Hvad er en vaccine?
En vaccination beskytter barnet mod alvorlige sygdomme, som skyldes bestemte vira eller bakterier. Når barnet vaccineres, danner det antistoffer, som beskytter på samme måde, som hvis barnet selv havde haft sygdommen. Hvis barnet senere udsættes for de bakterier eller vira, som det er vaccineret imod, vil kroppens immunsystem 'huske' disse mikroorganismer, og antistofferne kan straks bekæmpe dem.
Vacciner kan enten være såkaldte 'dræbte vacciner' eller 'levende vacciner'. Dræbte vacciner indeholder dele af dræbte vira eller bakterier, mens 'levende vacciner' indeholder levende vira og bakterier i en svækket form.
Hvordan ser det danske børnevaccinationsprogram ud?
5 uger
- Børnevaccination: Ingen vaccinationer
- Børneundersøgelse: Ja
3 måneder
- Børnevaccination: Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib-infektion og PCV13
- Børneundersøgelse: Nej
5 måneder
- Børnevaccination: Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib-infektion og PCV13
- Børneundersøgelse: Ja
12 måneder
- Børnevaccination: Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib-infektion og PCV13
- Børneundersøgelse: Ja
15 måneder
- Børnevaccinationer: MFR1
- Børneundersøgelse: Nej
2 år
- Børnevaccinationer: Ingen
- Børneundersøgelse: Ja
3 år
- Børnevaccination: Ingen
- Børneundersøgelse: Ja
4 år
- Børnevaccination: MFR 2
- Børneundersøgelse: Ja
5 år
- Børnevaccination: Difteri, stivkrampe, kighoste, polio
- Børneundersøgelse: Ja
12 år
- Børnevaccination: HPV 1 og 2 til piger (og fra 1. juli 2019 også til drenge)
Følger dit barn det danske vaccinationsprogram, er barnet godt beskyttet mod disse ni (og for piger ti) sygdomme:
Polio
Har man fuldført programmet mod polio med samtlige vaccinationer, er man fuldt beskyttet livet ud. Polio var indtil 1950erne en frygtet sygdom, som kom i jævnlige epidemier. Poliovaccination blev indført fra 1955, og der har ikke været polio opstået i Danmark siden 1976. Polio er også meget tæt på at være udryddet i verden. Som led i polioudryddelsen er der aktuelt krav om poliovaccination ved udrejse af visse lande.
Mæslinger, fåresyge og røde hunde
Vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde blev indført i 1987, og i langt de fleste tilfælde er man livsvarigt beskyttet efter de to vaccinationer. Mæslinger blev af WHO erklæret for elimineret i Danmark i 2017. I nogle år blev 10-15 procent af børnene ikke vaccineret, og derfor vil der stadig kunne opstå mindre udbrud af især mæslinger.
Ved ønske om graviditet er det en god idé at få undersøgt, om man har haft røde hunde, hvis man ikke er MFR-vaccineret. Hvis man får sygdommen under graviditeten, kan den nemlig give fosterskader. Både voksne kvinder og voksne mænd kan MFR-vaccineres gratis, hvis de ikke tidligere er vaccineret eller har haft sygdommene (mæslinger: gælder begge køn, røde hunde: gælder kvinder).
Røde hunde overvåges i Danmark kun blandt gravide og i form af såkaldt kongenit (medfødt) rubella syndrom. Den manglende overvågning i hele befolkningen betyder, at WHO vurderer, at rubella stadig forekommer i Danmark. Der er dog ikke anmeldt tilfælde blandt gravide siden 2008, og de danske sundhedsmyndigheder mener ikke, at der cirkulerer røde hunde virus i befolkningen.
Difteri
Difteri er ikke en decideret børnesygdom, men en livstruende infektionssygdom forårsaget af en bakterie. I de sidste 40 år har der kun været enkelte tilfælde i Danmark, men der er stadig risiko for at blive smittet i udlandet. Efter sidste vaccination i fem-årsalderen er man beskyttet i mindst 10 år. Difteri kan blandt andet give alvorlig og livstruende halsbetændelse. Bakterien danner et giftstof (toxin), som bl.a. kan påvirke hjertets muskulatur.
Kighoste
Kighoste kan være livstruende for spædbørn. Vaccinen beskytter først i væsentlig grad efter to doser, hvorfor det er særlig vigtigt at give de første to vaccinationer til tiden ved 3- og 5 måneder. Efter 3. vaccination i 12 måneders alderen er barnet normalt beskyttet i 4 år, dog ses kighoste også hos fuldt vaccinerede børn i alderen 1-4 år. Efter revaccination i fem-årsalderen er man beskyttet i 4-12 år.
Stivkrampe
Stivkrampe er ikke en decideret børnesygdom, men en livstruende infektionssygdom forårsaget af en bakterie. Tidligere fik nyfødte sygdommen på grund af forurening af navlen. I dag ses sygdommen (0-2 tilfælde årligt) først og fremmest hos ældre, ufuldstændigt vaccinerede personer. Efter sidste vaccination i fem-årsalderen er man beskyttet i mindst 10 år. Herefter anbefales revaccination hvert 10. år.
Pneumokok (PCV13)
Pneumokok er en bakterie af typen streptokok, der findes i de øvre luftveje hos mange raske mennesker. Ofte gør bakterien ingen skade, men hos nogle kan den forårsage bihulebetændelse, mellemørebetændelse eller lungebetændelse.
I alvorlige tilfælde kan bakterien føre til blodforgiftning (sepsis) eller hjernehindebetændelse (meningitis) især hos små børn eller ældre. Vaccination mod pneumokokker blev indført i 2007, og har betydet en meget reduceret forekomst af de alvorlige (invasive) pneumokokinfektioner hos børn under to år. Der er også set en indirekte beskyttelse hos ældre, som ikke er vaccineret, som udtryk for, at vaccinationsprogrammet har medført flokbeskyttelse.
Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b)
Hib-infektion kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) og strubelågsbetændelse. Hib-vaccination blev indført i 1993 og har betydet en meget kraftig reduktion af de alvorlige hib-infektioner.
HPV (Human Papilloma Virus)
HPV er en samlet betegnelse for over 100 forskellige vira, hvoraf nogen kan føre til kønsvorter og kræft forskellige steder i kroppen. Hos kvinder sættes HPV oftest i forbindelse med livmoderhalskræft, men HPV kan også kan være årsag til kræft hos mænd, især analkræft. Vaccination mod HPV blev indført i 2008/2009 og har omfattet kvinder født fra 1985 og frem. Aktuelt er cirka 25 procent af alle danske kvinder HPV-vaccineret. Den vaccine, der bruges nu, beskytter mod 90 procent af de HPV-typer, der forårsager livmoderhalskræft samt 90 procent af de HPV-typer, der forårsager kønsvorter (kondylomer). Fra 1. juli 2019 vil også 12-årige drenge blive tilbudt gratis HPV-vaccination.
Hvor bliver barnet vaccineret?
Vaccinationerne gives af den praktiserende læge, det vil sige ens egen læge. Vaccinationerne ved fem måneder, 12 måneder og fire år gives i forbindelse med børneundersøgelser.
Hvorfor er det vigtigt, at barnet vaccineres?
Vaccination beskytter det enkelte barn mod at få sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader, og i værste fald medføre dødsfald. Hvis man for eksempel ikke vaccinerede mod mæslinger, ville der i Danmark være 2 – 5 dødsfald og 40 – 100 tilfælde af hjernebetændelse for hver 100.000 børn, der ikke blev vaccineret.
Nogle vaccinationer beskytter ikke blot barnet selv, men også andre. For eksempel giver man i dag en revaccination mod kighoste i femårs-alderen. På det tidspunkt er kighoste ikke så farlig for barnet selv, men hvis barnet får kighoste, kan det smitte små søskende eller andre spædbørn, som endnu ikke er blevet vaccineret, og for hvem kighoste kan være livstruende.
Endelig er det betryggende for voksne kvinder, som bliver gravide, at være sikre på, at de er immune overfor røde hunde, fordi denne sygdom kan give fosterskader, hvis man får den i løbet af graviditeten. Tidligere var mange i tvivl, om de faktisk havde haft røde hunde, men hvis man er vaccineret, er man næsten 100 procent sikker på at være immun. Kvinder over 17 år, som ikke har nået at få MFR-vaccine, tilbydes derfor gratis vaccination mod røde hunde. Vaccinen gives i form af MFR-vaccine. For både voksne mænd og kvinder gælder, at de kan vaccineres gratis mod mæslinger, hvis de ikke er vaccineret tidligere eller har haft sygdommen.
Nogle forældre er meget bekymrede for eventuelle bivirkninger ved vaccinerne. Her er det vigtigt at huske, at bivirkninger til vacciner er 100 – 1000 gange så sjældne og mindre alvorlige end de følgetilstande, som selve sygdommene giver.
Undersøgelser har vist, at den hyppigste årsag til manglende vaccination er forglemmelse. Derfor har SSI siden maj 2014 sendt breve til forældre til børn, som ifølge vaccinationsregistret mangler mindst én børnevaccination. Registret tjekkes, når barnet er 2, 6½ og 14 år. Dette system har bevirket, at tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet er steget med op til seks procentpoint for enkelte vacciner.
Bør børn med feber vaccineres?
I tilfælde af feber over 38,5 grader udskydes vaccinationen. Almindelig forkølelse uden eller med let feber er dog ikke nogen hindring.
Hvor længe er barnet beskyttet af vaccinationerne?
Når barnet har gennemført hele vaccinationsprogrammet, er det beskyttet mod: