I over 5 år har Malene Søholt og hendes nuværende mand forsøgt at få et barn. Ventetiden mellem hvert forsøg med kunstig befrugtning har været svær. Bekymring for, om det vil lykkes, har også fyldt meget i hverdagen.
Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
"danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
Malene Søholt havde ikke forestillet sig, at det at blive gravid og gennemføre en graviditet skulle vise sig at være et problem, fordi hun har en datter fra et tidligere parforhold.
- Vi overvejede ikke at søge hjælp i de tre år, hvor vi forsøgte at få et barn sammen uden resultat. Vi tænkte, at nogle er lang tid om at blive gravide. Det var først, da jeg blev gravid og fik en spontan abort i 6. uge, at vi kontaktede lægen, siger Malene Søholt, 34 år.
Indledende undersøgelser
Efter kontakt til lægen blev Malene Søholt undersøgt og fik to diagnoser. Den ene er polycystisk ovariesyndrom (PCOS), der er den hyppigste årsag til manglende ægløsning, og den anden diagnose er hyperprolaktinæmi, som er en hormonforstyrrelse.
Parret blev henvist til Odense Universitetshospitals fertilitetsklinik, hvor de begge blev grundigt undersøgt. Malene Søholts mand viste sig at have en god sædkvalitet. Undersøgelser af Malene Søholt viste, at hun også havde for lavt stofskifte. Hun fik medicinsk behandling for at få styr på stofskiftet. Efter 13 måneder med medicin ringede Malene Søholt selv til hospitalet for at høre, hvornår de måtte komme tilbage for at finde ud af, hvad der skulle ske videre.
- Det var frustrerende at opdage, at vi kunne være sat i fertilitetsbehandling med det samme, og at hospitalet havde glemt at informere os om, at vi selv skulle vende tilbage. Så vi spildte 13 måneder på at vente på ingenting, siger Malene Søholt.
Forgæves inseminationer
Før behandlingen nåede at blive sat i gang på fertilitetsklinikken, blev Malene Søholt naturligt gravid, men fik i 2021 endnu en spontan abort – også i 6. uge. Malene Søholts diagnoser PCOS og hyperprolaktinæmi gør det svært at blive gravid og gennemføre en graviditet.
Omkring et år efter aborten kom Malene Søholt i behandling. Hun fik indsprøjtninger med hormoner, der skulle stimulere ægløsning. Ved hver ægløsning blev hun insemineret med en sædprøve, som hendes mand havde afleveret få timer forinden. Insemineringen skete i august, september og oktober 2022, men blev ikke til en graviditet.
Efter den tredje insemination startede fertilitetsklinikken på IVF-behandling (kunstig befrugtning). På hospitalet fik Malene Søholt udtaget i alt 14 æg – de 6 af æggene blev befrugtet, og nogle blev frosset ned.
Svært med uvisheden
Tiden med forsøg på at blive gravid har været meget udfordrende for Malene Søholt og hendes mand.
- Uvisheden er svær at leve med, fordi vi ikke ved, hvor lang tid vi skal være i det. Vi spørger ofte os selv, om det nogensinde kommer til at lykkes. Hvis ikke det lykkes, hvad gør vi så? Det har vi haft rigtig mange samtaler om, siger Malene Søholt.
Malene Søholts mand har ingen børn, og parret er enige om ikke at ville adoptere.
- Jeg har været så langt ude, at jeg har sagt til min mand, at jeg godt kunne forstå, hvis han finder en anden kvinde at få børn med og ikke vil nøjes med min datter. Men min mand er meget åben og har sagt, at hvis det ikke lykkes, elsker han os for højt til at gå hver til sit for at få opfyldt sin drøm om at få sit eget barn, fordi han betragter min datter som sin egen.
Oveni parrets mange tanker og bekymringer har Malene Søholt humørsvingninger på grund af hormonbehandlingen, og det har også været udfordrende for hende at skulle tackle.
Hjælper at tale om det
Malene Søholt og hendes mand har ofte hørt bemærkninger fra familie og venner som: ”Skal I ikke have børn?” eller: ”Hvornår skal I have børn?”
I starten affejede vi bemærkningerne med, at vi har så mange ting at nå først, såsom den nedlagte landejendom, som vi er i gang med at renovere. Vi vil ikke være det barnløse par. For mange par er det tabubelagt at være barnløs, og sådan har det også været for os. Men med tiden er vi blevet meget mere åbne, fordi det hjælper at komme ud med vores følelser og få snakket om det svære, siger Malene Søholt.
Jeg har et nært familiemedlem, som havde to børn i forvejen, og som også har været i fertilitetsbehandling. De har nu fået et barn. Det har været rart at kunne udveksle tanker og erfaringer med dem.
Psykoterapi har hjulpet
- Jeg har bebrejdet mig selv, fordi det er mine diagnoser, der gør det svært at blive gravid. Det har fyldt meget. Jeg har gået hos en psykoterapeut, og det har hjulpet mig meget. Ved at gå i terapi har jeg fået en anden forståelse – i dag ved jeg, at det er ikke min skyld, at vi er barnløse. Vi er fælles om det. Det er okay at være barnløs. Vi er ikke de eneste, der er barnløse, og det er ikke noget at skamme sig over. Vi kan ikke gøre for det, siger Malene Søholt.
Har du følt misundelse, når andre får børn?
- Ingen af os har følt misundelse. Jeg har fået en nevø, men det er ikke svært for os. Vi har set andres glæde ved at få børn, og håber at det også skal ske for os. Vi har lært at sige til os selv, at det er et spørgsmål om tid med den rette hjælp.
Ventetiden er det sværeste
Ventetiden i fertilitetsforløbet har været særlig svær for Malene Søholt og hendes mand. De har begge været spændte på, om der var æg nok, hvor mange æg der kunne udtages, om de ville overleve og kunne befrugtes.
- Det er hårdt at vente på svar. Det er også følelsesmæssigt krævende at skulle vente på, at der skal gå en måned, når et æg ikke sætter sig fast til en graviditet. Ventetiden føles som en evighed. Det er, som om tiden står stille.
Hele forløbet har også været tidskrævende. Parret bor desuden i Esbjerg og skulle hver gang bruge tid på at køre til Odense Universitetshospital. Alligevel har det ikke givet problemer i hverdagen.
- Jeg er online studerende, så jeg kan tage fri og lægge min studietid på andre tidspunkter. Min mands arbejde har været meget forstående, og han har kunnet få fridage, når det var nødvendigt. Der er ingen grund til, at min mand skulle tage fridage, når jeg ikke var i behandling, men skulle scannes. Jeg har haft min mor og min søster med et par gange til scanning. De har været god støtte, siger Malene Søholt.
Ny graviditet
Da Malene Søholt fik lagt det første befrugtede æg op for 10 uger siden, satte det sig fast, men det har været en udfordrende graviditet. Malene Søholt har blødt flere gange, har været nervøs for at miste barnet og er blevet scannet. Dog ser alt ud til at være i orden, så Malene Søholt og hendes mand er nu afsluttet på fertilitetsklinikken.
- Jeg har oplevet at finde støtte i facebookgrupper, fordi jeg her kan læse, at andre har været det samme igennem med blødning under graviditet efter kunstig befrugtning som mig. Det gør mig mere tryg, siger Malene Søholt.
Flere af parrets familiemedlemmer og venner kender allerede til graviditeten. Det er et bevidst valg.
- Jeg har oplevet, at andre par ofte ikke melder ud, at de er gravide, før de er ovre de første usikre 12 uger. Men min mand og jeg har det sådan, at hvis noget går galt, så har vi nogen at tale med det om. Det er vigtigt for os med opbakning, hvis det går galt med graviditeten, siger Malene Søholt.
Malenes råd til andre i fertilitetsbehandling
Vær åben om jeres problemer med at få børn. Vælg nogle at tale med, som I ved vil lytte og vise forståelse.
Hvis I savner nogen at tale med, der er i lignende situation, kan I evt. finde en facebookgruppe for barnløse.
Det kan også hjælpe at tale om det, I oplever som svært, med en fagperson, som f.eks. en psykoterapeut.
Husk, at I ikke kan gøre for, at I har svært ved at få børn. Det er ingen skam.