Jeg har i de sidste 3 år haft et meget stort arbejdspres. Jeg arbejder indenfor it-branchen, med meget varierende og til tider krævende opgaver. Jeg har altid følt, at jeg kunne overkomme alt, og at jeg stort set ikke har kunnet blive stresset. Dog synes jeg, at jeg efterhånden har haft forskellige symptomer, som muligvis kunne skyldes stres. I starten var det forholdvis uskyldige men irriterende muskeltrækninger omkring øjnene. Siden hen var det store mængder syre i maven og senere trykken for brystet og i hovedet, muskelspæninger i hele kroppen, samt periodisk koncentrationsbesvær og vejrtrækningsproblemer. Det har dog altid været symptomer, som jeg kunne forholde mig til og tackle. Mine sidste symptomer, som har stået på (accelererende) i ca. 5 måneder er noget mere irriterende og hæmmende. Jeg kan pludselig blive nervøs, uden egentlig at være nervøs over noget specielt. Det er altid i forbindelse med at være sammen med andre mennesker, men i ulogiske sammenhænge. F.eks. når jeg står i køen til kantinen eller besøger min familie. Begivenheder, hvor jeg på igen måder behøver at være nervøs. Jeg begynder at spænde i musklerne og det føles som om jeg ikke kan bevæge mig i glidende bevægelser. Jeg kan ikke drikke et glas vand uden at ryste på hænderne og spilde. Mine fingermuskler trækker sig sammen, og jeg kan f.eks. næsten ikke få mønterne ud af pungen, hvis jeg skal betale for et eller andet, og jeg har svært ved at koncentrere mig. Jeg har ellers aldrig været nervøs før. Ikke engang til eksamner eller hvis jeg holder foredrag. Jeg har masser af venner og er utolig glad for livet og er dygtig til mit arbejde. Jeg har ingen grund til at være nervøs, men alligevel får jeg engang imellem disse nervøsitets/angst anfald. Det bliver endnu værre, hvis jeg begynder at tænke over det. F.eks. Bare jeg nu ikke bliver nervøs. Så er jeg næsten sikker på at blive det. Jeg har læst andre af spørgsmålene i denne kategori, og der er en del af symptomerne, som jeg kan nikke genkendende til. Dog ikke angsten for at dø eller depressive tanker. Jeg får blot en uforklarelig angst, som hurtig går over, hvis jeg går lidt for mig selv. Under angsten har jeg hjertebanken, trykken for bryst og ryg og let svedetur samt koncentrationsbesvær. Kan dette skyldes stress ? Kan det behandles eller går det normalt i sig selv igen?