Din badevægt og BMI siger ikke noget om, hvor sund du er

Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk

Når vi taler om sundhed, tænker de fleste straks på vægt og BMI som afgørende faktorer. Men hvor meget siger disse tal egentlig om vores helbred? Ifølge Rasmus Køster-Rasmussen, praktiserende læge og vægtforsker ved Center for Almen Medicin på Københavns Universitet, giver hverken vægt eller BMI et godt billede af, hvor sund du er.

Din badevægt viser kun, hvor meget du vejer – ikke hvor sund du er. Vægtændringer kan dog fortælle noget om sundhed, især hvis du pludselig taber dig uden at have planlagt det. Vægttab kan nemlig være tegn på sygdom, og derfor er det vigtigt at holde øje med væsentlige ændringer i vægten.

BMI viser intet om sundhed

Dit BMI (Body Mass Index) fortæller heller ikke, hvor sund du er. BMI er en beregning, der bruges til at vurdere, om du er undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller svært overvægtig. Du udregner din BMI ved at tage vægten i kilogram og dividere den med højden i meter ganget med sig selv, altså BMI = vægt (kg) / højde (m²).

Beregn dit BMI

Ifølge Rasmus Køster-Rasmussen giver BMI ikke et retvisende billede af, hvor sund en person er.

- BMI viser intet om sundhed, fordi der ikke tages hensyn til faktorer som muskelmasse, fedtfordeling eller individuelle forskelle som kropsfacon, alder og køn. BMI er ikke beregnet til at beskrive individers sundhed, da det ikke skelner mellem fedt og muskler, eller hvor på kroppen fedtet sidder – hvilket kan have betydning for helbredet.

Er det en skrøne, at tunge knogler kan give et højt BMI?

- Nej, for tykke mennesker har faktisk tykkere knogler, flere muskler og større organer. Det er endnu en grund til, at BMI ikke er retvisende, da det ikke tager højde for disse faktorer.

Rasmus Køster-Rasmussen mener også, at det er problematisk, at BMI heller ikke forholder sig til væsentlige faktorer for sundhed som for eksempel rygning, alkoholindtag, kost og fysisk aktivitet, som spiller en vigtig rolle i en persons sundhedstilstand.

- Du kan sagtens kan være tyk og være sund, fordi du lever sundt, ligesom du kan være tynd og usund, fordi du lever usundt. To personer med samme BMI kan således have vidt forskellig sundhedsprofil.

Fordomme om overvægt

Rasmus Køster-Rasmussen mener, at ord som ”undervægtig”, ”normalvægtig” og ”overvægtig”, som bruges i BMI, er stigmatiserende, fordi de skaber en skarp opdeling mellem, hvad der anses for at være normalt og unormalt med hensyn til vægt.

- Ved at bruge sådanne termer signaleres det, at der er noget galt med at være uden for den ”normale” kategori, hvilket kan bidrage til vægtstigmatisering og negative opfattelser af mennesker, der ikke passer ind i de definerede vægtklasser. Jeg foretrækker at bruge ordet ”tyk” om mennesker, der vejer mere, fordi det er mere neutralt og direkte, uden den samme moraliserende tone, siger Rasmus Køster-Rasmussen, der ønsker at normalisere kropsvariationer og reducere den skam og sociale diskrimination, der ofte følger med en betegnelse som ”overvægtig”.

Der er mange misforståelser om, hvorfor mennesker bliver tykke. En udbredt fordom er, at man bliver tyk, hvis man spiser for meget. Men det er ikke nødvendigvis forklaringen.

- Faktisk viser forskning, at omkring 80% af variationen i vores BMI skyldes genetik, altså de arvelige faktorer, vi ikke selv kan kontrollere. Det betyder, at nogle mennesker naturligt har en højere vægt, selvom de ikke spiser mere end andre. Vores gener spiller derfor en langt større rolle for vores vægt, end vi ofte tror. Alle studier om vægt viser samstemmende, at man i gennemsnit kan opretholde 1,8 kg vægttab efter 2 år, selv efter en omfattende indsats for at tabe sig. Så det er svært at tabe sig med varig effekt.

Upræcis måling af kroppens fedtprocent

asmus Køster-Rasmussen forklarer, at bioimpedans-scanning er en metode, der måler kroppens fedtprocent ved at sende en svag elektrisk strøm gennem kroppen. Strømmen bevæger sig hurtigere gennem muskelvæv, der indeholder mere vand, og langsommere gennem fedt, hvilket gør det muligt at beregne fedtprocenten. Metoden er populær i fitnesscentre, fordi den er nem og hurtig at bruge.

Men ifølge Køster-Rasmussen er denne metode ikke præcis nok til individuelle målinger, da resultaterne kan variere afhængigt af faktorer som væskeindhold i kroppen og elektrodernes placering. Derfor er den mere egnet til befolkningsundersøgelser, hvor præcisionen ikke behøver at være lige så høj, fordi man her arbejder med gennemsnit over mange mennesker, hvilket udjævner fejlkilderne.

Både godt og skidt med høj vægt

I forskerkredse diskuteres det, hvor skadeligt det er for helbredet at være tyk. Svaret er ikke entydigt.

- En høj BMI kan faktisk beskytte mod knoglebrud og osteoporose. Det betyder dog ikke, at høj BMI ikke kan være forbundet med sundhedsrisici, men det illustrerer, at BMI ikke altid giver et fuldstændigt billede af ens helbredstilstand.

Undersøgelser viser, at det har betydning for sundhed og sygdomsrisiko, hvordan vægten er fordelt på kroppen, hvis der er tale om fedt. Fedt omkring maven er forbundet med højere risiko for f.eks. hjertekarsygdomme, mens fedt på lår og hofter er mindre skadeligt. Dog viser forskning, at vi i de seneste 30 år er blevet både tykkere og har færre hjertekarsygdomme. Vi lever længere, selvom vi er blevet tykkere, og forskerne kender ikke årsagen.

En høj BMI er generelt set forbundet med en øget risiko for sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og visse kræftformer som brystkræft og tyktarmskræft. Men det er ikke hele forklaringen, fordi mange af risikofaktorerne, der følger med høj BMI, også hænger sammen med andre forhold som rygning, alkoholforbrug, inaktivitet og dårlige sociale vilkår. Det er altså ikke nødvendigvis høj vægt i sig selv, der skaber helbredsproblemer, men en kombination af gener, livsvilkår, vægt og livsstil.

Er du automatisk sund, hvis du er normalvægtig?

- At være normalvægtig er ikke nødvendigvis lig med at være sund. En person med et BMI på 18,5-25 kan stadig have dårlige livsstilsvaner som rygning, et stort alkoholforbrug, inaktivitet eller dårlig kost. Derfor er det vigtigt at kigge på hele livsstilen frem for kun at fokusere på vægt eller BMI.

Hvordan ved du, om du er sund?

- Set fra en læges synspunkt, er du sund, hvis du ikke er syg, og hvis du har en sund livsstil. Hvis du ikke har alvorlige sygdomme, kan du vurdere din daglige adfærd for at få et billede af dit helbred. For at opnå og bevare en sund krop og et sundt sind bør du dyrke regelmæssig motion, spise en varieret og nærende kost, undgå rygning, begrænse dit alkoholindtag og pleje dine sociale relationer.

Rasmus Køster-Rasmussen understreger, at sundhed er en helhedsoplevelse, der involverer både fysiske, sociale og psykiske aspekter af livet.

- Gode sociale forbindelser bidrager til mentalt velvære, og en balanceret sund livsstil mindsker risikoen for sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og depression, siger Rasmus Køster-Rasmussen.