Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Sunde børn

Hvordan taler man med børn og unge om kropsidealer?

I år er Uge Sex-temaet “skærmkrop”. Her kan du læse Sex og Samfunds gode råd til forældre, når du skal snakke med dit barn om kropsidealer.

Offentliggjort: 7. Februar 2024

Sociale medier giver mulighed for at tage del i fællesskaber og vedligeholde venskaber. Men der er også en bagside. Med de sociale medier følger også muligheden for, at børn og unge konstant kan sammenligne sig selv med de kroppe, som de ser på skærmen. I nogle tilfælde vil det kunne føre til en idé om, at man ikke er god nok.

Sociale medier giver mulighed for at tage del i fællesskaber og vedligeholde venskaber. Men der er også en bagside. Med de sociale medier følger også muligheden for, at børn og unge konstant kan sammenligne sig selv med de kroppe, som de ser på skærmen. I nogle tilfælde vil det kunne føre til en idé om, at man ikke er god nok.

6 gode råd til forældre

Ifølge Sex og Samfund kan man som forælder spille en afgørende rolle for, at børn og unge ikke lader sig påvirke negativt af de perfekte kroppe, som de så ofte ser online.Derfor præsenterer de gode råd til, hvordan man kan gribe opgaven an.

1. Vis forskellige kroppe.På sociale medier kan de kroppe, som man ser, minde meget om hinanden. Men i den virkelige verden ser kroppen ud på mange forskellige måder. Derfor kan det være en god idé at sørge for, at barnet faktisk oplever, hvordan kroppe kan se vidt forskellige ud - for eksempel ved at tage i svømmehallen.

2. Spørg ind, og vær nysgerrig. Den virtuelle verden er blevet en stor del af de fleste børn og unges hverdag. Prøv derfor at være nysgerrig og spørg ind til de ting, som dit barn oplever online. Det kan åbne mulighed for, at barnet samtidig kan sige til, hvis noget er svært.

3. Hjælp med de kritiske briller. Sociale medier er præget af eksempelvis algoritmer og billedredigering. Her er det vigtigt, at børn lærer at stille sig kritisk over for de ting, som de ser. En idé kunne være, at man sammen kigger på de ting, der dukker op i barnets feed. På den måde kan man snakke om de billeder og videoer, der kommer frem.

4. Alt det kroppen kan. Når man sammenligner sin krop med andre kroppe, kan man godt fortabe sig i kroppens udseende. Men i virkeligheden er kroppen meget mere end bare udseende. Hjælp derfor dit barn med at få øje på, hvad kroppen ellers kan - eksempelvis hoppe, kramme og sanse.

5. Vær en rollemodel. Måden, du snakker om din egen eller andres krop på, kan smitte af på dit barn. Derfor kan det være en god idé at være opmærksom på, om du for eksempel taler dårligt om din egen krop, imens dit barn lytter.

6. Lyt, og giv plads til tvivlen. Børn kan være usikre på sig selv - og det kan voksne selvfølgelig også. Usikkerhed er en helt almindelig følelse, og derfor behøver man som forældre ikke altid at fikse situationen. I stedet kan man sige til barnet, at det er okay at føle sig usikker. Hvis barnet er i alvorlig mistrivsel, er det selvfølgelig en anden sag, der kræver en anden og større opmærksomhed.

Se en oversigt over Netdoktors nyhedsbreve og tilmeld dig her


Kilder: Sex og Samfund

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.