Det er vigtigt at gøre sig klart, at man ikke selv kan vurdere sværhedsgraden og alvoren i disse symptomer. Det kræver en udenforstående læge, psykiater eller specialtrænet psykolog for at vurdere, hvad der er normalt, og hvad der er unormalt.
Man kan heller ikke selv foretage en sådan vurdering af en pårørende eller anden nærtstående person. Heller ikke selvom man selv er læge eller psykolog. Man påtager sig et forfærdeligt stort ansvar - for tænk, hvis man vurderede galt.
På den anden side er det vigtigt at kende til symptomerne. Hvis man selv er syg, kan det måske bringe lidt overskuelighed ind i en fuldstændig kaotisk verden. Er man pårørende, kan man bruge det som en slags tjekliste overfor den praktiserende læge . På den måde kan man sikre sig, at han eller hun får alle de rigtige oplysninger til sin rådighed.
Den deprimerede er måske nok ked af det, men det er en anden følelse end for eksempel sorg over en afdød . Det kan patienter, der har oplevet begge dele, ofte berette om. Den syge oplever alting eller næsten alting gråt i gråt. Ting, der tidligere gav glæde, er nu ligegyldige.
Netop denne fornemmelse af lammelse af følelserne er ofte særdeles pinefuld. Man kan ikke mobilisere nogle følelser for sine nærmeste, og derfor kan man føle sig som et ondt eller falskt menneske. Dette kan igen forværre eller vedligeholde depressionen. Og dette er noget ganske andet end det, man oplever, når man søger.
Energiløshed
Man har svært ved at tage sig sammen til noget, føler sig træt og energiløs, så man kan have vanskeligt ved at passe sit arbejde eller sine børn. Det er ikke dovenskab, men skyldes derimod sygdommen. Det er meget vigtigt, at pårørende forstår dette, så de ikke presser den syge til noget, som vedkommende ikke kan klare. Det vil kun forstærke selvbebrejdelserne. Man sætter jo heller ikke en person, der har brækket benet til at løbe en maraton.
Søvnforstyrrelser
Søvnforstyrrelser optræder næsten altid ved depressioner. Ofte ligger man meget længe - måske timer - før man falder i søvn. Man vågner eventuelt hyppigt i løbet af natten. I visse tilfælde vågner man klokken fire om morgenen og kan ikke sove mere. Det bidrager til at forstærke depressionen, fordi de kræfter man skulle have for at kæmpe imod, bliver tappet fra en. Hertil kommer, at der ofte er døgnvariation i tilstanden, således at den netop er værst om morgenen. Den kan så nogen gange lette lidt hen på dagen.
Koncentrationsbesvær
Det er vigtigt at huske på, at en depression rammer næsten alle hjernens funktioner - ikke kun vores følelser. Mange deprimerede oplever at have problemer med at koncentrere sig og med at huske. Det kan forekomme dem umuligt at tage beslutninger om selv de mest simple ting, og de kan have besvær med at planlægge, hvad de skal gøre for at få dagligdagen til at fungere.
Det kan være meget udtalt, og hvis man også er oppe i årene, kan det til forveksling ligne forkalkning eller Alzheimers sygdom . Opdager man ikke den rette sammenhæng, kan det få meget alvorlige følger, fordi man derved kommer til at undlade at behandle depressionen og måske i stedet flytter ens pårørende på plejehjem.
Selvmordstanker
Selvmordstanker er hyppige og bør altid tages meget alvorligt. Omkring 10-15 procent af svært deprimerede patienter begår selvmord, hvis ikke de får behandling. De kan føle sig så deprimerede og så værdiløse, at de ikke mener, der er nogen anden udvej end at tage sit eget liv.
Måske mener de ligefrem, at de ikke fortjener at leve mere. Mange deprimerede patienter omtaler imidlertid ikke af sig selv deres selvmordstanker, fordi de er så tabubelagte.
Der har været meget debat i medierne om, hvorvidt medicinsk antidepressiv behandling kunne forstærke selvmorstanker og –handlinger i starten af behandlingen. Store undersøgelser viser, at dette kan være et problem ved børn og unge, men næppe ved voksne. Alligevel bør lægen altid være opmærksom: Man har brug for meget støtte ikke mindst i starten af behandlingen. Når det er sagt skal man ikke glemme, at den mest effektive måde at forhindre selvmord på er at behandle en depression!
Appetitforstyrrelser
Almindeligvis er appetitten næsten væk, når man er deprimeret. Madlysten forsvinder, og maden har fuldstændigt mistet sin smag. Hvis appetitnedsættelsen er svær, kan det medføre stort vægttab. Hvis man også holder op med at tage væske til sig, er der virkelig fare på færde, fordi man så vil dø i løbet af få døgn.
I ganske få tilfælde ses det modsatte: stærkt forøget appetit, specielt efter kulhydratrige madvarer. Det ses specielt ved den såkaldte vinterdepression .
Selvbebrejdelser
Næsten alle deprimerede kender til selvbebrejdelser. De kan være milde eller meget svære. Det er almindeligt, at man bebrejder sig selv, at man ikke kan tage sig sammen. Altså vender selve depressionens symptomer mod sig selv.
Det sker også, at man finder ting i sin fortid, som man nu bebrejder sig selv. Det kan være alt fra uskyldige småforseelser til større ting. Det kan være hændelser, som man egentlig havde lagt bag sig, som bliver taget op igen og medfører stor forpinthed. Alt dette kan gøre, at man føler sig falsk og ond.
Ofte er der noget meget ensformigt over disse selvbebrejdelser, og de kan være svære at høre på for de pårørende. Det er dog vigtigt, at man 'låner øre'. Man bør ikke give den syge ret i sine selvbebrejdelser, selvom det kan forekomme umuligt at gå imod dem, men i stedet nænsomt forsøge at korrigere dem.
Angst og indre uro
Nogle patienter oplever angstanfald som led i en depression. Dette kan snyde lægen, fordi man fokuserer på angsten og glemmer at interessere sig for den bagvedliggende depression. Angsten er en meget stor belastning oven i alle de andre symptomer.
Andre patienter har ikke ligefrem angstanfald, men snarere en fornemmelse af intens indre uro og rastløshed, som også er særdeles pinefuld. Patienten kan ikke finde hvile nogen steder og går måske hændervridende frem og tilbage. Sådanne patienter er særligt i fare for at begå selvmord, fordi de er så forpinte og har energien til at udføre selvmordet.
Tvangstanker
Som led i depressionen kan der også opstå tvangstanker . Det er tanker, som den syge selv føler er urimelige, men ikke kan frigøre sig for. Det kan være tanker om at skade en person, som man holder af eller overdreven angst for smuds og bakterier. Det kan også være uhyggelige billeder, man ser for sit indre blik.
Den slags tanker er meget skræmmende at have, for ofte frygter man, at man er ved at blive sindssyg eller miste kontrollen over sig selv. Tvangstanker og -handlinger er således ret hyppige hos deprimerede. Lider man af en depression, omtaler man dem dog sjældent selv, fordi man skammer sig voldsomt over at have dem.
Seksualdrift
Lysten til det seksuelle vil også almindeligvis være stærkt nedsat, mens man er deprimeret. Man kan føle, at man slet ikke får noget ud af det mere. Imidlertid kan visse former for behandling også påvirke seksualfunktionen, det gælder specielt de former for antidepressiv medicin , som påvirker hjernens serotoninstofskifte. Ens parforhold kan derfor blive voldsomt påvirket. Det er omtalt nøjere i artiklen om kærlighed og sex .