Voksen med ADHD

Hvad er ADHD?

ADHD er den engelske forkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og kan oversættes til ’opmærksomheds-mangel’ og ’hyperaktivitets-forstyrrelse’.

ADHD er ikke en psykisk sygdom, men snarere udtryk for en særlig neuroprofil, som en del af populationen udviser i varierende grad. Der er et særligt samspil mellem krop og sind som dopamin, et af hjernens transmitterstoffer, har indvirkning på. Dopamin-hjerneceller er med til at styre kognitive processer som bruges for eksempel under indlæring og hukommelse og ved undertrykkelse af impulsiv adfærd.

Lyt til Netdoktors podcast om uopdaget ADHD hos voksne her.

Hvorfor får man ADHD?

ADHD er oftest medfødt og arveligt. Forskning finder at flere drenge end piger bliver henvist til udredning og behandling for ADHD. Piger og kvinder kan fremstå med mere diskrete symptomer, så det er muligt, at det reelle tal for forekomsten af ADHD hos piger og kvinder er lige så højt som blandt mænd.

Har ikke noget med intelligens at gøre

Det er vigtigt at vide, at ADHD intet har med intelligens at gøre. Ved ADHD er man oftest normalt begavet, og derfor virker det uforståeligt for andre, at man ikke husker, hvad man har fået at vide, ikke fokuserer andet end kortvarigt og derfor ikke fuldfører hverdagens småpligter.

Symptomer på ADHD

Ved ADHD skal man både udvise tegn til koncentrationsproblemer ved leg (for eksempel brætspil man godt kan lide) og ved udførelse af pligt såsom skolearbejde: Begge slags aktiviteter tager tid og kræver opmærksomhed.

Ved ADHD bliver ens opmærksomhed bliver hele tiden fanget af hvad andre omkring én foretager sig. Man vil hurtigt fremstå ufokuseret og rastløs, mange vil lige skulle rejse sig for at se et eller andet og kan glemme, hvad de var i gang med.

Den karakteristiske ADHD-adfærd vil hos mange være blevet tydelig i de første skoleår. Hos andre, måske især piger, bliver symptomerne først tydelige, når kønshormoner går i gang i de tidlige teenageår. Hos voksne er billedet imidlertid sværere at observere. Voksne ved godt, at man ikke skal være omkringfarende og ufokuseret, så gradvis vil unge med ADHD undertrykke deres motoriske trang til at bevæge sig, og man mener, at der i stedet opstår et indre pres, en indre rastløshed man holder tilbage. Det er belastende at skulle undertrykke sin krop og samtidig sidde med opgaver, der kræver et vedholdende fokus. Alkohol i socialt samvær (eller andre stoffer) er med til at fjerne indre rastløshed og kan gøre det meget nemmere at være til. Der er derfor øget risiko for at udvikle et misbrug, især af alkohol som bl.a. har en beroligende, muskelafslappende effekt.

Dagligdagsopgaver

Ved ADHD hos voksne har man, som hos børn, svært ved at få fuldført hverdagens diverse opgaver. Både ved pligter og fornøjelse er det udfordrende at holde fokus i længere tid end for eksempel 20-30 min. Det kan være værst hjemme, hvor der ikke er andre end én selv, der holder én til ilden. Mens man er i gang med én ting, bliver man fristet af noget andet og man forlader for eksempel støvsugeren midt på gulvet. Senere falder man over støvsugeren eller andre halvfærdige projekter, man har glemt.

Uddannelse og job

Mange vil ubevidst have søgt mod jobs, hvor man har praktisk arbejde sammen med andre og dér er støttet på grund af kolleger, der holder en til ilden. Samvær, fysisk aktivitet og snak er med til at stimulere vågenhed og fokus. Man kan fungere i mange jobs, selv om man har ADHD, men i takt med at mange uddannelser bliver akademiseret, er der flere og flere der har svært ved at komme gennem selve uddannelserne. Det er med til at øge forekomsten af diagnoser såsom ADHD og autisme, hvor mennesker på forskellig neurologisk basis er udfordret under studier.

Skærm distraherer

I takt med at sociale medier fylder mere og mere i vores hverdag er der også flere mennesker, der oplever at have svært ved at fuldføre opgaver uden at lade sig distrahere. Skærmene lokker: Der er nem adgang til at klikke på nyheder og lækre billeder. Det betyder dog ikke, at man automatisk så lider af ADHD. Men det er klart at mennesker i grænseområdet til ADHD-neuroprofilen vil opleve, at de er blevet langt mere udfordret gennem de senere år i takt med udbredelsen af sociale medier.

Det presser vores kognitive hjerne, at vi hele tiden er tæt på en skærm der trigger lystbetonede impulser i os. Vi skal konstant kæmpe for at sige ’nej’ til os selv og tvinge os til at arbejde videre. Mange af os kan være nødt til – aktivt - at vores begrænse adgangen til TV, mobil og når man skal eksekvere.

Sanseapparatet:

Hørelse og syn: Børn og voksne med ADHD registrerer ofte skift i omgivelserne. Det gør vi alle, men i varierende grad.Når man ikke har ADHD, kan man for det meste undertrykke trangen til at undersøge, hvad det er, man hører, eller hvem der bevæger sig i ens nærmeste omgivelser. Man ved, at det de andre gør er irrelevant ’støj’, og ens hjerne hjælper en ved at ’lukke af’ for det. Man bevarer sit fokus. Men ved ADHD kan man ikke ’lukke af’. Man er udstyret med en hjerne, et sanseapparat der insisterer på at undersøge, hvad det er der foregår.

Ved ADHD har man nedsat adgang til at undertrykke sine umiddelbare impulser.

At kunne undertrykke sin lyst, sine impulser, er en evne, der varierer meget hos os mennesker. Forskning viser, at børn med ADHD sammenlignet med børn uden ADHD modnes senere i de hjerneområder der er involveret i undertrykkelse af impulser.Ved autismespektrum-forstyrrelse døjer man også under skærpede sanser. Man kan for eksempel være ekstremt lydfølsom. Man er godt klar over, at det er irrelevant støj, man hører, og man har på ingen måde lyst til at skulle undersøge, hvad det er, der ’larmer’. Man frustreres og distraheres og bliver udtrættet af at hyperregistrere uvedkommende stimuli i højere grad end ved ADHD.

Arbejdshukommelsen

Når ens fokus hele tiden bliver afbrudt, kan arbejdshukommelsen ikke nå at lagre det, man lige har læst eller hørt. Det tager tid for hjernen at lagre ny information. Det bliver svært at huske, hvor man er kommet til, eller hvilken besked man lige har fået. Derfor er det typisk for børn med ADHD, at de udvikler meget modstand mod at læse lektier. Det bliver for svært, når ting alligevel ikke ’sidder fast’ og man skal starte forfra hele tiden. Det samme gælder for voksne.

De vilkår, som eksisterer i vores kultur, medfører, at vi en stor del af tiden er omgivet af mange mennesker. På arbejdspladser stilles der krav til, at man kan fokusere og lave mentalt arbejde, selvom man for eksempel sidder i et storrumskontor, man skal kunne lytte og samtale i kantinelarm, kunne tænke og socialisere under gruppearbejde osv.

Rammer og krav i børns og voksnes hverdag i vores kultur er blevet tiltagende uhensigtsmæssige for mennesker med en ADHD-neuroprofil.

Eksekutivfunktion

Eksekutiv funktion (evnen til at handle): Begrebet dækker over en række kognitive funktioner, som indgår i vores ’handleevne’: at planlægge, tids-estimere og udføre en given opgave.I hjemmet glemmer man at betale regninger, har svært ved at få gjort rigtig rent, vasketøj glemmes i maskinen etc. Man bliver stresset og får lavt selvværd over, at man ikke bare kan udføre de ting, man har sat sig for.Nogle gange er det først i forbindelse med skilsmisse, at ADHD-symptomer bliver meget tydelige. Ens partner kan have klaret mange af de praktiske opgaver, så hjemmet har fungeret.

Opgaver, man selv skal tage initiativ til, og især dem man ’kun’ skal udføre for ens egen skyld, er de sværeste. Det betyder, at man for eksempel godt kan hjælpe andre med at få ordnet noget (man er to om det), men ikke kan ordne egne ting (man er alene om det).

Ved ADHD er der en risiko for, at man ikke kan styre økonomien og stifter gæld. Der er i alvorligere tilfælde risiko for, at man lader sig lokke til kriminelle handlinger.

Andre døjer med et skiftende humør, som øger risikoen for, at man får et misbrug, fordi man derigennem kan dæmpe sin impulsforstyrrelse og sine humørudsving.

Når man læser om ADHD, vil mange vil kunne genkende symptomer hos sig selv og andre. ADHD er ikke en enten/eller tilstand, men symptomer der kan eksistere i større eller mindre grad. Det er vigtigt at vide, at for at lide af behandlingskrævende ADHD skal man være invalideret på mindst to livsområder.

Voksne, der er invaliderede af deres ADHD-symptomer, skal i de fleste tilfælde behandles medicinsk. Sideløbende bør man have et forløb med professionel vejledning i at håndtere såvel sin medicin som de praktiske problemer, som ADHD i voksenlivet giver anledning til.

Bliv meget klogere på ADHD i Netdoktors nye magasin.

ADD

Gennem de senere år er begrebet ADD opstået for at beskrive en form for ADHD uden motorisk hyperaktivitet. Det vil sige, at man siden barn/ tidlig teenagealder har lidt af opmærksomhedsforstyrrelse og i stedet for at være urolig og omkringfarende er fremstået mere stille, måske lidt sløv i det og med nedsat evne til at koncentrere sig i undervisningen og derhjemme.

På hjemmesider og i bøger skrevet om voksne med ADD fremgår mange forskellige beskrivelser og symptomer ved ADD som ikke fremgår af de diagnostiske kriterier for ADHD. Der er gradvist opstået et ADD-begreb, som er kommet til at rumme mange symptomer, der også indgår i andre neuropsykiatriske diagnoser. Især er flere symptomer, som ellers hører til autisme, kommet med ind i ADD-begrebet. Det er vigtigt at få afklaret, om personen rent faktisk har en anden diagnose ud over ADHD, da det har betydning for den videre behandling og terapi.

De pårørende

Det er en god idé, at pårørende, eventuelt en forælder, er med i processen med at afdække, om man har ADHD. Oftest har man svært ved at vurdere sig selv, og mange har svært ved at huske præcis, hvordan de reagerede på omgivelsernes krav som børn. For at stille diagnosen ADHD hos voksne kræver det, at man kan spore nogle af symptomerne tilbage til barndommen. Derved kan man også adskille nyere symptomer på for eksempel depression fra livslange symptomer på ADHD.

Det er vigtigt, at ens partner kommer med til en samtale hos behandleren for at få viden om ADHD. For mange er det en stor lettelse endelig at forstå, hvorfor der er så mange problemer i det daglige. Man vil bedre kunne arbejde sammen fremover, hvis der er en fælles forståelse.

Ledsagesygdomme

Mange, der lider af ADHD, har også andre sygdomme som følge af deres ADHD – det er det, man kalder ledsagesygdomme.

Søvnforstyrrelser

Ved ADHD har mange siden teenageårene eller tidligere haft svært ved at falde i søvn til normal sengetid. Ofte er alle skift svære: Hvis man er vågen, kan man ikke falde i søvn, og hvis man sover, kan man ikke vågne. Der kan være brug for at hjælpe med sovemedicin både hos børn og voksne, idet mennesker med ADHD har ekstra brug for at få en sammenhængende nattesøvn.

Stress

Oplevelsen af stress er en af de hyppigste klager ved ADHD. Imidlertid hænger oplevelsen ikke nødvendigvis sammen med et travlt arbejdsliv, tværtimod er man ’stresset’, hvis man får opgaver, som ikke kan håndteres på grund af de vanskeligheder, man har med at holde fokus og få opgaverne fuldført. Typen af opgaver og de rammer, man arbejder under er afgørende.

Migræne

Ved ADHD overbelastes sanseapparatet, og det vil øge hyppigheden af migræne hos disponerede.

Spiseforstyrrelser

Både bulimi og atypiske spiseforstyrrelser kan være associeret til ADHD.

Autismespektrumlidelser

ADHD er en udviklingsforstyrrelse, og der kan samtidig være symptomer på andre overlappende neurologiske forstyrrelser for eksempel autismespektrum forstyrrelse, Aspergers syndrom eller tics/Tourettes syndrom.

Misbrug

Unge med sværere ADHD med hyperaktivitet vil tidligt i livet opdage, at alkohol og cannabis virker dejligt afslappende. Denne fraktion af unge risikerer derfor tidligt at blive storforbrugere og på sigt afhængige. Misbrugsstoffer dæmper irritation og tankemylder og bedrer søvnproblemer. Børn og unge med ADHD, der kommer i behandling, har derimod ikke større risiko for at udvikle et misbrug end børn uden ADHD. Læs mere om misbrug og ADHD her.