Erektionsproteser (penisproteser)

Hvad er en erektionsprotese?

Mænd der har problemer med rejsning, og som derfor ikke kan gennemføre et samleje, kan få indopereret en protese, som kan holde penis stiv. En erektionsprotese består af to cylindre, der indopereres i svulmelegemerne i penis.

Erektionsprotese er en god behandling til mænd med rejsningsproblemer, der ikke har effekt af medicin enten i form af piller eller injektion i penis

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad forårsager rejsningsproblemer?

De allerfleste tilfælde af rejsningsbesvær skyldes stive pulsårer, betinget af åreforkalkning . Derfor vil en forebyggelse af åreforkalkning være den mest effektive måde at undgå rejsningsproblemer . Det betyder, at undersøgelse for tilstande/sygdomme, der giver åreforkalkning, er vigtig så snart du mærker en begyndende svækkelse af rejsningsevnen. Det drejer sig om undersøgelse for forhøjet blodtryk , sukkersyge og kolesterolsygdom .

Læs mere i artiklen om: Rejsningsproblemer på grund af andre sygdomme

Derudover skal det nævnes at tobaksrygning er en ganske væsentlig årsag til tidlig åreforkalkning. Efter 20 cigaretter dagligt i 20 år er der en øget risiko for tab af rejsningsevne sammenlignet med en ikke-ryger. Da de fleste starter på tobaksrygning allerede som 15- 20 årige vil begyndende tab af rejsningevne allerede vise sig omkring 40- årsalderen.

Hvordan fungerer en erektionsprotese?

Et reservoir/ ballon som kan rumme 100 milliliter saltvand, opereres ind i bugvæggen lige over eller bag skambenet. Der vil sædvanligvis kun være et næsten usynligt ar på forsiden af pungen: Nogle vil også få et lille ar helt nedadtil på maven hvor reservoiret/ballonen opereres ind

Fra reservoiret/ ballonen pumpes saltvand ind i de to cylindre, der opereres ind i svulmelegemerne, ved hjælp af en pumpe der er opereret ind i pungen mellem tekstiklerne.

De tre protesedele, cylindrene, ballonen med vand og pumpen i pungen, er forbundet med tynde silicone slanger. Alle protesedele ligger inde i kroppen og kan således ikke ses hverken af dig selv eller partneren. Når der ønskes en erektion, pumpes der væske fra væskebeholderen ind i de oppustelige cylindre, og penis bliver herved stiv. Når stivheden skal forsvinde, pumpes væsken tilbage fra cylindrene i svulmelegemerne til væskebeholderen.

I dag anvendes stort set kun oppustelige proteser som disse. Tidligere anvendte man mest siliconestave som lignede små politistave.

Er der en risiko ved at få en erektionsprotese?

En erektionsprotese er et fremmedlegeme. Det betyder, at der er risiko for udvikling af infektion (ses hos to til tre procent) Hvis dette sker, er det nødvendigt at fjerne protesen igen, så infektionen kan komme under kontrol. Oftest kan man dog sætte en ny protese ind igen efter cirka fire måneder.

Alle proteser vil gå i stykker på et tidspunkt, Gennemsnitligt går der cirka syv år før protesen bliver defekt. Det drejer sig oftest om en knækket slange, som stort set altid vil kunne repareres. Det er ufarligt når protesen går i stykker. Det eneste der sker, er at protesen ophører med at fungere, således at den ikke længere kan pumpes op til en rejsning.

Hvem kan få indopereret en erektionsprotese?

Ved nedsat rejsningsevne vil man altid først få tilbud om behandling med medicin, enten i form af piller (sildenafil, tadalafil eller vardenafil), eller i form af en injektion man selv skal tage 15-30 minutter før samleje. Hvis disse behandlinger svigter, kan der overvejes en erektionsprotese.

Hvis de medicinske behandlinger er forsøgt, men har for mange bivirkninger, kan protese også overvejes. Der er også mænd der har god effekt af indsprøjtninger i penis, men som ikke kan acceptere at stikke sig selv. Også her kan en protese komme på tale.

Hvor mange mænd får en erektionsprotese?

I Danmark får 25- 50 mænd hvert år indopereret en erektionsprotese. Antallet er fordoblet over de seneste 10 år, men alligevel anvendes metoden stadig betydeligt mere i andre lande. Der er derfor god grund til at tro at mange mænd i Danmark affinder sig med et problem der egentlig godt kan afhjælpes. I Danmark foretages operation med erektionsprotese kun to steder, Skejby- og Herlev Hospital

Overvejelser før beslutning om erektionsprotese

En erektionsprotese erstatter en tabt erektionsevne på samme måde som en knæprotese erstatter et dårligt fungerende knæled. Erfaringsmæssigt har en del kvinder den opfattelse at en erektionsprotese er ”unaturlig”, hvilket den også er. For de fleste vil det derfor være en god ide, at partneren er en del af beslutningen, fordi partnerens accept er vigtig. Tilfredshedsundersøgelser hos velinformerede patienter har dog vist at både manden, der får en protese, samt partneren, i de allerfleste tilfælde er glade for beslutningen – så glade at de ville anbefale en tilsvarende operation til andre i samme situation.

Hvis du ikke kan eller vil opereres?

Selv om samleje har en central placering i seksuallivet, er det ikke en absolut nødvendig betingelse for, at kærlighed og erotik kan trives. Man må forsøge, om ikke fantasien kan føre en ad nye veje med partneren til et godt samliv.

Udsigt for fremtiden?

Rejsningsbesvær behandles i dag oftest med medicin (piller eller injektion i penis) eller, i relativt sjældne tilfælde, en erektionsprotese. Der er ikke mere effektiv medicinsk behandling i vente de nærmeste år, men der forventes en gradvis stigning i antallet af mænd er ønsker en protese i takt med øget oplysning.

Behandlinger der føre til normalisering af en tabt rejsningsevne er ikke lige om hjørnet. Der eksperimenteres dog flere steder med brug af chockbølgebehandling af penis’ svulmelegemer med henblik på, at blodforsyningen kan blive forbedret. Denne behandling må endnu siges at være eksperimentel. Muligvis vil den vise sig effektiv hos for eksempel mænd med sukkersyge hvor blodforsyningen til penis er nedsat.

Læs mere om SEKSUALITET

Sidst opdateret: 26.08.2014