Blærebetændelse er en infektion i blæren, som giver anledning til svien ved vandladning og hyppig vandladningstrang. Ofte anvendes betegnelsen dog lidt i flæng og dækker en række infektioner og irritationstilstande i de nedre urinveje.
Infektion med bakterier fra tarmen er langt den hyppigste årsag til blærebetændelse. Især hos kvinder, fordi kvinder har et meget kort urinrør, hvor bakterier let kan kravle op gennem urinrøret til blæren.
Normalt er urinen steril. Det vil sige, at der ikke er nogen mikroorganismer til stede, altså heller ikke bakterier. Man kan dog godt have bakterier i blæren uden at have symptomer på blærebetændelse, hvis bakterierne ikke er trængt ind i blæreslimhinden. Så kaldes tilstanden asymptomatisk bakteriuri.
Der kan også være andre årsager til, at bakterierne kan slå sig ned i blæren. Tilstande, hvor man ikke kan tømme blæren helt ved vandladningen, kaldes urin-retention. Den lille sjat urin, der altid står tilbage, kan give grobund for bakterier. Andre tilstande kan gøre det lettere for bakterierne at kravle op gennem urinrøret.
Det ses især hos kvinder og piger. Kvinder og piger har et meget kort urinrør beliggende relativt tæt på endetarmsåbningen. Kvinder og piger skal tørre sig fra skridtet og bagud mod endetarmsåbningen - ikke omvendt - for at undgå at føre bakterier fra tarmen hen til skedemundingens slimhinde, hvor de kan slå sig ned og kolonisere slimhinden og derfra komme ind i urinrøret.
Ved gentagne urinvejsinfektioner hos især drenge og unge mænd bør det undersøges, om den pågældende har en medfødt misdannelse et eller andet sted i sine urinveje. Misdannelser kan medføre, at blæren ikke tømmes helt ved vandladning.
En forstørret blærehalskirtel (benign prostata hypertrofi) hos mænd bevirker, at blæren ikke kan tømmes helt.
Alle kateterbærere har bakterier i urinen, som regel uden symptomer. Under kateterskift kan der opstå små læsioner, der kan blive grobund for bakterier og dermed en egentlig blærebetændelse og eventuelt nyrebækkenbetændelse og sommetider også blodforgiftning.
Fem procent af alle gravide kvinder har bakterier i urinen. Da gravide har større risiko for at udvikle blærebetændelse, fordi livmoderen trykker på blæren og urinlederne, behandles de med antibiotika. Effekten af behandlingen kontrolleres med ny urinundersøgelse.
Stensygdom i urinvejene kan også give blærebetændelse.
Blærebetændelse, der opstår hos kvinder ved hyppig seksuel aktivitet.
Blærebetændelse hos kvinder efter overgangsalderen opstår på grund af mangel på kvindeligt kønshormon, og det giver en indtørring af slimhinderne i skeden og skedeindgangen. Konsekvensen er, at slimhinderne lettere koloniseres med bakterier, der kan trænge op i blæren og giver blærebetændelse.
Gonoré, klamydia-infektion og herpes (forkølelsessår) på kønslæbernes slimhinder kan give symptomer, der minder om blærebetændelse. Ved tegn på blærebetændelse hos unge seksuelt aktive mænd vil det være naturligt at mistænke kønssygdomme.
Parasitten Trichomonas, der forårsager skedebetændelse, kan give symptomer, der minder om blærebetændelse.
Kontakteksem kan give blærebetændelseslignende symptomer. Dette ses især hos kvinder, der anvender deodorant eller andet potentielt irriterende materiale på kønsdelene.
svien eller smerter ved vandladning
hyppig vandladningstrang
eventuelt tåget og ildelugtende urin
eventuelt smerter lige over kønsbenet
kvinder/piger, især hvis de ikke tørrer sig den rigtige vej efter toiletbesøg
personer med medfødte misdannelser i urinvejene
Ved vandladning er det vigtigt, at blæren tømmes helt.
En varm påklædning af de nedre regioner siges også medvirke til at beskytte mod blærebetændelse selvom beviserne er svage.
Forebyggende har nogle kvinder gavn af at drikke omkring tre deciliter fortyndet tranebærsaft dagligt.
Vandladning umiddelbart efter samleje er en god idé for at skylle eventuelle bakterier ud af urinrøret.
En hyppig og hurtig undersøgelse er urinstix , som påviser bakterier og hvide blodlegemer i urinen.
En mikroskopisk undersøgelse af en urinprøve er en anden hyppig og hurtig undersøgelse. Urinprøven skal være frisk, og det er vigtigt, at kvinden har holdt sine kønslæber adskilt under vandladningen for at undgå forurening med bakterier fra hud og skede. I urinen vil lægen ved betændelse kunne se bakterier samt hvide blodlegemer.
Oftest sender lægen samtidig urin til dyrkning, som er den vigtigste undersøgelse, men hvor resultatet først kommer efter 1-2 dage.
Som standard behandles med lægemiddelstoffet piv-mecillinam som tabletter i en dosis på 400 miligram tre gange dagligt i tre dage til yngre kvinder - længere til andre patienter.
Som regel er problemet slut efter en enkelt behandling. Men i enkelte tilfælde er især kvinder plaget af gentagne infektioner. For at forebygge gentagne infektioner anbefales det at følge de ovenstående råd.
Sidst opdateret: 09.02.2018