Hvorfor får man ørepine?
Smerter i øret kan have forskellige årsager. Smerterne kan komme fra:
-
Øregangen. I øregangen dannes ørevoks, som til sidst kan danne en hel prop. Det hæmmer hørelsen, og det kan også gøre ondt. Eksem og betændelse i øregangen kan også give smerter.
-
Mellemøret. Mellemørebetændelse med eller uden bakterier er den hyppigste årsag til smerter i øret. Smerterne opstår som følge af vævsirritation og ved akut mellemørebetændelse på grund af udspiling af trommehinden. Det svækker desuden hørelsen.
-
Kæbeleddet. Ledsmerter fra kæbeleddet, som er placeret lige foran øregangen, føles ofte som ørepine. Smerter fra kæbeleddet kan skyldes spændingstilstande, bidforstyrrelser eller gigt.
- Mundsvælget. Halsbetændelse og problemer med en af de bagerste kindtænder giver ofte ørepine på grund af udstråling af smerterne.
Hvad kan man selv gøre?
Propper af ørevoks
Man kan opbløde propper af ørevoks med lidt glycerin eller olie (madolie/babyolie) i en lille to eller fem milliliter sprøjte, som kan købes på apoteket. Som regel kræver det dog et besøg hos den praktiserende læge, der oftest kan skylle ørevoksproppen ud. Det hjælper ikke at anvende vatpinde, da de oftest skubber ørevoksen længere ind i øret og derved gør mere skade end gavn. I mere ekstreme tilfælde må man kontakte en speciallæge, som har mulighed for at rense øregangen med sug og andre specialinstrumenter.
Eksem i øregangen
Hvis man har tendens til eksem i øregangen, skal man passe på med at bruge vatpinde eller andre instrumenter til at kradse i ørerne med. Det gør som regel ondt værre. Det er også vigtigt at undgå at få vand i øregangen. Brug eventuelt et stykke vat i øregangsåbningen under hårvask. Hvis eksemet varer ved, kan den praktiserende læge udskrive egnede øredråber eller salve. I svære tilfælde med hævelse af øregangen bør behandlingen foregå hos en speciallæge.
Øregangsbetændelse
Øregangsbetændelse skyldes bakterier, der trænger ned i huden. Det kan opstå i forbindelse med brug af vatpinde eller som komplikation til øregangseksem. Varme og fugt øger risikoen og derfor optræder øregangsbetændelse typisk om sommeren og i forbindelse med en badeferie.
Ved ørepine kan det lindre lidt at ligge højt med hovedet, når man skal sove, og at tage smertestillende håndkøbsmedicin.
Husk på, at der gælder særlige regler for medicinsk behandling af børn med smerter og feber. Man bør ikke uden videre give børn smertestillende tabletter , selv om de har ondt. Man bør altid overveje at rådføre sig med en læge først.
Hvordan behandles mellemørebetændelse?
-
Penicillin eller andre antibiotika anvendes som regel til spædbørn samt hos ældre børn og voksne, hvis ørepinen varer mere end to til tre dage.
-
Smertestillende håndkøbsmidler er vigtige også til børn, idet smerterne kan være særdeles kraftige. Anvend flydende midler eller eventuelt stikpiller til indførsel i endetarmen.
-
Punktering af trommehinden hos en speciallæge kan eventuelt foretages som smertelindrende behandling.
-
Indlæggelse af et trommehindedræn ved gentagne mellemørebetændelser . Et dræn sørger for, at der er ventilation af mellemøret, og at der kan løbe væske fra det.
-
Fjernelse af forstørrede polypper hos børn over to år, som har gentagne mellemørebetændelser , kan muligvis nedsætte antallet af fornyede tilfælde.
-
Næsespray kan hjælpe mod forstoppet næse, men har ingen effekt på mellemørebetændelse.
- Der findes en vaccine mod pneumokokker , der kan være relevant at overveje. Pneumokokker er en bakterie, der kan være årsag til akut mellemørebetændelse, lungebetændelse og bihulebetændelse. Af mere alvorlig karakter kan pneumokokker også forårsage blodforgiftning og hjernehindebetændelse (meningitis).Statens Serum Institut foreslår, at ældre over 64 år samt personer i visse risikogrupper lader sig vaccinere. Læs mere om risikogrupper og tilskud i rapporten fra Statens Serum Institut . Sundhedsstyrelsen har endnu ingen generel anbefaling af vaccination mod pneumokokker til alle voksne over 64 år, som man for eksempel har det i forbindelse med influenzavaccination. Der ydes dog tilskud til personer, der er i særlig risiko for pneumokoksygdom.