Nyrerne opretholder kroppens indre balance. Deres funktion er at:
Nyrerne består af små blodkar. Nogle steder er blodkarrene krøllet sammen. Inde i disse krøller er der så højt tryk, at den vandige del af blodet presses ud gennem blodkaret. Væsken samles op, og her begynder nyrernes arbejde for alvor.
På et døgn presses 180 liter væske ud gennem disse blodkar. Nyrerne hiver godt 99,9 procent af de 180 liter tilbage ind i blodet igen, og man ender derfor med at tisse knap 1,8 liter om dagen.
Erythropoetin (EPO), som stimulerer knoglemarven til dannelse af flere røde blodceller - et hormon, som mange kender fra blandt andet fra cykelsportens doping-sager.
Renin, der er med til at regulere vores blodtryk.
Selvom kroppen har to nyrer, kan man godt leve et helt normalt liv med kun en nyre. Det er derfor, at man kan donere en nyre. Man er dog mere sårbar med kun en enkelt nyre, da der ikke er en reserve, hvis den tilbageværende nyre skulle blive syg.
Der findes mange forskellige sygdomme i nyrerne, nedenfor er nogle af dem opridset:
Nyresten: Hvis stoffer eller salte i urinen ikke kan opløses helt, kan de i stedet samle sig til små sten. Stenene kan sidde fast i nyrerne eller urinlederne og give stærke smerter, indtil stenen passerer videre gennem urinvejene.
Kronisk nyresvigt: Nyrerne kan holde op med at fungere af mange forskellige årsager herunder betændelse i nyrerne eller nedsat blodtilførsel. I sidste ende kan nyresvigt ende med behov for dialyse (kunstig rensning af blodet) eller en nyretransplation.
Nyrekræft: Sygdommen giver først symptomer sent i forløbet, men kan give blod i urinen, smerter ved nyrerne eller en følelig udfyldning.
Fra nyrebækkenet løber urinlederne (ureter) ned til blæren, der opbevarer urinen indtil tømning. Ved vandladning løber urinen fra blæren ned gennem urinrøret (urethra).
Der findes mange forskellige sygdomme i urinvejene, nedenfor er de mere velkendte sygdomme:
Sidst opdateret: 06.06.2022