Brevkasse

Spørgsmål   Samliv

Spørgsmål: Min kærestes sexlyst er er større end min.

Baggrund og forklaring: De fleste mænd vil nok mene jeg er et skarn. Men, min kærestes sexlyst er meget større end min. Det har udviklet sig til et problem for vores forhold. Hun har lyst til mig konstant når vi er sammen, og min lyst et noget mere afdæmpet. Hvis det stod til hende, dyrkede vi sex flere gange om dagen og helst i 2 til 3 timer af gangen. Det holder jeg ikke til.

Hun tænder så meget på min krop og min person at en enkelt berøring er nok til at tænde hende seksuelt. Hun har aldrig haft det sådan med andre, påstår hun. Og jeg tager da også hendes forklaring som et stort kompliment.

Hun kommer fra et ægteskab, hvor det seksuelle har været fraværende i flere år. Ingen sex overhovedet! Utroligt, men angiveligt sandt. Og nu skal den have på alle tangenter, og jeg slår ikke til. Hun har til dels forståelse for min ”manglende lyst”, men 4 til 5 gange om ugen er ikke nok for hende. Og da jeg ikke kan få den op og stå på kommando mere, har jeg forsøgt at tilfredsstille hende på andre måder. Det giver hende også utrolig stor nydelse, men hun vil ”have mig op i hende”, som hun siger.

Da presset fra hendes side ikke har taget af, er det begyndt at påvirke min generelle lyst, og erektion. En form for præstationsangst, er det vel.

Har I/du nogle gode råd til, hvordan vi får talt om mit problem på en fornuftig måde, uden at det ender i en diskussion om, hvor vidt jeg har mistet lysten til hende eller ej. Ikke at min kæreste er barnlig og urimelig, men der er en tendens til at hun falder ind i det spor.

Glæder mig til at få et svar fra Jer.

Svar:

Du spørger om gode råd til hvordan du får gjort din kæreste opmærksom på, at hun er ved at tage pusten og den sexuelle lyst fra dig med sin glubende sexuelle appetit. Du skal sørge for at skabe en god og tryg atmosfære, hvor du stille og roligt fortæller hende alt det positive omkring jeres sexualliv, samt det positive omkring hendes store lyst til dig sexuelt. Fortæl hende derpå, at du ikke formår at være konstant sexuelt tændt, men behøver en restitutions/genopladnings - periode. Sammenlign det f.eks. med, at du jo heller ikke spiser konstant, især ikke når du i forvejen er mæt - også selv om der serveres dine livretter. Med andre ord, man er nødt til at føle sulten/begæret komme op i en, for fuldt ud at nyde det tilbudte. Det ønskværdige er, at ethvert menneske får mulighed for at registrere og agere på sine egne behov, fremfor hele tiden at blive kvalt i et andet menneskes behov og krav. Hvis et andet menneskes lyster og behov konstant overgår/overskygger ens egne, kan man tilsidst slet ikke mærke, at man selv har nogen behov.

Fortæl hende ligeledes, at det er ganske almindeligt, at det mandlige kønsorgan ikke vil "lystre" under disse betingelser. (såkaldt penisvisdom ). "systemet er simpelthen udtrættet."

Efter den første forelskelsesfase er overstået, kræver et forsat velfungerende kærlighedsforhold, at begge i parret forstår at trække sig lidt tilbage i sin egen verden (fungere som et individuelt væsen) for derpå at søge samværet/ sammensmeltningen påny. Under adskillelsen genereres der atter lyst til hinanden, hvilket får den rette kemi i focus. Det er utopi, at forvente at "forelskelsestilstanden" kan bestå kontinuerligt - i en slags "evig lykketilstand". Dette princip indbefatter som anført også sexualiteten.

M.v.h. Børge Dandanell Thomsen,

læge


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg er i tvivl om jeg er en pige eller en dreng.

2027-12-20 | 00:00

Findes der piller der øger kvindens sexlyst?

2025-03-8 | 00:00

Rejsningsproblemer

2024-10-30 | 20:14

Ingen orgasme, kvinde

2024-06-11 | 22:30

Sen eller manglende sædafgang

2024-09-11 | 10:43

Følsom glans

2024-08-2 | 16:58

Svært ved at komme

2024-08-7 | 09:44

Forhudsforsnævring i en sen alder

2024-04-21 | 10:26

Steril?

2024-08-12 | 21:26

Jeg har ingen sexlyst. Hvad gør jeg for at få lyst til sex med min mand?

2022-04-20 | 00:00

Jeg får hurtig udløsning, hvad skal jeg gøre?

2021-01-29 | 16:01

Herpes - Kan jeg smitte min kæreste?

2020-11-1 | 11:42

Hvorfor skal min læge mærke mig i endetarmen?

2020-10-13 | 17:15

Jeg bløder ved samleje?

2020-07-30 | 23:13

Præstationsangst i sengen

2020-08-7 | 16:25

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.