Hvad er urostomi?
Urostomi er en afledning af urinen fra nyrerne, hvor urinen føres op til huden på maven i stedet for til blæren. Stomien kan foretages på flere måder: Hvis man kun har én fungerende nyre, føres urinlederen direkte ud til huden. Har man begge nyrer, sys de to urinledere på et stykke tyndtarm, som så føres ud til huden. I begge tilfælde opsamles urinen i en stomipose. I Danmark lever cirka 1.000 personer med en urostomi, og der anlægges cirka 350 nye om året.
Hvad sker der ved en urostomioperation?
De to nyrer med urinlederne er koblet til et stykke tyndtarm og ført ud i siden.Grafik af Ebbe SallingHvis årsagen er blærekræft, fjerner man hos mænd blære, prostata og sædblærer. Hos kvinder fjernes de indre kønsorganer (æggestokke, livmoder og æggeledere), hele urinrøret og en mindre del af skeden. Blæren fjernes ikke nødvendigvis, hvis årsagen er inkontinens (utæthed for urin) eller en lille skrumpet blære efter tidligere strålebehandling for eksempel for kræft i underliv eller endetarm.
Hvis man kun har én nyre, der fungerer, sys urinlederen direkte på huden i den side, hvor denne nyre sidder. Denne stomiåbning er kun få centimeter i diameter. Ellers klipper man et cirka 15 cm langt stykke ud af tyndtarmen. Til den ene ende af dette "rør" sys de to urinledere, og den anden ende føres ud til huden på maven i højre side ud for navlen. Åbningen er cirka fire centimeter i diameter.
I starten lægges små katetre i urinlederne, som stikker ud i stomiposen. Disse fjernes efter to uger. Selve tyndtarmen sys sammen igen og kommer til at fungere normalt. I begge tilfælde opsamles urinen i en stomipose, der klistres på maven, og som tømmes via en ventil i bunden af posen.
Hvorfor får man urostomi?
Den hyppigste årsag er kræft i blæren, som derfor også skal fjernes. Andre årsager kan være en meget dårlig blærefunktion eller i yderst sjældne tilfælde en medfødt misdannelse af blæren. Dårlig blærefunktion kan skyldes tidligere bestråling af området, som forårsager skrumpning af blæren, så den kun kan rumme små mængder urin.
Læs Netdoktors magasin om blærekræft
Dette medfører alt for hyppig vandladning dag og nat og kan også give inkontinens. Desuden kan bestråling medføre, at der dannes en forbindelse (fistel) mellem blære og skede eller blære og tarm. Dette medfører konstant siven af urin og er svært invaliderende. En anden årsag til, at blæren skrumper, kan være mangeårig kronisk blærebetændelse.
Endelig kan lammelser i kroppen også give så alvorlige gener fra blæren, at en stomi er den bedste løsning.
Hvordan tages beslutningen om urostomi?
Har man kræft i blæren, som ikke har spredt sig til andre organer, kan en operation, hvor blæren fjernes, være den bedste behandling. Hvis en operation er for risikabel, kan blærekræften strålebehandles.
Før en operation for blærekræft er det vigtigt at finde ud af, om der er spredning til lunger eller de indre organer. Dette gøres ved en CT-skanning af de andre indre organer og lungerne.
Når blæren er fjernet, skal urinen ledes ud på en anden måde. Der er tre måder at gøre det på:
For at kunne klare en operation må patienten ikke lide af andre alvorlige sygdomme som for eksempel hjerte- eller lungesygdom. Man skal også kunne tåle, at der fjernes et stykke tarm, og at tidligere strålebehandling ikke har skadet tarmen. Patienten er med til at bestemme, hvilken afledning der passer bedst i deres hverdag, men der kan være forhold i bughulen, som gør, at lægen tager den endelige beslutning.
Hvad sker der før urostomi-operationen?
Man tilses i ambulatoriet af en af de læger, som udfører denne operation, og her får man udleveret skriftligt materiale om operationen. Indlæggelse sker dagen før operationen, hvor man bliver modtaget af det plejepersonale, som skal passe en efter operationen. De vejleder om forberedelserne til operationen.
Man skal have taget blodprøver, eventuelt også et kardiogram (EKG) og aflevere en urinprøve. I løbet af dagen taler man med en narkoselæge, og man vil sædvanligvis også møde den læge, som skal operere. Man skal faste fra midnat. Det anbefales, at man undlader rygning og stort alkoholforbrug i dagene op til operationen, og at man spiser sundt.
Hvordan har man det efter operationen?
Smertelindring
Før operationen starter, kan der lægges et smertekateter i ryggen. Herigennem gives smertestillende medicin. Det ligger i tre til fire dage. Lokalbedøvelse af operationssåret kan også anvendes, og alle, der har brug for det, får langtids- og korttidsvirkende smertestillende behandling. Plejepersonalet hjælper patienten med at komme ud af sengen, og man mobiliseres gradvist.
Tarmfunktion og træthed
Der går nogle dage før tarmfunktionen kommer i gang igen, og længere tid før den bliver stabil. I den første tid efter et større kirurgisk indgreb er man meget træt, og det fortager sig først i løbet af en til tre måneder. I den periode er det vigtigt at motionere dagligt, men man skal respektere kroppens signaler om træthed og sørge for at hvile ud ind imellem.
Urinens udseende efter operation
Lige efter operationen er urinen lidt blodig. Det er helt normalt og ikke farligt. Derefter får den en normal farve igen, men der kommer tarmtrævler i, hvilket også er helt normalt og fortsætter hele livet. Før man bliver udskrivet, bliver man oplært i pasning og skift af stomiposen.
Den nye urostomi-funktion
Er blæren fjernet, får man ikke længere tissetrang, som man kender det fra før operationen. Det gamle urinrør, som ikke anvendes længere, vil fortsat holde sig selv fugtig, så der kan en sjælden gang imellem komme lidt slim ud. Dette er helt normalt.
Man tisser lige så meget som før operationen. Den eneste forskel er, at urinen hele tiden løber ud i posen, som så tømmes, når den er fuld, eller når man selv ønsker en tom pose. Om natten kan man koble sin stomipose til en ekstra kateterpose, så man kan sove hele natten uden at skulle bekymre sig om at tømme den.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Når man har en urostomi, skal nyrernes afløb og funktion kontrolleres årligt resten af livet. Dette gøres med en såkaldt renografi, eller - hvis man er ennyret - en blodprøve. Der kan forekomme arvæv, som klemmer på urinlederne, hvor de er syet på tarmen. Der kan også opstå infektioner, som kræver behandling med antibiotika, og der kan opstå hudproblemer.
Er man opereret for blærekræft, skal man kontrolleres med jævne mellemrum. Hyppigheden afhænger af, hvor udbredt kræften var på operationstidspunktet. Dette er en kontrol af, at kræften ikke kommer tilbage. Kontrollen består af blodprøver, CT-skanning og en samtale med en læge.