Brevkasse

Spørgsmål   Samliv

Spørgsmål: Det gør ondt i skeden under samleje - hvordan kan jeg overvinde det?

Jeg er en kvinde på 24. Jeg håber virkelig, I kan komme med nogle gode råd eller opløftende kommentarer, for nu kan jeg ikke holde det her problem ud længere: Det gør ondt at have samleje!

Jeg har været været til læge og gynækolog med problemet og håbet, de skulle finde en fysisk lidelse, som ville forklare det hele, men jeg fik bare besked om, at jeg ikke fejler noget. Min første kæreste kom jeg sammen med i to år, og bagefter har jeg været

sammen (men ikke i et forhold) med to forskellige, som jeg ikke kendte så godt, men var meget tiltrukket af. Jeg har ingen kæreste nu.

Det der gør ondt, er først og fremmest indtrængningen, men siden bliver det også bare ved, som om jeg har et stort åbent sår i skeden. Jeg bliver altid våd inden samlejet starter, men det går hurtigt over. (Jeg ved ikke om det går over, fordi det gør ondt, eller om det gør ondt, fordi det er gået over... Jeg tror det første.)

Det skal nævnes, at jeg kan nyde det, der kommer inden samlejet, og får meget nemt orgasme ved f.eks oralsex. Indtrængning har været fosøgt både lige efter orgasme, lige inden, lang tid før osv. Men der er ikke noget, der hjælper. Hvad skal jeg gøre? Hvad kan en sexolog gøre? Skal man have henvisning fra sin læge? Skal man betale for det? Meget? Det kan jeg ikke. Har I gode erfaringer med behandlinger af problemer som dette? Findes der overhodet andre mennesker med mit problem? Jeg har i hvert fald aldrig hørt om det.

Jeg bliver meget glad, hvis jeg kunne få nogle opmuntrende ord og gode råd. På forhånd tak.

Svar:

Du skriver, at du oplever smerter ved indtrængen af penis, men at smerten også varer ved og fornemmes i hele skeden. Da du er blevet undersøgt af læge og gynækolog er vi lidt usikre på, hvad der kan være galt. Smerter ved samleje kaldes dyspareunia. Det drejer sig ofte om smerter ved indtrængen, som så kan vare ved, når penis er indført. Vaginisme er en anden betegnelse for smerter ved indtrængen, hvor den yderste trediedel af skedens muskulatur trækker sig sammen, når noget forsøges indført i skeden, og yderligere forsøg på at indføre noget vil være smertefuldt, angstvækkende og oftest umuligt. Det kan ofte være svært selv at lokalisere smerten, idet smerteoplevelsen bliver så overvældende.

Vi forstår på dit brev, at du godt kan gennemføre samleje - omend det gør ondt og er ubehageligt - og det kunne pege i retning af at eventuelle muskelsammentrækninger ikke er totale. Er der tale om muskelsammentrækninger vil det sige, at du ikke har styr over musklerne og ikke blot kan beslutte dig for at slappe af i dem efter ønske. En fysioterapeut eller afspændingspædagog med viden om og erfaring med at arbejde med bækkenbundsmuskulaturen, kunne da hjælpe dig på vej og instruere dig i specifikke øvelser, så du efterhånden opnår at kunne slappe af.

Du skriver at du bliver våd (lubrikerer), men at det forsvinder igen. Vi tror, det hænger sammen med, som du skriver, at smerten indvirker negativt på lubrikationen, idet lubrikation og lyst hænger sammen, og lyst kan være svær at bevare, når der opstår smerter. Mangelfuld lubrikation kan være medvirkende til smerterne, og du kan da påtænke at købe glidecreme på apoteket. Disse skal være vandbaserede præparater, og de kan købes i håndkøb.

Endelig er der den mulighed, at din forståelige ængstelse for smerter sætter en ond cirkel igang hos dig. Det vil sige, at du ufrivilligt kan spænde yderligere sammen og derved vanskeliggøre indtrængen. Det vil sige, at også psykologiske momenter spiller ind.

Mht. henvisning til sexolog, så vil din læge kunne være dig behjælpelig med dette, hvis der findes en sexolog i dit hjemamt. Sexologer skal man ofte betale for selv, men er sexologen også læge, kan man nogen gange få det betalt via sygesikringen. En sexolog vil ofte forstå et problem som dit ud fra såvel psykologiske som fysiologiske vinkler.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg er i tvivl om jeg er en pige eller en dreng.

2027-12-20 | 00:00

Findes der piller der øger kvindens sexlyst?

2025-03-8 | 00:00

Rejsningsproblemer

2024-10-30 | 20:14

Ingen orgasme, kvinde

2024-06-11 | 22:30

Sen eller manglende sædafgang

2024-09-11 | 10:43

Følsom glans

2024-08-2 | 16:58

Svært ved at komme

2024-08-7 | 09:44

Forhudsforsnævring i en sen alder

2024-04-21 | 10:26

Steril?

2024-08-12 | 21:26

Jeg har ingen sexlyst. Hvad gør jeg for at få lyst til sex med min mand?

2022-04-20 | 00:00

Jeg får hurtig udløsning, hvad skal jeg gøre?

2021-01-29 | 16:01

Herpes - Kan jeg smitte min kæreste?

2020-11-1 | 11:42

Hvorfor skal min læge mærke mig i endetarmen?

2020-10-13 | 17:15

Jeg bløder ved samleje?

2020-07-30 | 23:13

Præstationsangst i sengen

2020-08-7 | 16:25

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.