dvs. hvert 2. til 3. år.
Enkelte optikere er i stand til at måle øjentrykket med en simpel, men endnu ikke helt præcis teknik, men det er vigtigt at vide, at et statistisk normalt øjentryk (mindre en 23 mm kviksølv) på ingen måde udelukker, at man har eller kan få sygdommen - det er kun halvdelen af patienterne med åbenvinklet glaukom, der frenbyder tryk over denne grænse. Tidlig opdagelse af sygdommen kan med andre ord ikke ske med simple screeningsundersøgelser, men kræver vurdering af mange faktorer i øjets anatomi og funktion.
Vigtigst af alt er det dog at reagere på symptomer: Jo yngre man er ved sygdomsdebuten, jo højere vil trykket i reglen være, og yngre mennesker i 20 - 40 års alderen kan faktisk godt få episoder, der minder om den akutte form for glaukom med synsslør, regnbuesyn og smerter, hvilket alt sammen bør lede til hurtig undersøgelse hos en øjenlæge. Det er svære forhold at sætte tal på, men tidlig diagnose er meget vigtig for udfaldet på længere sigt, og mister man noget af sit syn som følge af grøn stær, kan det desværre ikke genskabes.
Behandlingen i dag er i de fleste tilfælde enkel i form af øjendråber med få eller ingen bivirkninger, men for nogle få patienters vedkommende kan der blive tale om forskellige typer af laserbehandling, eventuelt operation. Dansk glaucomforening (www.glaucom.dk) kan være behjælpelig med yderligere information.
Med venlig hilsen
Erik Krogh
Øjenlæge