Hvor meget - eller for meget?

Hvem drikker alkohol?

Langt størstedelen af den danske befolkning drikker jævnligt alkohol, kun cirka 7 procent af kvinder og 3 procent af mænd drikker slet ikke. I gennemsnit drikker hver dansker over 16 år 12 liter ren alkohol om året, hvilket svarer til lidt over to kasser pilsnerøl om måneden.

Forbruget er dog skævt fordelt i befolkningen, således at nogle har et meget stort og andre et ret beskedent forbrug. Mænd drikker generelt mere end kvinder, og hvad der måske kan virke overraskende er, at personer med lang videregående uddannelse i gennemsnit har et større alkoholforbrug end personer med kort eller ingen uddannelse.

Alkohol og konsekvenser

Personer med et stort alkoholforbrug har højere dødelighed og sygelighed end personer med moderat eller intet forbrug. Mindst 3.000 dødsfald om året i Danmark har således alkohol som primær eller medvirkende årsag, svarende til 5 procent af alle dødsfald.

Denne overdødelighed kan især tilskrives sygdomme som slagtilfælde , skrumpelever , bugspytkirtelbetændelse , kræft i mundhule, svælg, spiserør , bryst og tyktarm blandt personer med et stort alkoholforbrug. Dette er de sundhedsmæssige risici ved at drikke på lang sigt.

Mere akut øger et højt alkoholforbrug risikoen for at omkomme i en ulykke, ligesom risikoen for selv at forårsage en ulykke også er øget. Desuden kan alkohol have en række negative sociale konsekvenser, ikke bare for personen, der drikker men også for familie, venner og kolleger.

Annonce (læs videre nedenfor)

De officielle anbefalinger

Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser

Sundhedsstyrelsen opererer med to forskellige genstandsgrænser – nemlig en lavrisikogrænse og en højrisikogrænse.

Højrisikogrænsener på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. Grænseværdien markerer, at hvis man har et højere ugentligt forbrug end det, har man en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol.

Lavrisikogrænsener på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Hvis man har et forbrug, der ligger på dette niveau eller under, har man lav risiko for at udvikle sygdomme på grund af alkohol.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man holder sig under lavrisikogrænsen.

Genstandsgrænserne er fastsat på baggrund af en række undersøgelser, hvor man har set på sammenhængen mellem folks sygdomme og deres forbrug af alkohol. Der er tale om gennemsnitsbetragtninger, så visse personer vil tage skade af et langt mindre forbrug, mens andre kan tåle at drikke mere end genstandsgrænsernes anbefalinger.

Alkohol og forebyggende helbredseffekter

Det er ikke muligt på forhånd at udpege, hvem der kan tåle alkohol og hvem der ikke kan. Der er også sundhedsgevinster ved at drikke alkohol, da risikoen for at få en blodprop i hjertet mindskes. Denne effekt opnås dog ved et relativt lille forbrug, mellem 1-2 genstande om dagen og er forbeholdt personer, som er midaldrende eller ældre.

Alkohol og skadelige helbredseffekter

For yngre personer er der desværre kun skadelige helbredseffekter ved at drikke alkohol. Der er desuden en del nyere litteratur som tyder på, at den gode effekt af alkohol kun opnås, hvis man drikker en lille smule jævnlig, ligesom der ikke synes at være nogen gavnlig effekt overhovedet ved at ’binge-drikke’, altså at drikke meget alkohol på en gang.

Anbefaling til gravide

Gravide anbefales helt at afstå fra at drikke alkohol, hvor man tidligere har sagt, at det er ok at drikke et enkelt glas i ny og næ. Sundhedsstyrelsen anbefaler også kvinder, der prøver at blive gravide, at holde sig fra alkohol – for en sikkerheds skyld. Det skyldes, at mange først opdager, at de er blevet gravide flere uger efter undfangelsestidspunktet.

Årsagen til denne mere restriktive anbefaling er, at det er utroligt svært at lave undersøgelser af, hvor skadelige små mængder alkohol er for fostret. Ydermere er der undersøgelser som tyder på, at hvad der på ét tidspunkt i graviditeten er uskadeligt kan på andre tidspunkter have fatale konsekvenser, hvilket gør det umuligt at lave en samlet anbefaling.

Trafiksikkerhed og børns sikkerhed

Man bør naturligvis være meget restriktiv med at drikke alkohol, hvis man skal færdes i trafikken eller tager vare på børn.

Hvorfor drikker man alkohol?

Når alt det er sagt, er der selvfølgelig gode grunde til, vi alligevel drikker alkohol. Et enkelt glas virker afslappende og afstressende, og mange nyder smagen af de forskellige typer af alkohol - for nogle er alkohol ligefrem et samle- og studieobjekt.

Den berusende virkning af større mængder alkohol kan medføre en følelse af eufori og personlige hæmninger reduceres. I en kultur som den danske udgør alkohol i mange sammenhænge et hovedelement – for eksempel ved julefrokoster, festlige lejligheder, visse sportsbegivenheder og så videre. Det kan faktisk virke helt unaturligt, hvis man ikke har lyst til at drikke alkohol ved disse lejligheder, fordi omgivelserne har stærk forventning om, at man skal indtage alkohol, og fordi det bidrager til fællesskabsfølelsen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvor mange drikker for meget?

Det anslås at omkring 900.000 voksne danskere drikker mere end genstandsgrænserne. Mange af disse personer vil ikke selv have en opfattelse af, at de drikker for meget - de deler måske en flaske vin med kæresten et par gange i løbet af ugen, og når weekenden kommer indtages der lidt ekstra ved sociale lejligheder. Et sådant forbrug anløber hurtigt til mere end 14 og 21 genstande.

Hvornår er man afhængig af alkohol?

Selvom man har et stort forbrug af alkohol, er det langtfra sikkert, man er afhængig - alkoholafhængighed er nemlig ikke defineret udfra selve størrelsen af alkoholforbruget, men udfra at mindst tre af følgende psykiske og fysiske kriterier er opfyldt:

  • Sygelig trang til alkohol (en stor del af tiden bruges på at tænke på, anskaffe og drikke alkohol)

  • Toleranceudvikling (når man er afhængig, tåler man større mængder alkohol end normalt)

  • Abstinensudvikling (hvis man ikke får alkohol, får man abstinenser, det vil sige fysiske symptomer, hvor kroppen nærmest ’kræver’ at få alkohol)

  • Kontroltab (vanskelighed ved at stoppe med at drikke, når man først er begyndt)

  • Fortsat drikken mod bedre vidende (man bliver ved med at drikke på trods af, at man udmærket kender konsekvenserne)

  • Mindsket interesse i den sociale omverden (venner og familie vil opleve at personen, som er afhængig af alkohol i mindre grad varetager både sociale relationer og praktiske forpligtigelser).

Mens storforbrug af alkohol kan betegnes som en dårlig og usund vane, er afhængighed er en sygdom, som bør behandles.

Ved mistanke om alkoholmisbrug

Hvis man er pårørende til en person, som man har mistanke om har et alkoholmisbrug, bør man forsøge at konfrontere vedkommende - også selv om man måske ’bare’ er arbejdskollega og ikke umiddelbart anser det som værende ens ansvar.

Det kan opleves som yderst grænseoverskridende for begge parter, og det er da heller ikke sikkert en sådan konfrontation vil blive venligt imødekommet, også selvom vedkommende udmærket selv er klar over problemet og måske dybest set gerne vil have hjælp.

Alkoholmisbrug er lettest at behandle inden misbruget er kommet alt for vidt. Hvis man selv har mistet kontrollen over sit alkoholforbrug, er der hjælp at hente hos sin praktiserende læge eller på et alkoholambulatorium, desuden er der mere oplysning om alkoholmisbrug og relevant kontaktinformation at hente på internettet - for eksempel på www.hope.dk .

Læs mere om ALKOHOL

Regler og rettigheder

Sidst opdateret: 09.11.2009