Annonce

Går det godt for dine fødder?

Dine fødder bærer dig omkring 180.000 kilometer gennem livet. Det svarer til 4,5 gange rundt om Jorden. Mange af os oplever at have ømme fødder, og belastningen kan give smerter mange andre steder i kroppen. Den rette sål i skoene er ofte vejen frem. Så behøver du heller ikke skifte hele skosamlingen ud.

De mange skridt og kilometer, som du hver dag tilbagelægger, er rigtig gode for din sundhed, men det er vigtigt at sørge for, at dine fødder får optimal komfort og støtte. Belastning af fødderne kan nemlig give smerter hele vejen op gennem fod, ben, knæ, ryg og til sidst hovedet. Det er dog de færreste af os, der tænker over, at smerter i knæ og hofter kan stamme fra et par dysfunktionelle fødder.

Tre typiske fodtyper

Når man taler om fødder og forskellige typer af fodproblemer, skelner man typisk mellem, om fødderne har en normal, høj eller lav svangbue. Svangbuen er området mod midten, inderst på din fod.

Normal svangbue

De fleste mennesker har en normal svangbue, hvor svangen buer en smule, men det betyder desværre ikke, at man er garanteret et liv uden fodsmerter og -problemer. Andre faktorer som for eksempel vægt og kropsholdning spiller nemlig også ind, og da vi alle er forskellige, vil der altid være forskel på, hvor dine fødder er mest på overarbejde. Ved denne type fod vil man typisk opleve smerter i hæl og svang, når foden er belastet.

Høj svangbue – hulfod

Hulfod er en tilstand, hvor foden har en høj svangbue. Derved får man en ændret belastning af foden. Især på hælen og forfoden øges belastningen, men også mellemfoden belastes anderledes. Nogle gange giver tilstanden ingen symptomer. Andre gange kan den medføre svære gener både i form af smerter og ændret stilling i tæerne, såkaldte hammertæer.

Lav svangbue – platfod

En lav svangbue kaldes også platfod. Her 'falder' foden ind, sådan at fodens svangbue bliver rettet delvist ud, og forfoden drejer udad. Det giver smerter i foden, især efter længerevarende, stillestående arbejde. Personer med platfod beskriver det som, at de "ikke står rigtigt op på foden" og at foden "falder indad". Man kan få smerter, særligt i hæl og svang, og man kan have svært ved at passe almindelige sko.

Gratis fodscanning i Skoringen

Det kan være svært at vide, hvilken fodtype man har, og hvordan ens fødder er belastede. Måske har man ingen smerter nu, men hvis man belaster sine fødder forkert gennem længere tid, så vil man meget sandsynligt opleve at få fodsmerter og -problemer. Disse smerter kan forplante sig videre til alt fra knæ til hoved.

I flere af Skoringens butikker kan du nu få scannet dine fødder – helt gratis og uden tidsbestilling. Det foregår ved, at du stiller dig op på fodscanneren, som ved hjælp af den nyeste teknologi scanner dine fødder, hvorved trykfordelingen på fødderne bliver kortlagt. Herefter kan du se din personlige fodprofil, hvor det tydeligt bliver vist, hvordan du lægger trykket på din fod - samt hvor høj belastningen er de enkelte steder på foden.

På baggrund af scanningen kan Skoringens personale finde den Aetrex-sål, som passer til lige netop din fod. Sålerne fra Aetrix er præfabrikerede ortopædiske såler, som er udviklet til at dække de mest hyppige former for fodproblemer eller -smerter. Ikke alle fodscanninger viser et behov for såler, men er med til at vejlede dig i valg af sko fremover.

Dine fødder vil naturligvis elske, at du vælger den mest optimale sål i forhold til støtte og komfort, men derudover vil resten af din krop også være taknemlig i forhold til at forebygge og begrænse skader, som netop forplanter sig fra fødderne.

Find en Skoringen med den nye fodscanner HER.

Annonce