Formålet med at bruge prævention er at kunne have et tilfredsstillende sexliv uden at være bekymret for at blive gravid. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i de enkelte metoders virkningsmåde, sikkerhed, bivirkninger og pris, så man kan finde den præventionsform, der passer en bedst.
Flere af de tilgængelige præventionsformer har en høj sikkerhed, i hvert fald teoretisk, der kan dog forekomme visse svigt ved alle former for prævention. Fordele og ulemper ved de forskellige metoder skal altid afvejes i forhold til den enkelte kvindes behov, og man skal være opmærksom på, at krav og ønsker til præventionsform skifter livet igennem. Derfor er ens valg af prævention ikke et valg for hele ens reproduktive periode (den del af livet, hvor man kan blive gravid), men måske en afprøvning eller et valg for en periode (1 – 5 år). Det er vigtigt, at den præventionsform, man vælger, øger ens livskvalitet.
Ønsker man beskyttelse mod sexsygdomme og graviditet - begge dele er vigtigt - skal en sikker præventionsform som spiral, p-stav eller p-piller kombineres med anvendelse af kondom.
Hvordan måler man sikkerheden?
Effektiviteten kan – forenklet – udtrykkes ved antallet af graviditeter, som i løbet af et år indtræder blandt 100 kvinder/mænd, der anvender midlet/metoden.
De enkelte midler/metoders effektivitet kan vurderes ved:
-
en teoretisk effektivitet ("korrekt brug")
- en bruger-effektivitet ("typisk brug")
Den teoretiske effektivitet fortæller om midlets/metodens manglende effekt trods korrekt brug.
Bruger-effektiviteten kan være mindre (give flere graviditeter) på grund af begyndervanskeligheder eller forkert anvendelse. De anførte værdier er usikre, men kan betragtes som henholdsvis minimum og maksimum af effektivitet for metoden/midlet.
| Præventionsmiddel/metode | Antal graviditeter i løbet af et år blandt 100 kvinder | . |
|---|---|---|
| . | Typisk brug | Korrekt brug |
| P-pille (østrogen-gestagen kombination) | 5 | 1 |
| P-ring | <5 | <1 |
| P-plaster | <5 | <1 |
| Mini-piller ren gestagen, lav dosis | 8 | 2 |
| Mini-piller, høj dosis | 5 | 1 |
| Gestagen implantat | <1 | 0 |
| Gestagen sprøjte (Depo-Provera) | 2 | 0 |
| Kobberspiral | 3 | 1 |
| Gestagen (hormon)-spiral | <3 | <1 |
| Kondom | 12 | 3 |
| Pessar | 17 | 4 |
| Afbrudt samleje | 30 | vides ikke |
| Sikre perioder – (kalendermetode) | 30 | 2 |
| Nødprævention (Hormonal) | 15 | vides ikke |
| Nødprævention (Kobberspiral ) | 1 | 1 |
| Sterilisation – kvinder | <1 | |
| Sterilisation – mænd | <1 |
Er der andet end sikkerhed, man skal tænke på?
Selv om sikkerhed ved brugen må betragtes som et væsentligt kriterium for egnethed, spiller andre faktorer ved valg af prævention også en rolle for den enkelte. (Bemærk at antallet af graviditeter ved et vilkårligt samleje uden prævention er 30 per 100 kvinder per år – altså svarende til "Afbrudt samleje" og "Sikre perioder").
Valget af prævention drejer sig også i høj grad om kvindens livssituation og indstilling til prævention: Er man eksempelvis helt ung og skal have sex for første gang, eller er man i fast parforhold, hvor graviditet ville ikke nødvendigvis være en "katastrofe"? Eller har man lige fået en abort, eller nærmer man sig overgangsalderen? Det er eksempler på forskellige livssituationer og aldre, hvor kvinder har vekslende behov.