Er du A- eller B-menneske? Om forskelle i døgnrytmer

Du har sikkert hørt, at A-mennesker står tidligt op og går tidligt i seng, mens B-mennesker gør det modsatte. Men er der hold i teorien biologisk set? Vi har spurgt en forsker i døgnrytmer.

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

Hvis du er A- menneske, vågner du, når dagen gryer, og er krøbet i dynerne længe før midnat. Er du B-menneske, har du derimod svært ved at komme ud af sengen om morgenen og bliver først søvnig omkring eller efter midnat. Så hvad er du: A- eller B-menneske? Mange af os har det med at opdele alle mennesker i disse to kategorier. Men kan det virkelig passe, at vi alle sammen enten er A- eller B-mennesker?

Martin Fredensborg Rath er professor i neurobiologi på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, hvor han forsker i de biologiske mekanismer, der styrer hjernens døgnrytmeregulerende system.

• Opdelingen af os alle i A- og B-mennesker er en kunstig inddeling i døgnrytmer. Vi bruger ikke betegnelserne A- og B-mennesker, men taler om kronotyper som udtryk for de små forskelle, der er i døgnrytmer. Undersøgelser viser nemlig, at de fleste af os – omkring 90 procent – har vores søvn placeret inden for nogenlunde samme tidsrum. Så A- og B-menneskers døgnrytmer er som kronotyper de ekstreme tilfælde, siger Martin Fredensborg Rath.

Hjernen har et indre ur

Alle levende organismer lige fra bakterier til dyr og mennesker har en døgnrytme, der er styret af et indre biologisk ur, som har betydning for, hvornår vi sover og alt hvad der har med kroppens rytme at gøre, for eksempel vores temperatur, hormonudskillelse, stofskifte og fordøjelse. Dette ur er stillet af sollys og følger solens placering på himlen. Vores døgnrytme varer i gennemsnit 24,2 timer med individuelle variationer (et enkelt studie med ganske få mennesker har målt 24,0-24,5 timer). Forskerne ved ikke hvorfor, men hjernen er bygget til en rytme, der rækker ud over 24 timer. Det vil sige, at hvis du i længere tid end et par dage opholder dig i et fuldstændig mørkt rum, vil det indre ur blive forstyrret. Dit døgn vil blive skubbet og starte senere og senere for hver dag.

• Vores biologiske døgnrytme styres af en lille samling nerveceller, som kaldes den suprachiasmatiske kerne. Kernen ligger i den del af hjernen, der hedder hypotalamus. Den befinder sig lige bag ved øjnene over det sted, hvor de to synsnerver rammer hypotalamus. Fra synsnerverne går nervetråde til den suprachiasmatiske kerne, så den kan blive påvirket af lys udefra gennem øjnene, forklarer Martin Fredensborg Rath.

Klokkegener styrer døgnrytmen

Inde i den suprachiasmatiske kerne er der såkaldte klokkegener, dvs. gener, som udgør det molekylære grundlag for hjernens indre ur. Klokkegenernes funktion er at styre vores døgnrytme. De enkelte klokkegener påvirker hinanden ved skiftevis at aktivere og hæmme hinanden.

Klokkegenerne kan sammenlignes med en række små tandhjul, der tilsammen udgør et klokkeværk, der styrer en 24 timers døgnrytme. Det er klokkegenerne, der fortæller kroppen, hvad tid på døgnet det er. Døgnrytmen kan variere lidt fra menneske til menneske. Det skyldes små individuelle variationer i klokkegenerne.

Derfor har vi en døgnrytme

Vores døgnrytme er udviklet, så vi kan tilpasse os den lysrytme i naturen, vi udsættes for. Det betyder blandt andet, at vi sover lidt længere om vinteren, fordi vi udsættes for mindre lys end om sommeren. Gennem evolutionen har klokkegenerne vist sig at være vigtige for organismens evne til at kunne forudsige og tilpasse sig døgnets skift mellem dag og nat.

• Klokkegenerne sætter os i stand til at udføre vores aktiviteter på det mest optimale tidspunkt af døgnet. Det har for eksempel gennem evolutionen været smart at vide, hvornår på døgnet det er bedst at jage. Opdagelsen af klokkegenerne førte til Nobelprisen i fysiologi i 2017, fortæller Martin Fredensborg Rath.

Melatonin gør os søvnige

Vores døgnrytme styres ikke kun af lys, men også af hormoner, som for eksempel hormonet melatonin, der udskilles i hjernen.

• Dette hormon kaldes for nathormonet, fordi det kun dannes om natten og er med til at gøre os søvnige. Melatonin dannes i en lille del i hjernen, som kaldes koglekirtlen. Når det bliver mørkt, sender den suprachiasmatiske kerne et nervesignal til koglekirtlen, der så øger produktionen af melatonin, der gør os søvnige, siger Martin Fredensborg Rath.

• Det er blandt andet melatonin, forskerne bruger til at bestemme vores individuelle døgnrytme.* Man kan ikke måle døgnrytme på klokkegener i hjernen, men på niveauet af melatonin ved en blodprøve eller en spytprøve. Melatonin i form af tabletter kan bruges mod jetlag, når du rejser til en anden tidszone og får forstyrret døgnrytmen, for melatonin kan påvirke den suprachiasmatiske kerne, så det indre ur hurtigere bliver stillet korrekt igen.

Alder og døgnrytme

Vores biologiske døgnrytme er også genetisk betinget. Vi arver således vores døgnrytme fra en af vores forældre. Døgnrytmen varierer gennem livet. Uden at forskerne ved hvorfor, sover vi som teenagere ofte senere på døgnet end børn og voksne, og med alderen går vi tidligere i seng og vågner tidligere. Det har forskerne heller ingen forklaring på. Nogle undersøgelser har vist små kønsforskelle i døgnrytme, men disse forskelle ser også ud til at afhænge af alderen.

• Nyere undersøgelser viser, at mænds døgnrytmer ændrer sig mere ekstremt gennem livet end kvinders. Det vil sige, at mænd ofte er mere B-menneske som teenagere, og mere A-menneske fra de er midt i fyrrerne og frem, siger Martin Fredensborg Rath.

Kan vi selv ændre vores type, når det gælder døgnrytme?

• Førhen mente forskerne, at døgnrytme er et personlighedstræk, som vi ikke kan lave om på, fordi vi er styret af vores gener. Men i dag ved vi, at vores døgnrytmer ændrer sig i løbet af livet, så vi er måske ikke så fasttømrede, som vi har troet, siger Martin Fredensborg Rath.

Døgnrytmen er selvopretholdende

Kroppens døgnrytme er som udgangspunkt selvopretholdende. Det betyder, at hvis du er i et mørkt rum i nogle dage, vil din døgnrytme forblive intakt. Men hvis du tilbringer mere end et par dage i et rum helt uden lys, vil din biologiske døgnrytme begynde at ændre sig og ikke længere være ligesom verden udenfor. Når solen igen rammer dine øjne, vil signalet nå den suprachiasmatiske kerne, og din døgnrytme vil blive genoprettet.

Rod i døgnrytmen

Vores biologiske ur er udviklet på et tidspunkt i evolutionen, hvor vi ikke selv havde indflydelse på lysrytmen. Det blev mørkt, når solen gik ned, og lyst, når solen stod op, uden vi kunne ændre på det. I dag, hvor vi har elektricitet, kan vi selv tænde og slukke lys. Vi får også lys fra skærme som tv og mobiler, når det er mørkt udenfor. Hvis vi får lys på de forkerte tidspunkter, kan det skabe rod i vores døgnrytme.

• Vi kan komme til at forskyde vores døgnrytme på grund af det lys, skærmene giver. Dog er dagslys langt kraftigere, så dagslyset påvirker vores biologiske ur mere.

*Døgnrytmen kan også måles ved monitorering af kropstemperatur, hormonet kortisol eller adfærd (aktivitetsmønster og søvn).

B-mennesker ryger og drikker mere

Et stort studie baseret på omkring 300.000 mennesker, der skulle svare på spørgsmål om søvnmønstre og andre ting, viser, at dem med en sen døgnrytme, altså B-mennesker, ryger mere og drikker mere alkohol. Men forskerne kan ikke sige, om forklaringen på det øgede forbrug af stimulanser hænger sammen med, at de er B-mennesker.

Kilde: Martin Fredensborg Rath, professor i neurobiologi, Københavns Universitet.