Synet udvikles hastigt i løbet af barnets første leveår. Det nyfødte barn kan kun skelne grove detaljer, og ved skolealderen er synet fuldt udviklet.
At se er også at lære at se
Det er øjnene, der ser, men hjernen, der forstår, hvad øjnene ser. Vi kan alle se græske eller russiske bogstaver, men det er de færreste af os, der forstår, hvad der står, selvom det står knivskarpt. På den samme måde skal det lille nyfødte barn lære både at bruge øjnene og hjernen til at se med.
Milepæle i barnets synsudvikling
0-6 uger: Barnet ser efter ansigter og mod lys/mørke.
8-12 uger: Barnet smiler tilbage til forældre. Øjenkontakten mellem forældre og det lille barn bliver mere sikker og længerevarende.
3-4 måneder: Barnet er nysgerrigt og opmærksom på sine omgivelser. Det drejer øjnene efter nye ting i synsfeltet. Øjenbevægelserne er sikre og rolige.
4-6 måneder: Barnet rækker ud efter ting og undersøger dem.
2½-4 år: Barnet har et normalt syn, når det testes med en synstavle.
Udvikling af forskellige synskvaliteter
Vores syn består af flere forskellige synskvaliteter. Udviklingen af de vigtigste gennemgås nedenfor.
Detaljesyn
Detaljesynet er evnen til at skelne små objekter fra hinanden. Vi bruger detaljesynet, når vi læser eller skal finde små objekter som rosiner på en tallerken.
Når barnet fødes har det ikke noget detaljesyn. I løbet af de første 3 levemåneder udvikles den del af øjet, der er ansvarlig for detaljesynet, og barnet kan begynde at skelne mindre detaljer såsom forældrenes øjne i ansigtet. Når barnet et 2-4 år er detaljesynet fuldt udviklet.
Kontrastsyn
Kontrastsynet bruges til at fremhæve små forandringer i omgivelserne ved at forstærke forskellen mellem mørke og lys. Kontrastsynet bruges, når vi skelner ansigtsudtryk, går på en ujævn skovsti eller på trapper.
Kontrastsynet udvikles fra 8.-12. leveuge.
Farvesyn
Farvesynet sætter kulør på vores verden. I øjets nethinde findes 3 særlige farve-sanseceller (blå, grøn og rød). Evnen til at kunne skelne rød og grøn fra hinanden nedarves på det kvindelige kønskromosom (X-kromosomet). Kvinder har to X-kromosomer og mænd har kun ét. Mænd og drenge har derfor oftere problemer med farvesynet. Når man er farvesvag har man svært ved at se de røde jordbær i de grønne blade.
Farvesynet udvikles fra anden levemåned og modnes i de første leveår.
Akkommodation
Akkommodation er evnen til at zoome ind på noget tæt på, eksempelvisnår det lille barn skal se sin mors ansigt klart, mens det ammes.
Akkommodationsevnen udvikles i løbet af de første levemåneder.
Børn er gode til at akkommodere. Det betyder, at børn hurtigt kan zoome ind og se klart helt tæt på, men det gør også, at børn kan kompensere for store grader af langsynethed uden, at man opdager, at de har brug for briller.
Samsyn
Samsyn er evnen til at se verden i 3-D. Samsynet opstår, når hjernen smelter indtrykkene fra de to øjne sammen til et billede med dybdefornemmelse (). Samsynet bruges til afstandsbedømmelse, som når man hælder op i en kop. Ved at lukke for det ene øje kan du opleve, hvad der sker, når samsynet forsvinder.
Samsynet opstår i løbet af de første levemåneder og udvikles i løbet af de første leveår. For at samsynet kan udvikles, skal synet være lige godt på begge øjne, og øjnene skal se mod det samme. Når man skeler, peger øjnene i forskellige retning og sender derfor to forskellige billeder til hjernen. Børn, der skeler, har ikke et normalt samsyn.
Barnet uden samsyn vil ikke opleve, at det går glip af noget, for barnets hjerne har lært at kompensere ved at anvende andre synsindtryk (eksempelvis størrelsesforhold mellem objekter).
Samsyn og læsning
Læsning foregår på et fladt stykke papir og kræver ikke en 3-D oplevelse af verden. Børn, der kun ser godt på det ene øje og altså ikke har noget samsyn, lærer at læse lige så hurtigt og sikkert, som børn der ser godt på begge øjne, og som har et normalt samsyn.
Forståelse af det sete
Det er lige så vigtigt, at hjernen forstår synsindtrykkene, som at øjnene fungerer. Hjernen er forprogrammeret til at forstå synsindtryk, men hjernens synsforståelse udvikles først i takt med, at øjnene sender synsbeskeder til hjernen. Hjernen organiserer og strukturerer synsindtryk, så nye synsindtryk passes ind i det, hjernen allerede kender. Derfor bliver det nemmere at forstå synsindtryk, jo flere erfaringer hjernen har at bygge på.
Hvis synsindtrykkene til hjernen blokeres tidligt i livet, eksempelvis hos børn med medfødt grå stær, så vil hjernens synsforståelse ikke udvikles. De første 3 levemåneder er særlige vigtige for udviklingen af hjernens synsforståelse.
Øjets udvikling
Øjet kan sammenlignes med et gammeldags kamera med en optiskog en billeddannende del. Den optiske del (hornhinden og linsen) bryder lyset, så der dannes et skarpt billede på øjets nethinde. Øjets billeddannende del (nethinden) registrerer billedet og laver det om til et elektrisk signal, som hjernen kan forstå.
Øjets brydning
Det nyfødte barn er langsynet. I løbet af de første 3 leveår vokser øjet til voksenstørrelse. De fleste børn være vokset fra deres langsynethed omkring skolealderen.
Nethindens udvikling
Nethinden er ikke færdigudviklet hos det nyfødte barn, men den modnes i løbet af de første levemåneder i takt med at øjet stimuleres af synsindtryk.
Hvad kan forstyrre synsudviklingen hos børn?
Synsudviklingen sker i et sammenspil mellem øjne og hjerne. Hvis synet blokeres på et eller begge øjne, udvikles hjernens synscenter ikke ordentligt. Det kan ske, hvis barnet skeler, eller hvis barnet fødes med grå stær eller andre alvorlige øjensygdomme. Jo hurtigere synsnedsættelsen opdages, jo hurtigere kan man komme i gang med at behandle årsagen til synsnedsættelsen og genoptræne synet.
Hvordan kan jeg stimulere mit barns synsudvikling?
Du kan støtte dit barn ved at give det synsindtryk, der passer til dets alder og udvikling.
Det lille barn bør stimuleres med få synsindtryk i klare, kontrastfyldte farver. Hvis det lille barn bliver overstimuleret, vil det virke uinteresseret, lukke øjnene eller kigge væk.
Det større barn kan forholde sig til komplekse synsindtryk, såsom detaljerede mønstre eller billeder fyldt med mange informationer.
Det er vigtigt, at barnet lærer at forbinde synet med andre sanser, eksempelvis følesansen, og at barnet lærer at koble synsindtryk til begreber, eksempelvisen hurtig, lille, blå bil.