Hvad er passiv rygning?
Passiv rygning er, når man ikke selv ryger, men indånder røgen fra andre menneskers rygning. Frivilligt som ufrivilligt. En cigaret producerer faktisk en enorm mængde røg, det er jo ikke kun den røg, som rygeren blæser ud, men også den, som stiger direkte op fra tobakken. Hvis du en dag opholder dig et sted, hvor solen skinner på den rygende i den rigtige vinkel, så prøv at lægge mærke til, hvor stor røgskyen egentlig er.
Tobaksrøg i et lokale svarer til forurening. Skyen består af partikler og stoffer på gasform. Af de cirka 3.800 forskellige stoffer i røgen er de 400 vævskadende, irriterende eller direkte kræftfremkaldende.
Ud over at rigtig mange mennesker, også rygere, føler sig generet med forskellige symptomer, når de udsættes for andres røg, så øger det også risikoen for forskellige sygdomme, om end det er en mindre stigning i forhold til de aktive rygere.
Værst er det for børnene. Der er ingen love til at beskytte dem, kun forældrenes omtanke. Børn af rygere har generelt flere problemer og sygdomme end børn af ikke-rygere. Specielt astma, allergier og luftvejsinfektioner dominerer.
Det ufødte barn præges især af moderens røg.
Den passive røgs konsekvenser
Hvordan den enkelte oplever generne, er jo forskelligt. Det opleves i forskellig grad, og man har ikke nødvendigvis alle symptomerne. De almindelige klager er:
Øjenirritation.
Hoste og irritation af slimhinderne i næse og svælg.
Hovedpine, hos nogen provokerer tobaksrøg deres migræneanfald.
Ubehag som for eksempel kvalme.
Lugtgener fra tøj og boligtekstiler.
For folk, som må opholde sig indendørs, kan det føles ligesom indeklimasyge. Af faktorer med kendt indflydelse på indeklimaet er tobaksrygningen langt den væsentligste. Ryges der i et lokale, kan man godt glemme alt om de øvrige indeklimafaktorer.
De egentlige tobaksrelaterede lidelser
Det er påvist, at ikke-rygere, som er udsat for megen passiv rygning, har en cirka 30 procent øget risiko for at udvikle lungekræft og hjertesygdomme. Men dette er selvfølgelig slet ikke så stor en risiko , som den aktive ryger har.
Ser man for eksempel på lungekræft, så svarer det til, at cirka 65 af de i alt 3.200 tilfælde af lungekræft årligt i Danmark skyldes passiv rygning. Betydelig flere, nemlig cirka 500, dør af hjertekarsygdomme, forårsaget af passiv rygning. Efter, at der er indført rygeforbud i det offentlige rum i en række lande, har det overraskende vist sig, at hyppigheden af akutte hjertetilfælde er faldet med ca 10-12 procent. Det er især ikke-rygerne, som får færre hjertetilfælde efter de nye rygeregler er indført.
Hvis man allerede har en anden sygdom
For folk med for eksempel astma er røg en faktor, som kan provokere anfald. I værste fald må man simpelthen finde et andet job. Også mennesker som lider af hjertekrampe ( Angina Pectoris) får nemmere udløst et anfald på grund af røgens indhold af kulilte.
Er rygernes børn mere syge?
Ja, og det gælder alle børn, fødte såvel som ufødte. Børn der udsættes for passiv rygning dagligt, udvikler lettere en række sygdomme.
Børn af rygere har en fordoblet risiko for at udvikle astma.
Børnene har en stærkt øget risiko for at udvikle overfølsomheds-sygdomme over for forskellige allergener, sygdomme som er i kraftig stigning i den vestlige verden.
Børnene får langt hyppigere øvre luftvejsinfektioner som halsbetændelse, mellemørebetændelse, bronkitis og lungebetændelse i de første leveår. Passiv rygning er en af de hyppigste sygdomsfremkaldende faktorer hos børn.
Børnene lider mere af tarmkolik .
Vuggedød er langt hyppigere i rygerhjem end i ikke-rygerhjem. Hvis man undgår at lægge spædbørn på maven og undlader rygning i hjemmene, vil mange vuggedødsfald kunne undgås.
Hvorfor bliver rygernes børn mere syge?
Børnene bliver udsat for en massiv forurening, når de i et stort antal timer om dagen må indånde røgen fra forældrenes cigaretter. De mange skadelige stoffer i røgen påvirker fra starten de sarte organer, som hos den spæde er særligt følsomme.
De fine fimrehår, som findes i lungerne og i mellemøret, skades af røg. Ryger mor bare en cigaret i samme rum som barnet, kan man se, at hårene lammes i op til 24 timer. Fimrehårene beskytter mod indtrængende organismer og snavs. Blandt andet derfor får børnene oftere luftvejsinfektioner.
Rygende mødre ammer også kortere tid end ikke-rygende, derfor får de børn mindre af den special-tilpassede ernæringsrigtige modermælk.
Røgens indhold af slimhinde-irriterende stoffer som formaldehyd har også en direkte ødelæggende virkning på lungevævet. Men dette bevirker også, at de normalt harmløse stoffer som pollen bliver mere tilgængelige for kroppens immunforsvar. Så bliver det lettere opfattet som en indtrængende organisme, der skal bekæmpes. Det kan betyde, at man kan udvikle en overfølsomhedsreaktion.
Sidst og ikke mindst; Hvis I selv ryger, er der en stor sandsynlighed for, at jeres barn også begynder at ryge med alt, hvad deraf følger af problemer.
Rygningens konsekvenser for det ufødte barn
Chancen for at blive gravid nedsættes mærkbart ved rygning. Dette afspejles også i barnløshedsbehandlingen.
Det er videnskabeligt dokumenteret, at rygere har flere spontane aborter end ikke rygere. Ser man på moderkagen, så er der forandringer i moderkagens blodkredsløb. Rygere har også flere tilfælde af forskellige komplikationer i moderkagen såsom moderkageløsning.
Rygning påvirker fosteret og nedsætter fødselsvægten. Børnene vejer i gennemsnit 250 gram mindre. Sandsynligvis fordi barnet gennem hele graviditeten tilbydes mindre ilt end hos ikke-rygende gravide. Barnet har også senere større sygelighed. Børn af rygende mødre har resten af livet en mindre lungefunktion end børn af ikke rygende mødre.
Hvad er min ret og hvad er min pligt?
Der er i Danmark indført nye rygeregler fra 15/8 2007. De nye rygeregler medfører at der er røgforbud indendørs på arbejdspladsen. Der er undtagelser idet man må ryge i rum hvor der kun arbejder én person af gangen og der kan indrettes rygerum eller rygekabiner. Det er meget godt at vide, hvad reglerne er eller ikke er. Men føler du dig generet på din arbejdsplads, er det altid bedst at tale fornuftigt om tingene med arbejdsledere, fare med lempe og så videre. Der er ligeledes kommet forbud mod rygning indendørs på restauranter, caféer og barer som er på over 40 kvadratmeter.
Hvad har de nye rygeregler betydet?
Før de nye rygeregler var 15-25 procent af befolkningen udsat for passiv rygning på deres arbejde en del af dagen (cirka 5 procent hele dagen). I 2008 året efter indførelse af rygereglerne var kun godt 6 procent udsat for passivrygning på arbejde og mindre end 1 procent hele dagen.
14 procent af befolkningen synes fortsat, at rygereglerne ikke er vidtgående nok, mens 34 procent synes reglerne er for skrappe. Knapt halvdelen er tilfredse med reglerne. På knapt 20 procent af arbejdspladserne ryges der fortsat på specielle steder, mens der kun på knapt 1 procent af arbejdspladserne ryges over det hele eller i de fleste lokaler.
Røg i hjemmet – fortsat en privat sag
Før rygereglerne i 2007 var 32 procent udsat for passivrygning i deres hjem. Efter indførelse af rygereglerne er tallet faldet til 28 procent i 2008 – et mindre fald end i 2006 året forud for rygereglerne, hvor 41 procent var udsat. Det ser derfor ikke ud til at rygereglerne er smittet af på folks rygevaner i eget hjem. Det stemmer også overens med at befolkningens svar på spørgsmål om, hvor der må ryges i husstanden ikke har ændret sig nævneværdigt fra 2007 til 2008.
Værd at vide
Indeklimaproblemer, herunder røggener, er omfattet af arbejdsmiljøloven.
Tobaksrøg er i juli 1994 optaget på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer. De første tilfælde af lungekræft efter erhvervsmæssig udsættelse for passivrygning er blevet anerkendt i Danmark. De ramte har fået udbetalt erstatning.
Kilde: Undersøgelse af loven om røgfri miljøer gennemført august 2008 af TNT Gallup for Sundhedsstyrelsen.