Brevkasse

Spørgsmål   Psykiatri

Spørgsmål: Hvorfor er jeg så træt? Jeg har haft blodpropper og betændelse i tarmen.

Fakta:

Alder:43 år

Køn:Kvinde

Vægt:70 kg

Højde:172 cm

Lidelsens varighed:2-3 år

Medicin:Xarelto

Andre sygdomme:Blodpropper i benene og kronsik kolit

Kære Netdoktor,

Jeg fik min første blodprop i benet som 18-årig. Jeg dyrkede fodbold på højt plan, har aldrig røget eller taget p-piller. Efter flere operationer i venstre fodled (fodbold-skade) fik jeg en blodprop i højre læg. Næste blodprop kom i venstre lyske som 30-årig 1 uge efter, jeg havde født min datter. Næste blodprop var i hjernen i 2011.

Jeg fik undersøgt, om jeg skulle have en gen-fejl, hvilket blev bekræftet. Jeg har faktor V Leiden mutation. I 2010 fik jeg konstateret mikroskopisk kolit.

Ved alle tre blodpropper var der ingen effekt med Marevan (blodfortyndende medicin), og efter at være oppe på 16 piller blev jeg sat tilbage på Fragmin-sprøjter, indtil jeg så fik et nyt præparat. Jeg har efterfølgende prøvet Marcomar, Pradaxa og et til, som jeg ikke kan huske, hvad hedder, og er nu på Xarelto..

Hver gang jeg har været på Fragmin-sprøjterne, har mine sår på benet lukket sig, og benet hæver ikke op, som det plejer. Det bliver flot, som inden jeg fik blodpropperne. 2-3 dage efter stop på Fragmin åbner sårene sig, og benet hæver meget (bruger den kraftigste kompressions-strømpe). Fragminen må gøre et eller andet, som alle de andre blodfortyndende piller ikke kan.

Mit problem er, at jeg nu knap 1½ år efter blodproppen i hjernen stadig er træt, som en der har løbet marathon. Neurologerne og centret for trombose siger, at det må være tarmene, der gør mig så træt. Tarmspecialisten lavede en ny tarmundersøgelse, som viste en uspecifik betændelsestilstand og sagde så, at det må være hovedet. Så nu sidder jeg tilbage med det samme spørgsmål som fra start? Hvor kommer trætheden fra?

Neurologerne siger, at jeg kan prøve med noget antidepressiv medicin, men jeg er på ingen måde deprimeret. Jeg har masser af glæde i livet, lever sundt og prøver at dyrke bare en smule motion - udover alt det jeg får på jobbet (er selvstændig butiksejer). Men jeg ER TRÆT, hvilket gør, at jeg ikke kan have alle de bolde i luften, som jeg er vant til. Jeg husker ikke særlig godt mere. Det skal siges, at jeg i det sidste otte måneder har været bombet med bakterier - først i mine sår på benet, så i nogle røde knopper på armene og i tarmene.

Jeg føler godt nok, at det er nemt at sige, at det er ikke mit område - og det må være nogle andre specialister, du skal have fat i. Hvordan finder man én, der kan be- eller afkræfte, at de to ting ikke hænger sammen eller i det mindste kan sige, at det da helt klart skyldes X.

Dette er det mest frustrerende forløb, jeg nogensinde har prøvet. Jeg er normalt en meget hårdhudet person, og mit motto plejer bare at være: Hvis jeg har ondt i det venstre ben, så må jeg bare bruge det højre. Men i dette tilfælde holder det bare ikke. Hovedet og tarmene kan man ikke snyde, så sidder stadig tilbage med træthed og tynd mave.

Med venlig hilsen,

En spørger

Svar:

Kære Spørger,

Lægerne på DoctorsOnly har debatteret problemstillingen på baggrund af spørgers oplysninger. Der har været flere interessante bud på, hvordan spørgeren kan komme videre med udredning, som forhåbentlig kan resultere i, at hun får en endelig diagnose.

Lægerne på DoctorsOnly finder, at den urologiske udredning syntes at have været ganske grundig. Det har dog ikke kastet en endelig diagnose eller behandling af sig!

Symptomerne og de fund, der beskrives, er set før - uden at man har kunnet finde en forklaring.

Stress forårsager ikke smerterne, men det kan nok forværre dem, der er i forvejen.

Antibiotika-kuren har nok været lidt kortvarig, idet visse infektioner kræver længere tids behandling. Det anbefales Ciprofloxacin 500mg x2 i 14 dage og eventuelt et NSAID (f.eks. Ibuprofen) oveni.

Smerterne kan forsøges behandlet med en alfa-blokker (fx Alfuzocin 10mg x1).

Det anbefales også, at der laves en udredning af vandladningsmønsteret - med særligt fokus på blærens tømningsevne.

Med venlig hilsen,

Lægerne fra Doctors Only

Netdoktor har indgået et samarbejde med DoctorsOnly, som er et eksklusivt online netværk for læger i Danmark. Udvalgte spørgsmål, der er blevet sendt til Netdoktors brevkasse, vil blive videresendt til DoctorsOnly.dk, hvor alle lægerne i netværket kan bidrage med deres bud på, hvad der kan være i vejen, og hvordan spørger bedst kan hjælpes videre. Netdoktor videresender kun spørgsmål med spørgers accept, og spørger forbliver anonym.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Funktionel lidelse?

2020-10-28 | 17:43

Hvad gør jeg, når presset bliver for stort?

2004-05-6 | 00:00

Er jeg angst p.g.a. mit stressende arbejde? Kan det behandles?

2001-02-14 | 00:00

Hvordan er sammenhængen mellem stress og serotoninmangel?

2000-09-4 | 00:00

Lider jeg af stress?

2000-06-14 | 00:00

Hvorfor er jeg så træt? Jeg har haft blodpropper og betændelse i tarmen.

-0001-11-30 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.