Hvem får stress?
Både i arbejdslivet og privatlivet kan stress melde sig som en kronisk tilstand, der er svær at slippe af med. Men der er alvorlige risici ved længerevarende stress. Derfor er det vigtigt at forebygge.
Femten til tyve procent af danskerne oplever, at de ofte er stressede i dagligdagen. Det er især de unge, der rapporterer dette, og blandt disse er det især de selvstændigt erhvervsdrivende, studerende og ansatte, der i deres arbejde oplever følelsesmæssige belastninger som fx plejepersonale, lærere og andre. Tallet har været stigende gennem de sidste 25 år.
Hvad er symptomerne på stress?
Stressen viser sig oftest ved irritabilitet og søvnbesvær og udvikler sig efterhånden forskelligt afhængig af personlighed og hvilken type belastning, der er årsag til stressen. Mange bliver i dårligt humør, får nedsat hukommelse og risikerer at udvikle egentlig depression, mens andre får fysiske symptomer som træthed, hovedpine og svimmelhed. Efterhånden kan stresstilstande udvikle sig, så man bliver rigtig syg.
Hvilke risici er der ved stress?
Stress kan på længere sigt øge risikoen for hjertesygdom og depression. Mange af de sygdomme, vi har latent anlæg for, eller som vi til dagligt lever med, blusser op og giver symptomer, når vi er stressede. Det gælder fx allergier, astma og diabetes, der forværres, for at nævne nogen. Overlevelsen efter en behandlet kræftsygdom ser også ud til at være påvirkelig af stress, mens der ikke er holdepunkter for, at man kan få kræft af stress.
Hvad kan man gøre for at forebygge stress?
I privatlivet:
Indret dit liv, så ambitionerne svarer til det realistiske
Få styr på økonomien
Brug fritiden på noget fornøjeligt
Dyrk motion
Husk at få slappet af
Få en god nattesøvn
Brug dit sociale netværk
Lær dine stress-symptomer at kende, og reager på dem
Stress ikke af bagateller
Prøv at se det positive
I arbejdslivet:
Læg en plan for, hvad du vil på længere sigt
Vær klædt fagligt på til opgaverne
Prioriter dine opgaver
Planlæg og strukturer din tid med luft til det uventede
Lær at sige fra
Uddeligér arbejde
Lær dine kolleger at kende, og brug dem
Brug din leder og kolleger som støtte
Hold pauser
Fokuser på det, du nåede
Forebyggende råd til privatlivet
God planlægning og styr på økonomien
I privatlivet gælder det om ikke at spænde buen for hårdt. Det gælder økonomien, og det gælder tiden. En anstrengt økonomi belaster følelsesmæssigt, hvorfor en god budgetlægning er vigtig. Ambitioner om hus, bil og rejser skal derfor afstemmes realistisk.
Tidsmæssigt stresser dagligdagen ofte, især hvis der ikke er en god planlægning mht. hvem der henter børn, laver mad, og hvornår der er tid til at slappe af eller at fornøje sig i byen. Der skal være plads til det hele, men det kræver, at alle i familien er indstillet på at yde deres ved at give plads til hinanden, så alle føler, at de får deres behov opfyldt. Men fornøjelser og andre oplevelser er med til at krydre dagligdagen og netop følelse af glæde modvirker stress.
Motionér, slap af og sov godt
Motion øger modstandskraften over for stress. Hvis vi er i god form, er vi i vores krop bedre til at slappe af igen efter en oplevelse, der har stresset os. En halv times motion tre til fire gange om ugen er tilstrækkeligt, blot vi får sved på panden og har en puls på mindst 120. Også meditation og mindfulness har en stressforebyggende virkning. Ved at træne vores krop og hjerne til fuldkommen afslappelse, restituerer vi os hurtigere efter dagens arbejde.
Nattesøvnen er vigtig, da vi opbygger den energi, vi har forbrændt i løbet af dagen og ”renser ”vores hjerne. Søvnen får vores hjerne til at hvile og gennemgå de søvnstadier, der er vigtige for, at vores hoved fungerer godt i det daglige.
Lyt til og brug familien
Familie og venner skal være de første til at gøre en opmærksom på, hvis man har symptomer på stress. Lyt efter, hvad de siger, for man er selv den sidste, der erkender stressen. Ved at lytte til sin krop og reagere på stresssymptomerne i tide, forebygger man. Læg mærke til nattesøvnen, og brug den som et tegn på, om alt er i orden.
Forebyggende råd til arbejdslivet
Planlæg og strukturer din tid
Det nedsætter risikoen for stress, hvis man har et mål med sine aktiviteter. Lav derfor en plan for, hvad der skal nås karrieremæssigt inden for de næste år. Læg også en plan for og prioriter, hvad der skal nås den næste uge og måned, og sørg for at planen er realistisk med plads til det uforudsete. Jo mere der kan skrives ind i en kalender, jo mindre behøver man at tænke på det.
Udfør det du kan, og lad andre klare resten
Vær sikker på, at du har den nødvendige faglige viden og støtte, før du kaster dig over en ny opgave. Sig fra, hvis nye opgaver ikke indgår i dit tidsskema og de ikke har højere prioritet end dem, du er i gang med. Ellers må andre udføre dem. Tænk på det du nåede og planlæg, hvordan du når det, der ikke blev tid til.
Brug kolleger og leder
Plej dit sociale netværk også på arbejdspladsen. Kolleger kan også bruges til at støtte dig og at læsse af på. Sørg for at du kan tale med din nærmeste leder om, hvordan du udfører dit arbejde så du når det, der forventes. Hvis arbejdet fylder for meget og stresser dig, må du få det tilrettelagt bedre i samråd med din leder. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du overveje andet job.Det er vigtigt at holde pauser og få gearet ned nogle gange i dagens løb. Brug pauserne med dine kolleger til at snakke om andre fornøjelige ting end arbejde.