At blive røgfri er en udfordring, som kan være svær at overkomme. Men ved at droppe cigaretterne vinder du stort og din familie vil være dig taknemmelig. Her får du 3 stærke årsager til tage kampen op med røgen.
Dine børn er det dyrebareste, du har, og du vil utvivlsomt stå på hovedet for at sikre dem en sund og frisk opvækst. Måske har du allerede taget dine forholdsregler som rygende forældre. Det kan være, at du altid ryger udenfor, sjældent ryger, når dine børne er tilstede eller ”kun” ryger ganske lidt. Alt sammen er gjort af omsorg og med en god vilje. For ikke at udsætte dine børn for de skadelige virkninger, som du ved, rygningen medfører.
Men selvom du gør, hvad du kan for at undgå, at dine børn udsættes for passiv rygning, er de alligevel i en større risiko for at få fx. astma eller udvikle indlærings- og adfærdsproblemer, end børn af ikke-rygende forældre. Bare for at nævne nogle få konsekvenser.
Stopper du med at ryge, giver du den bedste gave til dine børn. Du undgår med garanti, at de udsættes for passiv rygning i din nærhed, men du fremstår også som det gode eksempel. Som ikke-rygende forældre vil du blive et forbillede for dine børn. Og du vil bane vejen for, at de i deres ungdoms- og voksenliv ikke lader sig friste af cigaretterne. Det er nemlig påvist, at børn af ikke-rygende forældre sjældnere begynder at ryge. Og sker det alligevel, at de falder i og begynder at ryge, har du vist dem, at det kan lade sig gøre at holde op igen.
Med dine børns sundhed i tankerne er det nu også tid til at tænke på din egen. Du kan ikke betale dig til et godt helbred. Men du kan gøre dit til, at du har et sundt helbred så længe som muligt. For dig selv, din familie og dine venners skyld.
Rygning påvirker din fysik og begrænser dig – måske uden du i første omgang lægger mærke til det. Men som kvinde kan det betyde, at du kommer tidligere i overgangsalderen, mens det som mand kan medføre, at du bliver plaget af impotens. Det er en kendsgerning, at rygning belaster dit immunsystem og øger din risiko for at blive ramt af en lang række alvorlige og livstruende sygdomme.
Ved at kvitte cigaretterne vinder du med andre ord dit helbred. Faktisk reducerer du, for hver dag der går uden cigaretter, risikoen for at blive ramt af blodpropper i hjerte og hjerne, knogleskørhed, KOL og lungekræft markant. Som en ekstra gevinst kan du glæde dig over, at du ved et rygestop også vil få stærkere tænder, ligesom du mindsker antallet af dybere rynker og risikoen for dårlig ånde.
Rygning koster i overført betydning, men også i sætningens egentlige forstand. Har du mon bemærket, hvordan din økonomi har taget på i dine år som ryger? En pakke med 20 cigaretter koster i gennemsnit 40 kroner, og et hurtigt regnestykke afslører dermed, at 10 cigaretter om dagen tømmer din pengepung for 140 kroner om ugen. På en måned bliver det til 600 kroner, mens det på et år løber op i 7.200 kroner. Ryger du mindre, kan du trække fra, ryger du mere, kan du lægge til.
Som en glædelig bonus kan et rygestop altså også være med til at give dig en større økonomisk frihed. Med flere penge på lommen kan det være, at næste års familieferie bliver opgraderet til en rejse under sydens sol? Måske skal du endelig give dig selv lov til at købe den taske, du længe har drømt om? Eller måske du vil bruge de ekstra penge på flere kulturelle og kulinariske oplevelser?
At stoppe med at ryge er svært for de fleste, og det gælder først og fremmest om at finde en metode, der er den rigtige for dig og dit temperament. Det kan være, at du har brug for nikotinerstatning kombineret med et offentligt rygestopkursus. Eller måske hypnose, et digitalt rygestopprogram eller sparring med en personlig rygestopinstruktør passer bedre til dig. Uanset hvilken form du vælger så acceptér, at det måske ikke lykkes i første hug. Men giv ikke op: For hvert seriøst forsøg på at stoppe med at ryge, bliver man klogere og mere erfaren - og har større chance for at det lykkes næste gang. Og gevinsten gør en forskel - både for dine nærmeste og dig selv.
Forbrugerinformation for Nicotinell Nicotinell indeholder nikotin. Virkning: Nicotinell plaster (pl) lindrer abstinenssymptomer og rygetrang, når du stopper med at ryge, mens Nicotinell tyggegummi (tg) og Nicotinell sugetabletter (st) lindrer abstinenssymptomer og rygetrang, når du stopper med at ryge eller ved midlertidig rygereduktion for at lette rygestoppet. Dosering: Nicotinell pl frigiver nikotin gennem hele døgnet og påsættes ren, tør, hårfri og ubeskadiget hud. Vejledende behandling ved et cigaretforbrug på mindst 20 dagligt: 1 pl a 21 mg/24 timer i 3-4 uger, derefter 1 pl a 14 mg/24 timer i 3-4 uger, derefter 1 pl a 7 mg/24 timer i 3-4 uger. Vejledende behandling ved cigaretforbrug under 20 dagligt: 1 pl a 14 mg/24 timer i 3-4 uger, derefter 1 pl a 7 mg/24 timer i 3-4 uger. Bør ikke anvendes i mere end 6 måneder uden lægens anbefaling. Hvis ønsket kan det tages af ved sengetid. 24 timers anvendelse anbefales dog for at undgå rygetrang om morgenen. Anvendelse af pl i kombination med tg eller st: Afhængige rygere, der stadig oplever rygetrang eller abstinenssymptomer ved anvendelse af pl alene, kan bruge tg 2 mg eller st 1 mg sammen med pl for at opnå en hurtigere virkning mod disse symptomer; kombinationsbehandlingen er mere effektiv end anvendelse af produkterne hver for sig. Den indledende behandling bør startes, som beskrevet ovenfor, kombineret med tg 2 mg eller st 1 mg. Den daglige dosis anvendt i kombination med pl er normalt 5-6 stykker. Den anbefalede daglige dosis for de respektive produkter må ikke overskrides. Denne kombinationsbehandling bør fortsætte i 3-4 uger, herefter skal en gradvis afvænning af nikotin påbegyndes. Dette foregår som regel ved at bruge en lavere styrke af pl, imens der bruges det samme antal tg eller st. Til sidst reduceres det daglige forbrug af tg/st. Alternativt startes afvænningen med først at reducere det daglige forbrug af tg/st og derefter reducere styrken af pl. Uanset hvilken metode der vælges, skal den totale behandlingsperiode ikke overstige 12 måneder. Nicotinell st frigiver nikotin ved sugning, hvorfor korrekt sugeteknik er vigtig. Anvendes til at lindre abstinenssymptomer, og derved gøre tobaksafvænning nemmere, eller til midlertidig rygereduktion hos rygere, der er motiverede til rygestop. Permanent ophør med tobaksforbruget er det endelige mål. 1 mg st kan anvendes alene eller i kombination med pl. Brugeren bør holde helt op med at ryge under behandling med st i kombination med pl. Vejledende behandling med st alene: Rygeophør: 1 mg anbefales til rygere med lav til moderat nikotinafhængighed; 2 mg anbefales til rygere med stærk til meget stærk nikotinafhængighed. Begyndelsesdosis baseres på nikotinafhængighed. 1 st suges ved rygetrang. I begyndelsen 1 st med 1-2 timers interval, sædvanligvis 8-12 st/dag, dog maksimalt 30 styk 1 mg st eller 15 styk 2 mg st dagligt. Behandlingstiden er individuel og bør i de fleste tilfælde fortsætte mindst 3 måneder. Efter 3 måneder nedsættes forbruget gradvist. Behandling i kombination med pl: Se vejledningen for pl ovenfor. Nogle kan have brug for behandling med st i længere tid for at undgå, at de genoptager rygningen. Ved behandling i mere end 9 måneder bør der søges ekstra hjælp og oplysninger hos lægen eller på apoteket. Rygereduktion: Nicotinell st bør anvendes imellem perioder med rygning for at forlænge de rygefrie intervaller med henblik på at reducere rygningen så meget som muligt. Antallet af cigaretter bør gradvist erstattes af st. Hvis antallet af daglige cigaretter ikke er nedsat med mindst 50 % efter 6 uger, bør der søges rådgivning hos lægen eller på apoteket. Et forsøg på rygestop bør foretages, så snart rygeren føler sig parat men ikke senere end 4 måneder efter behandlingsstart. Hvis et forsøg på rygestop ikke er lykkedes inden for 6 måneder efter behandlingsstart, bør der søges rådgivning hos lægen eller på apoteket. Brug ud over 6 måneder anbefales generelt ikke. Nogle kan have brug for behandling med sugetabletter i længere tid for at undgå, at de genoptager rygningen. Tyggegummi: Nicotinell tg frigiver nikotin ved tygning, hvor korrekt tyggeteknik er vigtig. Rygeophør: Ved et cigaretforbrug under 20 dagligt anvendes 2 mg tg. Ved et forbrug på mindst 20 cigaretter dagligt anvendes 4 mg tg. 1 tg ved rygetrang, hver 1-2 timer, dog maksimalt 25 styk 2 mg tg eller 15 styk 4 mg tg dagligt. Efter 3 måneder nedsættes forbruget. Brug ud over 1 år anbefales ikke. Rygereduktion: Nicotinell tg bør anvendes mellem rygeperioder for at forlænge det rygefri interval og med den intention at reducere rygningen så meget som muligt. Hvis en reduktion i antallet af cigaretter per dag ikke er opnået efter 6 uger, bør der søges professionel rådgivning. Et forsøg på ophør bør foretages, så snart rygeren føler sig klar, men ikke senere end 6 måneder efter behandlingsstart. Hvis et forsøg på ophør ikke kan opnås inden for 9 måneder efter behandlingsstart, bør der søges professionel rådgivning. Forsigtighedsregler: Brug ikke Nicotinell ved overfølsomhed over for nikotin eller et eller flere af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes af ikke-rygere. Bør ikke anvendes af børn under 18 år uden læges anvisning. Forsigtighed udvises hos patienter, der for nyligt har haft hjertesvigt eller hjertestop, hjertesygdomme, for højt blodtryk, sukkersyge, overaktiv skjoldbruskkirtel, overaktive binyrer, har alvorligt svækket nyre- og/eller leverfunktion eller mavesår. Bør ikke anvendes uden anbefaling fra lægen ved graviditet og amning, da risikoen ved behandling må afvejes over for risikoen ved fortsat rygning. Nicotinell pl: Forsigtighed udvises hos patienter med kraftig rødme, kløe, udslæt eller hævelse dér, hvor plastret har siddet. Nicotinell st: Indeholder aspartam og må ikke anvendes til patienter med phenylketonouri (følings sygdom). Indeholder maltitol (E965) og bør derfor ikke anvendes til patienter med arvelig fruktoseintolerans. Maltitol kan give en mild, laksativ virkning. Nicotinell tg: Indeholder Sorbitol (E420) og bør derfor ikke anvendes til patienter med arvelig fruktoseintolerans. Indeholder natrium, og der bør tages hensyn hertil hos patienter på kontrolleret natriumdiæt. Gum-basen indeholder butylhydroxytoluen (E321), der kan forårsage lokalirritation af slimhinderne. Bivirkninger: Nicotinell pl: Meget almindelige: Reaktioner på applikationsstedet. Almindelige: Rastløshed/uro, angst, nervøsitet, søvnbesvær, unormale drømme, hovedpine, svimmelhed, bevægelsesforstyrrelser, hoste, kvalme, mavesmerter, sure opstød/halsbrand, muskelsmerter, ledbetændelse. Ikke almindelige: Opmærksomhedsforstyrrelser, bevidsthedssvækkelse, følelsesmæssig uligevægtighed, irritabilitet, nedtrykthed, forvirret tilstand, prikkende, snurrende fornemmelse/følelsesløshed i huden, smagsforstyrrelser, sløret syn, hjertebanken, forhøjet blodtryk, hedeture, infektioner i de øvre luftveje, lette mave-tarmgener såsom opkastning, forstoppelse, diarré, tarmluft og mundtørhed, kraftig sveden, ledsmerter, muskelkramper, rygsmerter, tilstande af kraftesløshed (fx træthed, svaghed, utilpashed), smerter. Sjælden: Rysten, brystsmerter, åndenød/åndedrætsbesvær, uregelmæssig puls, misfarvning af huden, overfladisk karbetændelse. Hyppigheden er ikke kendt: Generaliserede allergiske reaktioner. Symptomerne kan også tilskrives abstinenser i forbindelse med rygestoppet og kan evt. skyldes utilstrækkelig nikotinerstatning. Nicotinell st og tg: Almindelige: Hovedpine, svimmelhed, hikke, mave-tarmgener, ondt i kæben. Ikke-almindelige: Hjertebanken, hudrødmen, nældefeber. Sjældne: Overfølsomhedsreaktioner, udslæt, arytmier. Visse symptomer kan skyldes abstinenssymptomer og for lav tilførsel af nikotin. Mundsår kan opstå, men en egentlig forbindelse med nikotinbehandlingen er uklar. Overdosering: Der kan forekomme symptomer, der ligner dem, der forekommer ved for meget rygning. Pakningsstørrelser per august 2016: Nicotinell pl: 7 mg/24 timer, 14 mg/24 timer og 21 mg/24 timer: 7 og 21 styk. Nicotinell st, 1 og 2 mg: 36 og 204 styk. Nicotinell tg: Spearmint: 2 og 4 mg: 24 og 204 styk. IceMint: 2 og 4 mg: 24 og 204 styk. Lakrids: 2 og 4 mg: 24 og 204 styk. Mint: 2 mg: 24 og 204; 4 mg: 24 og 204 styk. Fruit: 2 og 4 mg: 24 og 204 styk. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S, tlf: 44 86 86 86 – www.nicotinell.dk. Dato for produktresumé: Pl 08/2016, st 08/2016, tg 08/2016.