Insulinbehandling

Generelt om insulinbehandling

Alle med type 1 diabetes (insulinkrævende sukkersyge) behandles med insulin. Det er livsvigtig medicin for disse mennesker. Hvis organismen ikke har den insulin, den har behov for, så stiger blodsukkerværdierne (blodglukose). Det betyder, at organismen bliver nødt til at leve af at forbrænde fedtstoffer, og det kan for folk med type 1 diabetes lede til syreforgiftning (også kaldet ketoacidose), hvilket er en livstruende tilstand.

For meget insulin kan bevirke, at blodsukkeret bliver for lavt, så man risikerer at få en insulinføling (også kaldet hypoglykæmi). Hvis man er ude af stand til selv at reagere på det lave blodsukker, kaldes hypoglykæmien for et insulintilfælde., og hvis insulintilfældet medfører bevidstløshed, kaldes det for insulinchock.

For lavt blodsukker kan vise sig ved:

  • bleghed

  • rysten

  • sveden

  • hjertebanken

  • sult

  • uro

  • synsforstyrrelser

  • bevidstløshed (insulinchok)

  • eventuelle kramper

Helt op til 50 procent af alle med type 2 diabetes (lidt misvisende kaldet ikke-insulinkrævende sukkersyge, gammelmands-sukkersyge eller alders-diabetes), har brug for behandling med insulin. Behandlingen er ikke livsvigtig på kort sigt, men kan hos en del forbedre det daglige velvære væsentligt. Jo længere tid man har haft type 2 diabetes, jo større sandsynlighed er der for, at man skal starte insulinbehandling.

Forskellige principper for insulinbehandling

Der findes nu principielt fire forskellige slags insulin: Hurtigtvirkende og langsomtvirkende human insulin (Hurtigvirkende: Insuman Rapid, Humulin Regular, Actrapid og langsomtvirkende: Insulatard, Humulin NPH), human blandingsinsulin (Mixtard) samt de nye insulinanaloger såvel hurtigtvirkende (Novorapid, Humalog, Apidra, Fiasp) som langtsomtvirkende (Lantus, Abasaglar, Semglee, Toujeo, Levemir og Tresiba) som blandingsinsulin (NovoMix og Humalog Mix).

Insulinbehandling inddeles efter hvor mange gange dagligt, man tager insulin.

  • En-gangs terapi - hvor der gives langsomtvirkende eller blandings-insulin en gang om dagen (for eksempel om morgenen eller ved sengetid). Benyttes oftest af Type 2 diabetespatienter sammen med metformin.

  • To-gangs terapi - hvor der gives langsomtvirkende eller blandings-insulin morgen og aften. Benyttes oftest af Type 2 diabetespatienter sammen med metformin

  • Fire-gangs terapi - hvor der gives hurtigtvirkende insulin til måltiderne og langsomtvirkende insulin til sengetid. Benyttes ofte af type 1 diabetespatienter og af type 2 diabetespatienter, hvor glukosekontrollen ikke længere kan kontrolleres med ovenstående regimer.

  • De nye hurtigtvirkende insulinanaloger virker cirka dobbelt så hurtigt som de almindelige hurtigtvirkende præparater. Dette kan have den betydning, at blodglukose ikke når at blive så højt lige efter et måltid. Imidlertid er de også så hurtigt ude af kroppen, at man kan komme i insulinunderskud før det næste måltid. Derfor behandles de fleste der får disse insulinanaloger også med langsomtvirkende insulin både morgen og aften eller med et af de langsomtvirkende insulin analoger. Brugen af insulinanaloger benyttes ofte af patienter hvor behandling med human insulin har givet svingende blodglukose værdier igennem døgnet og her specielt hvis patienterne oplever natlig hypoglykæmi.

  • De langsomtvirkende insulinanaloger (Lantus og Levemir) virker muligvis lidt længere end de gamle langsomtvirkende præparater (Insulatard), men den væsentligste grund til at bruge disse præparater er, at insulinet bliver optaget fra underhuden mere konstant for disse præparater, hvilket betyder at blodglukose kan blive lidt mere stabilt, specielt med en mindre risiko for hypoglykæmi om natten. Det mest langsomme præparat på markedet er Tresiba, der har virkningsvarighed over flere dage. Det anbefales dog, at præparatet tages en gang dagligt.

  • Pumpebehandling - hvor der konstant indføres hurtigtvirkende insulin (typisk Novorapid) i underhuden via en lille bærbar pumpe, og hvor der gives ekstra insulin til måltiderne. Denne behandling benyttes af personer med type 1 diabetes. I Danmark skønnes det, at der nu er mere end 20% af type 1 diabetespatienterne, der benytter insulinpumpe.

De allerfleste diabetikere benytter insulin, der leveres i engangs-insulinpenne eller i ampuller, der passer til en flergangs-insulinpen. Der findes nåle i længder på 4, 5, 6, 8, 12 og 16 millimeter. De fleste anvender 4-5 millimeters nåle. Valg af nål er oftest således at patienter med lille fedtlag under huden benytter de korteste nåle.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan skal insulin sprøjtes ind i kroppen?

Insulin optages hurtigst fra underhuden på maven og langsommere fra underhuden på lårene.

Derfor anbefales det at:

  • Hurtigtvirkende insulin injiceres i underhuden på maven.

  • Langsomtvirkende insulin i underhuden på lårene.

  • Blandingsinsulin injiceres oftest maven, men låret kan også bruges i visse situationer.

Selve injektionen foregår ved, at man stikker nålen i 90 grader lige ned i plan hud. Når insulin er injiceret, tæller man til 10, inden man trækker nålen ud af underhuden. Er man meget tynd, eller har man ikke så meget fedtlag i underhuden, kan man tage en hudfold mellem fingrene, stikker kanylen skråt ind i hudfolden, sprøjter den rette mængde insulin ind og langsomt trækker nålen tilbage, hvorefter man slipper hudfolden.

Hvad kan man selv gøre?

  • Lær den rigtige insulin-injektionsteknik fra begyndelsen.

  • Oplev en insulin-føling (lavt blodglukose) under kontrollerede forhold, så du ved, hvordan det føles.

  • Man behandler sit lave blodglukose ved at spise eller drikke 10-20 gram sukker.

    Mål dit blodglukose i det daglige, så du lærer, hvordan netop du reagerer på indtagelse af føde, fysisk aktivitet og ændringer i insulindosis. Kun derved bliver det muligt for dig at opnå en god kontrol af dine blodsukkerværdier.

Lad i starten din læge eller diabetessygeplejersken hjælpe dig med at justere insulindosis, så den passer til dig. Efterhånden vil du vide så meget om din sygdom, at du selv kan gøre det.

Hvis du er i firegangsterapi eller i pumpebehandling skal du ikke i det daglige være bange for at ændre på din dosis af hurtigtvirkende insulin (det er netop formålet med disse insulin-behandlingsprincipper).

Annonce (læs videre nedenfor)

Små praktiske vink

Tag mere hurtigtvirkende insulin hvis:

  • Du vil spise mere end vanligt.

  • Du undlader vanlig fysisk aktivitet (hvis du for eksempel kører i bil på arbejde i stedet for at cykle som vanligt).

  • Dit blodglukose er højt før måltidet.

Tag mindre hurtigtvirkende insulin hvis:

  • Du vil spise mindre eller springe måltidet over.

  • Du vil udføre fysisk aktivitet ud over det vanlige.

Mange patienter benytter nu kulhydrattælling, hvor de skønner, hvor mange gram kulhydrat, de vil spise. Baseret på denne mængde samt det blodsukker, som man har på tidspunktet, hvor man vil spise, kan en app hjælpe til at vurdere hvor meget insulin, der skal gives til måltidet.

I det daglige kan det ikke betale sig at ændre på dosis af den langsomtvirkende insulin, der tages til sengetid. En ændring af dosis resulterer nemlig kun langsomt i en ændring i blodglukose.

I stedet bør du:

  • Tage lidt hurtigtvirkende insulin, hvis blodsukkeret er meget højt ved sengetid.

  • Spise lidt ekstra, hvis blodglukose er under 7 mmol/l ved sengetid.

Læs mere om DIABETES

Sidst opdateret: 09.03.2020

Medicin som kan anvendes