Kortisol

Hvad er kortisol?

Kortisol er et hormon, som dannes i binyren og regulerer en stor del af kroppens metabolisme, i form af fedt-lagring, muskelopbygning og -nedbrydning og regulering af blodsukker. Kortisol kan også bruges til at behandle inflammatoriske tilstande såsom psoriasis eller led- og muskelsmerter, da det har en stærk antiinflammatorisk effekt.

Hvor kommer kortisol fra?

Kortisol dannes i binyrens bark. Binyren er en kirtel som findes ovenpå nyrerne og danner en mængde hormoner. Kortisol kaldes et steroidhormon, fordi det primært er bygget op af fedt. Andre eksempler på steroidhormoner er aldosteron og kønshormoner. Kortisol frigives når binyren stimuleres med et andet hormon, ACTH (Kortikotropin), som frigives som en del af den normale døgnrytme, men også som et stress-respons. Kortisol frigives altså når kroppen udsættes for fysisk stress. Kortisol har således både en funktion i kroppens normale metabolisme, men også især ved stress. Derfor kaldes kortisol også tit for kroppens “stress-hormon”.

Nyre og binyre

Hvad er kortisols virkning?

Kortisol har overordnet tre virkninger: metaboliske, osteoporetiske og antiinflammatoriske.

Metaboliske effekter

Kortisol skruer op og ned for forskellige dele af fordøjelses- og oplagringsprocessen, med det formål at kroppen kan overleve udefrakommende stress. Overordnet nedbrydes muskelmasse, mens der oplagres fedt og frigives sukker til blodet.

Osteoporetiske effekter

Ordet osteoporetisk hentyder til knogledannelsen. Kortisol nedsætter kollagensyntesen. Kollagen er en del af bindevævet i blandt andet huden og sørger for at huden holder sig elastisk. Kortisol øger derudover nedbrydelsen af knoglerne, så der frigives kalk til blodet.

Antiiflammatoriske effekter

Kortisol har en stærk antiiflammatorisk og immundæmpende effekt, som ofte udnyttes terapeutisk. Ved kronisk inflammatoriske sygdomme såsom leddegigt eller psoriasis, kan lægen udskrive en “steroidkur”, for at dæmpe inflammationen og således også smerterne fra sygdommen.

Hvilke sygdomme relateres til kortisol?

Både for høje og for lave niveauer af kortisol kan føre til sygdom. For høje niveauer kan være forårsaget af eksempelvis en hormonproducerende tumor i binyren eller den del af hjernen som producerer ACTH, eller ved overbehandling med kortisol i forbindelse med sygdom og kaldes også Cushings syndrom. Cushings syndrom har således for meget af alle effekterne fra kortisol. Patienter med denne sygdom har en omfordeling af fedtdepoter, så disse sidder omkring maven og på nakken som en pukkel, mens deres muskelmasse falder. De har for højt blodsukker og forhøjet blodtryk og kan opleve strækmærker og knogleskørhed grundet de osteoporetiske effekter. Derudover kan forhøjede kortisolkoncentrationer også give psykiske forandringer i form af depression eller ekstase. Ved mistanke om Cushings syndrom, er det vigtigt at kontakte sin læge, så den udløsende årsag kan behandles. Patienter med for lave kortisolniveauer vil ofte opleve træthed og lavt blodsukker og blodtryk. Derudover kan de sommetider (hvis sygdommen skyldes lave koncentrationer af ACTH) opleve hyperpigmentering, hvor nogle områder af huden bliver mørkere. Dette ses sjældnere, men bør ligeledes udredes ved mistanke.

Læs mere om kortisol og hormoner

Sidst opdateret: 07.09.2020