Rygning kan være et middel til at dæmpe "negative" følelser som stress, uro, rastløshed, kedsomhed, irritation og tristhed.
Nikotin er et stof, som kan påvirke centralnervesystemet på en sådan måde, at ubehagelige følelser som stress, rastløshed og uro dæmpes i mild grad. Rygning kan derfor være et middel, som rygeren bruger til at regulere det daglige velbefindende og de daglige sindsstemninger. Tobakken bliver et psykologisk redskab i tilrettelæggelsen af hverdagen, et middel til at kontrollere af egne følelser og sindsstemninger, hvorved det daglige velbefindende reguleres. Det er ikke alle rygere, der anvender rygning på denne måde. Det er forskelligt fra menneske til menneske.
En fast partner til følelserne
Hvis en ryger har brugt tobakken til at dæmpe og overkomme ubehagelige sindsstemninger, har dette menneske langsomt opbygget psykologiske vaner, hvor rygning knyttes til bestemte sindsstemninger. For eksempel rygning ved stress, ved kedsomhed, som et middel til at overvinde uro, nervøsitet, rygning til en fest, hvor man føler sig lidt genert, og når man lige "skal have det hele lidt på afstand".
Når du holder op
Ved rygeophør skal mennesker, der har brugt rygning til at regulere sit daglige velbefindende, ændre på de psykologiske vaner og lære at regulere for eksempel stress på andre måder. Det tager tid - ofte op til flere måneder. Det er normalt, at man kan mærke sine sindsstemninger i forstærket form ved rygeophør - da man jo har brugt rygning til at tage toppen af sine følelser! Det vil sige, at man fire til seks måneder efter rygeophør kan blive mere irriteret, mere ked af det og føle, at man svinger psykisk og let bliver påvirket af de ting, der sker i hverdagen.
Tilbage til oversigtsartikel