Kære Spørger
Tak for dit brev, som handler om en kvinde i din familie, som du har mistanke om lider af bulimi.
Du er bekymret for hendes sygelige adfærd i forhold til at indtage mad, og du vil gerne hjælpe hende, idet du har et godt og åbent forhold til hende. I har dog aldrig talt sammen om hendes problem i forhold til overspisning, og jeg giver dig ret i, at det er et meget følsomt emne at tale med et andet menneske om.
Et menneske der lider af bulimi, vil ofte være skamfuld og skjule sin adfærd, og overspisning/trøstespisning kan dække over, at personen har nogle følelsesmæssige problemer at kæmpe med, som hun ikke kan give udtryk for. I stedet for finder hun trøst i at indtage – ofte for meget – mad, fortryder det, kaster op og kan have perioder, hvor hun sulter sig for ikke at blive for tyk. Altså en ubalance både i krop og sind, og det handler således ikke kun om indtagelsen af mad, men måske endnu mere om hvorledes hun følelsesmæssigt kan få mere ro og balance i sit liv i det hele taget.
Det er fint, at du gerne vil tage problemet op med hende, men du må være helt sikker på, at hun nu også er parat til at tale om det. Da I allerede har et godt og åbent forhold, skulle der jo være gode betingelser for at tage emnet op med hende, men det er vigtigt, at du får hendes accept på en snak om det for hende sikkert meget svære emne.
Du må sikre dig, at der er tid og ro til en snak, hvor I ikke bliver forstyrret af andre og på et for hende trygt sted. Du kan indlede en samtale med at tale med hende om noget mere neutralt – for eksempel hvad hun kan lide at lave, hvad hun er optaget af for tiden og om hendes fritidsinteresser. Det handler om, at du skal give hende et frirum, hvor hun kan give udtryk for sine følelser – både hvad der glæder hende her i livet, og hvad der er svært, og her kommer hun måske selv ind på spiseproblemet.
Herefter kan du fortælle hende, hvad du har bemærket omkring hendes spisevaner, som du er bekymret over og undersøge, om hun har behov for ændringer. Hun er jo ikke den eneste, der har sådanne problemer, så du kan oplyse hende om, at der findes hjælp at få hos en psykolog, der vil kunne støtte hende i at få skabt en bedre balance i hendes spisevaner.
Over nettet kan i få oplysninger om rådgivninger, der beskæftiger sig med bulimi og andre spiseforstyrrelser. Støt hende i at der ikke er noget flovt i at erkende, at man har brug for hjælp og derefter at søge at få den bedst mulige hjælp. Det ville være så fint, hvis du kunne hjælpe hende til at tage hul på hendes problem, og herefter ville hun lettere kunne henvende sig for at få en mere professionel hjælp.
Med venlig hilsen
Birgitte Winkel
Samlivsterapeut og socialrådgiver