Dårlig ånde (Foetor ex ore)

Hvad er dårlig ånde?

Dårlig ånde hedder i fagsproget enten 'foetor ex ore', som betyder 'stank fra munden', eller 'halitosis', der vel bedst kan oversættes som dårlig ånde. Dårlig ånde er en ubehagelig og frastødende lugt ud af munden.

Op mod halvdelen af den danske befolkning er generet af dårlig ånde. Her tænkes ikke på den mindre friske ånde, som alle har om morgenen før tandbørstningen. Men snarere på et problem, som kan antage et ret så voldsomt omfang, at det kan være meget ubehageligt for såvel den, der lider af det, som for familie, venner og kolleger, og i øvrigt alle i den nære omgangskreds.

Hvorfor får man dårlig ånde?

Hos 90 procent af alle, der lider af dårlig ånde, kan årsagen findes i munden. Bakterier på tungen, i tandkødslommer eller i utætte fyldninger danner nemlig ildelugtende svovlforbindelser. Hos de resterende 10 procent skyldes den dårlige ånde almensygdomme, indtagelse af visse lægemidler samt drikke- og fødevarer.

  • Dårlig mundhygiejne: Den ubehagelige lugt skyldes oftest dårlig mundhygiejne. Herved ophobes nogle karakteristiske forrådnelsesbakterier langs tandkødet, nede i tandkødslommerne, i dybe huller i tænderne, eller på den ru tungeryg. Bakterierne kan nedbryde de organiske bestanddele i mad, hvorved der dannes ildelugtende svovlbrinteforbindelser. Når man skal spore årsagen til dårlig ånde, starter tandlægen eller tandplejeren derfor altid med et grundigt check af mundhulen.

  • Dehydrering: Drikker du ikke nok væske, kommer du også til at mangle spyt i munden. De antibakterielle egenskaber i spyt, hjælper med at bekæmpe bakterier i munden. Drik vand, undgå syreholdige drikke som sodavand og saftevand. Begræns indtagelse af kaffe, koffeinholdig te og alkohol.

  • Sult: Når du er sulten, er risikoen for dårlig ånde større. Der produceres mindre spyt, og det fremmer bakterierne i munden. Regelmæssige måltider kan afhjælpe problemet – alternativt kan sukkerfrit tyggegummi eller pastiller anvendes, så bakterierne ikke hober sig op i munden.

  • Tandkødsbetændelse og parodontose: Tandkødsbetændelse og paradentose kan i høj grad føre til dårlig ånde, hvorfor jævnlige, grundige tandrensninger er vigtige.

  • Betændelse omkring frembrydende visdomstænder: Dette er en hyppig årsag til dårlig ånde hos unge mennesker, som netop er meget sarte på det punkt, fordi man er i "kyssealderen".

  • Mundtørhed: Som følge af mundtørhed kan der også opstå dårlig ånde. En tør mund kan skyldes mange ting, men hyppigt er medicinindtagelse en årsag. Mundtørhed kan have stor betydning for vores almene helbred og livskvalitet, og det øger også risikoen for caries, svampeinfektioner i munden, tandkødsbetændelse og en række andre følgetilstande.

  • Proteser: Har man tandproteser, kan der undertiden opstå proteseånde, hvis proteserne ikke holdes ordentligt rene. Proteser skal tages ud dagligt og rengøres.

  • Problemer i svælget: En ret hyppig årsag til dårlig ånde, kan være mandlerne. Der kan dannes nogle ildelugtende hvide masser, som kaldes for "propper". De kan enten udstødes af sig selv eller presses ud med enden af en tandbørste. Kronisk betændelse i mandlerne kan medføre dårlig ånde. Som regel bliver mandlerne meget store og må undertiden fjernes. Også kronisk svælgkatar, som ses hos rygere, kan være en mulig årsag til dårlig ånde.

  • Problemer i næsen og i bihuler: Kronisk infektion i næsen og/eller i bihulerne, specielt kæbehulen, kan medføre dårlig ånde (eller lugt ud af næsen). Det samme gælder polypper i næsen eller den øverste del af svælget. En øre-næse-halsspecialist vil hurtigt kunne give et svar herpå og vejlede med behandling.

  • Sygdomme i luftvejene: Sygdomme i strubehovedet, luftrøret og i lungerne kan naturligvis også medføre dårlig ånde. Det gælder kroniske infektionstilstande, som for eksempel KOL og astma (vær opmærksom på en forøget risiko for caries ved hyppig indtagelse af astma medicin). Strålebehandling af kræft i hoved- og halsregionen kan også medføre mundtørhed, da spytkirtlerne rammes og påvirker spytproduktionen.

  • Sygdomme i mave-tarmkanalen: Visse lidelser i spiserør og mavesæk kan medføre karakteristiske, sure lugte, som fremkommer ved opstød (bøvs). Vær opmærksom på, at visse former for slankekure også kan medføre dårlig ånde, især de meget proteinrige kure. Sygdommen anoreksi kan også give dårlig ånde, eftersom der kommer en dårlig lugt fra maven, når den sultes.

  • Sygdomme andre steder i kroppen: Diabetes kan medføre en lugt af acetone ("ketonånde"), hvis blodsukkeret bliver for højt. Har man en nyresygdom (uræmi), kan man udskille en svag lugt af urin i sin udånding.

  • Nydelsesmidler, mad og drikkevarer: De fleste kender den specielle lugt af hvidløg dagen efter en god middag. Den beske hvidløgslugt ud af munden kan dog begrænses ved indtagelse af mælk. Ingredienser som for eksempel basilikum, persille, æbler og spinat kan efter sigende også med fordel indtages efterfølgende. Løg, kaffe og ost kan også efterlade sine spor. Er man storryger, hænger tobakslugten i udåndingsluften længe efter, at man har slukket den sidste cigaret. Visse typer af lægemidler, specielt nervemedicin, kan give en særlig lugt af 'skovbund en efterårsdag'. Vær opmærksom på mundtørhed.

  • Lægemidler: Visse typer af lægemidler kan give anledning til dårlig ånde. Det gælder specielt lægemidler som bruges til behandling af depression og andre mentale lidelser. Det kan være medicin for hjertekarsygdomme, luftvejslidelser, lidelser i fordøjelsessystemet, beroligende midler og sovepiller.

  • Strålebehandling: Også strålebehandling af kræft på hoved og hals kan medføre tør mund, fordi spytkirtlerne rammes og spytproduktionen hermed nedsættes.

Hvordan behandles dårlig ånde?

Fjerne årsagen: Hvis man kan finde årsagen til den dårlige ånde, er det naturligvis den der skal fjernes. Under alle omstændigheder er det vigtigt at opretholde en god mundhygiejne. Lad tandlægen eller tandplejeren hjælpe med dette. De kan instruere dig i brugen af den rigtige tandbørste og teknik, anvendelse af hjælpemidler, som for eksempel tandtråd. De kan også fortælle, hvordan man bedst holder en protese ren.

Det er vigtigt at børste den bageste del af tungen, for det er her, de dybe furer i tungen er, og her bakterierne stortrives og producerer ildelugtende gasarter.

Afhjælpende midler: Man kan skjule den dårlige lugt ved brug af forskellige former for vellugtende pastiller, tyggegummi eller mundskyllevæsker. Konstant brug af mundskyllevæsker anbefales normalt ikke, for der er ikke et naturligt behov for at supplere din mundhygiejne med mundskyllevæsker. Desuden skyller du fluor i tandpastaen ud ved at bruge mundskyllevæske lige efter tandbørstningen. Anvendes tyggegummi til at forfriske munden med, bør man bruge sukkerfrit for at mindske risikoen for huller i tænderne. Sukkerholdige halspastiller skal man normalt være forsigtig med af samme årsag.

Brugen af pastiller, tyggegummi eller mundskyllevæsker er ikke nær så effektivt som hvis årsagen behandles. Det har dog vist sig, at zink kan have en gavnlig effekt på dårlig ånde, som skyldes svovlbrinteforbindelser. Man kan derfor forsøge sig med zinkholdige sugetabletter, som kan fås på apoteket eller hos Matas.

Udsigt for fremtiden

Dårlig ånde kan i værste fald for den enkelte medføre psykiske problemer og en social tilbagetrækning fra andre mennesker. Det er heller ikke nemt for familie, venner eller kollegaer at fortælle et menneske, at han/hun har dårlig ånde, selv om det er en tjeneste, man egentligt forsøger at gøre for den pågældende. Nogle vil føle sig fornærmet og trådt på. Andre vil snarere føle sig taknemmelige for oplysningen, fordi de måske ikke selv er klar over, at de har dårlig ånde.

Hvis årsagen til den dårlige ånde ikke kan findes i mundhulen, må man tænke på de andre nævnte muligheder. Via ens egen læge kan man blive henvist til speciallæger, som så kan forsøge at hjælpe.

Læs mere om TÆNDER OG MUND

Sidst opdateret: 27.08.2019