Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Søvn

Gode råd ved søvnproblemer

Rådene drejer sig om at sørge for at opbygge et vist søvnbehov, at respektere døgnrytmen, og at undgå høj aktivitet om aftenen og natten. Det er specielt vigtigt at følge disse råd, hvis man lider af søvnløshed, men rådene kan også benyttes for at undgå udvikling af søvnproblemer.

Opdateret: 27. September 2013

Råd om god søvn

Her følger generelle råd om god søvn. Rådene søger at:

  • sikre at søvnbehovet bliver opfyldt omkring naturlig søvntider

  • respektere døgnrytmen

  • undgå høj aktivitet om aftenen og natten.

Det er en forudsætning, at søvnproblemerne ikke er symptom på sygdom, som skal behandles. Hvis du er i tvivl bør du kontakte din læge.

Råd for at tage vare på opbygget søvnbehov

Regelmæssig motion, dog ikke lige før sengetid. Undgå søvn om dagen. Tag højst en middagslur på under 20 minutter. Ophold dig ikke i sengen længere end forventet sovetid.

Råd for at bevare en god døgnrytme

Stå op på omtrent samme tid hver dag, også i ferierne. Få mindst en halv time med dagslys, helst tidligt om morgenen, og inden to timer efter at du er stået op. Undgå stærkt lys, hvis du skal op om natten.

Råd for at reducere aktivitet om aftenen og natten

  • Undgå kaffe, te og cola efter klokken 17. Rygning forstyrrer også søvnen.

  • Undgå kraftig motion de sidste timer før sengetid.

  • Undgå at være sulten eller at indtage et stort måltid ved sengetid.

  • Brug soveværelset til at sove i, ikke til arbejde.

  • Gå i seng på samme tid hver aften/stå op på samme tid om morgenen.

  • Sørg for mørke, ro og moderat temperatur i soveværelset.

  • Brug eventuelt maske over øjnene og ørepropper.

  • Kig ikke på uret, hvis du vågner om natten.

  • Lær en afspændingsteknik, brug den hvis du vågner.

  • Afsæt en 'problemtime' om eftermiddagen/tidlig aften, hvor du tænker dine bekymringer og problemer igennem.

  • Undgå at tage bekymringer/problemer med dig i seng.

  • Undgå brug af sovemidler.

  • Sovemidler kan ved langvarig brug forstyrre søvnen og løser ikke dine søvnproblemer.

Brug af alkohol som sovemiddel frarådes. Alkohol kan gøre det lettere at falde i søvn, men giver urolig søvn med mange opvågninger, natlig vandladning og dårlig søvnkvalitet.

Baseret på tekst af Bjørn Bjorvatn, læge, dr. med.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.