Brevkasse

Spørgsmål   Psykiatri

Spørgsmål: Hvad gør jeg, når presset bliver for stort?

Hej NetDoktor,

Jeg er en pige på 16 år, som går i niende klasse. Jeg får normalt gode karakterer, men jeg føler mig ikke god til fagene... Mine afgangseksamener starter snart og jeg er så angst og bange for dem, at jeg næsten kan begynde at græde.

Jeg har virkelig lyst til at tage væk, holde en pause eller bare ''forsvinde''. Jeg føler et kæmpe press fra alle sider, der er så meget, jeg skal nå, men jeg har ikke engang tid til halvdelen af det- eller jo det har jeg, men jeg kan slet ikke koncentrere mig... Jeg ønsker virkelig at koncentere mig, men det virker umuligt. Jeg har det som om, at alt ender i en kæmpe fiasko!

Jeg har det som om, at alt hvad jeg gør er forkert, og jeg er ved at blive sindsyg! Jeg får lyst til at skrige og bare slippe alle mine følelser ud. Det er som om, at jeg på et eller andet tidspunkt snart ikke kan klare det her press mere... Jeg har bare lyst til at glemme alt. Hvis jeg gør noget godt, får en god karakter eller bare får ros for noget, er jeg glad i 10 min. og så bliver jeg næsten endnu mere deprimeret, end jeg var før...

Jeg føler mig tom, død og som om jeg er alene i verdenen.

Jeg har forsøgt jeres ''depressions- test" og der prøvede jeg at holde mig til sandheden så meget som muligt... Jeg fik 30 Point...: Let til moderat depression!!

Jeg har ikke tænkt mig at søge psykolog, selvom det kunne være godt for mig, men alligevel føler jeg ikke, at det er så ''skadeligt'' for mig! Jeg ser hele tiden negativt på mig! At jeg er dum, grim og at jeg aldrig bliver til noget, og af en eller anden underlig grund, har jeg det altid værst om aftenen.... Jeg tænker meget på alle mine ''problemer'' lige før jeg skal i seng, og her på det seneste, har jeg haft svært ved at falde i søvn...

Det er stort set det... jeg er ikke gået 100% i dybden, men jeg håber, at I kan hjælpe mig.... Det går mig virkelig på og jeg er ved at bryde sammmen...

Hilsen J

Svar:

Kære J,

Jeg tror ikke, at du har en depression. Jeg kan godt forstå på dit brev, at du føler dig desperat, men nogen klinisk depression er det næppe.

Jeg ved godt, at det ikke er en trøst for dig, men mange - særligt piger - har det på samme måde: de er flittige, stille piger, som gør deres yderste for at leve op til andres forventninger, opføre sig pænt og få gode karakterer i skolen.

Men nogle gange er oplevelsen af presset bare alt for meget, så man får lyst til at skrige og slippe alle følelser ud. Der er ikke nogen lette løsninger på dette. Det kan selvfølgelig være en hjælp at tale med en psykolog om det, men endnu bedre er det, at tale med en veninde, ens forældre eller andre om

hvordan, man føler det.

Jeg er sikker på, at andre piger i din klasse ved præcis, hvad du snakker om, hvis du viser dem dette brev. Presset er også stort på mange drenge, men de har lidt lettere ved at flippe ud, og det er også mere accepteret, hvis de gør det.

Hvor er dine forældre henne? Kan du snakke med dem? Kan de forstå dig? Nogle gange kan forældre forstå mere, end man umiddelbart tror. Eller er de tværtimod med til at forværre presset på dig, fordi de lader dig forstå, at du skal have gode karakterer? Sådan er det jo nogle gange.

Jeg tror det er utroligt vigtigt, at du får talt med dem samt med nogle, der er i samme situation, dvs. en god veninde. Det vil lindre meget og tage noget af trykket af!

Mange hilsner

Poul Videbech,

Psykiater


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Funktionel lidelse?

2020-10-28 | 17:43

Hvad gør jeg, når presset bliver for stort?

2004-05-6 | 00:00

Er jeg angst p.g.a. mit stressende arbejde? Kan det behandles?

2001-02-14 | 00:00

Hvordan er sammenhængen mellem stress og serotoninmangel?

2000-09-4 | 00:00

Lider jeg af stress?

2000-06-14 | 00:00

Hvorfor er jeg så træt? Jeg har haft blodpropper og betændelse i tarmen.

-0001-11-30 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.