Ved Knoglebiopsi udtager lægen lidt af det hårde knoglevæv for at undersøge det. Knoglebiopsi er altså ikke det samme som knoglemarvsbiopsi , hvor man udtager en prøve af den blødere knoglemarv.
Lægen bruger undersøgelsen til at undersøge opbygningen af dit knoglevæv. Desuden er det muligt at undersøge, hvor hurtigt knoglevævet nedbrydes og opbygges igen.
Før Knoglebiopsien udføres, skal du nogle dage i forvejen have indtaget nogle tabletter med antibiotika imod infektioner. Dem kan du eventuelt få udleveret på afdelingen, hvor du skal undersøges.
Først lægger lægen et drop i din arm. Det består af en kanyle med en slange på hvorigennem der løber smertestillende og beroligende medicin ind. Desuden bliver du lobedøvet på det sted, hvor knogleprøven skal udtages.
Udtalgelsen af knogleprøven tager sjældent mere end en halv til en hel time.
Det er ikke nødvendigt at blive indlagt på sygehuset, men efter undersøgelsen er skal du ligge i sengen i ca. 4 timer. Herefter kan du gå rundt som normalt. Du kan vælge at tage hjem samme dag, men som regel vil du være indlagt til den næste dag.
Selve undersøgelsesmetoden er ret langvarig. Derfor kan det godt tage flere måneder, før du kan få resultatet af undersøgelsen.
Sidst opdateret: 01.12.2000