Kære NetDoktor,
Mit spørgsmål er følgende! Jeg har set og hørt om, at nogle overvægtige får lavet sådan en by-pass i maven. De får snørret mavesækken sammen for at få nedsat appetitten og for at tabe sig. Men hvor overvægtig skal man være for at få det gjort? Bliver det gjort på privathospitaler og i så fald, hvad koster det?
Jeg er 24 år, 168 cm høj og vejer 90 kg. Jeg har i årevis prøvet at tabe mig, både ved kostændring, motion, diæter osv, men intet virker. Min vægt bliver ved med at stige, og det begynder at blive et problem da jeg har konstante smerter i mine hofter og knæ. Kan jeg være berettiget til at få lavet sådan en operation? Jeg begynder virkelig at blive desperat, da min overvægt hæmmer mig både psykisk og fysisk. Jeg håber på, at I kan og vil svare mig.
Med venlig hilsen en spørger.