Dræn i ørene

Hvad er dræn i ørene?

Et trommehindedræn er en lille trisse i silikone på ca. 2 x 2 mm, der placeres i et hul skabt i trommehinden.Drænet medfører, at der kan passere luft gennem drænet til mellemøret, og at der er samme tryk i mellemøret, som der er i omgivelserne. Det gør desuden, at væske og pus kan løbe fra mellemøret, hvis man for eksempel har en mellemøreinfektion.

I Danmark får mellem 25-30.000 personer hvert år opereret et dræn ind i ørene. De fleste er børn i alderen 0-5 år. Operationen tager oftest 5-10 minutter og foretages langt oftest i fuld bedøvelse.

Læs også: Ørets opbygning

Foto: IStock

Hvorfor får man dræn i øret?

De hyppigste årsager til at behandle med dræn er, at man i længere tid har haft væske i mellemøret og tilbagevendende akutte mellemørebetændelser.

Hvis der er væske i mellemøret i over 3 måneder, er der stor risiko for, at den ikke forsvinder af sig selv indenfor overskuelig fremtid.

Væsken kan give en hørenedsættelse på op til 45 procent (45 dB).Et så stort høretab forhindrer delvist barnet i at deltage i almindelig samtale, og barnet går glip af en række lyde i sproget, specielt visse konsonanter. Dette kan medføre, at barnets sproglige udvikling forsinkes. Derudover kan væsken forhøje risikoen for akut mellemørebetændelse, og selv om bakterierne kan bekæmpes med et antibiotikum, så forsvinder selve væsken ikke. Når man indsætter et dræn, bliver hørelsen normaliseret, og risikoen for akut og kronisk mellemørebetændelse bliver nedsat.

Hvorfor får man væske i mellemøret?

Væske i mellemøret kommer af det undertryk, der skabes, når slimhinden i øretrompeten hæver. Hævelsen nedsætter evnen til at trykudligne.Undertrykket giver en propfornemmelse og kan på længere sigt medføre, at der udskilles væske i mellemøret. Det giver en betragtelig nedsættelse af hørelsen.

Hos børn er risikoen for at udvikle undertryk i mellemøret betydeligt større. Det kan der være tre grunde til:

• Børn bliver langt oftere end voksne ramt af forkølelsessygdomme og akut mellemørebetændelse
• Evnen til at trykudligne gennem øretrompeten bedres med alderen, i takt med, at kraniet vokser.
• Andre årsager kan være polypper i næsesvælget eller allergi.

Hvem får væske i mellemørerne og mellemørebetændelse?

Næsten alle børn vil i løbet af de første fem leveår blive ramt af mellemørebetændelse. Børn af forældre, som selv havde mange mellemørebetændelser i barndommen, kan have forhøjet risiko for at udvikle væske og/eller akut mellemørebetændelse.Det er dem, vi ofte hører omtalt som ørebørn. Det kan skyldes arvelige faktorer i funktionen af øretrompeten og/eller en langsommere udviklet evne til at bekæmpe infektion med luftvejsvirus og –bakterier. Langt de fleste ørebørn vokser dog fra den øgede risiko i løbet af barndommen.

Hvorfor får mange børn i Danmark dræn i ørene?

I Danmark behandles flere børn med dræn sammenlignet med de fleste lande, som vi normalt sammenligner os med. Det kan der være tre grunde til:

1. Institutionslivet

En af årsagerne kan være, at næsten alle børn i Danmark bliver passet i institution. Børn, der bliver passet i institution, har nemlig en betydelig større risiko for at blive smittet med forkølelsessygdomme i en tidlig alder, end børn der bliver passet i hjemmet.

2. Bedre opsporing

En anden årsag kan være, at de fleste praktiserende læger råder over udstyr til trykmåling af mellemøret (tympanometri), og dermed opdager de hurtigere hovedparten af de børn, der har mellemøreproblemer.

3. Lettere adgang til specialist

En tredje årsag kan være, at det i Danmark er relativt let at få behandlet børnene, idet der er let adgang til praktiserende øre-næse-halslæge.

Hvordan foregår operationen?

Man observerer typisk et barn i omkring 3-6 måneder, før man beslutter, om der skal behandles med dræn. Langt de fleste operationer foretages i speciallægepraksis. Udover den praktiserende øre-næse-halslæge, deltager en praktiserende anæstesilæge, som har stor erfaring i at lægge børn i narkose.

Før operationen

Barnet skal være fastende i 6 timer op til operationstidspunktet.Barnet må dog gerne drikke lidt vand indtil 2 timer før.

Selve operationen

Operationen foregår oftest i fuld bedøvelse. Anæstesilægen anvender en blanding af ilt samt en anæstesi-gas (Sevorane), som barnet suger ned i lungerne via en maske. Barnet falder hurtigt i søvn - ofte går der ikke meget mere end 30 sekunder.

Forældrene er ofte med inde på stuen, indtil barnet sover. Det hjælper barnet med at slappe mere af, når mor og far er sammen med det. Nogle forældre bliver synligt berørt, når deres barn falder i søvn, og ofte hænger det sammen med oplevelsen af, at man som forældre har overgivet sit barn i andres hænder og mister kontrol over situationen.

Når barnet er faldet i søvn, går forældrene ud af operationsstuen. Herefter lægger øre-næse-halslægen et lille snit i den forreste del af trommehinden. Væsken suges ud af mellemøret gennem åbningen, og til sidst placerer man et dræn i trommehinden. Når dette er gjort, stopper anæstesilægen tilførslen af anæstesigas og fortsætter tilførslen af ilt, indtil barnet igen selv trækker vejret. Operationen varer typisk 5-10 minutter. Under operationen er det anæstesilægen, der styrer barnets åndedrag med en ballon.

Efter operationen

Når drænene er lagt, bliver barnet båret ind i opvågningslokalet, mens det stadig sover. Forældrene kaldes ind og kan dermed være sammen med barnet, mens det vågner. Barnet vågner typisk 5-10 minutter efter afslutningen af operationen. Derfor kan man også oftest tage hjem igen 15-20 minutter efter operationen.

Barnet må spise og drikke, når det kommer hjem, og man kan roligt sende barnet i børneinstitution dagen efter. Hørelsen vil stort set være normaliseret straks efter operationen, og barnet vil derfor hurtigt igen kunne indgå i det sociale samvær som normalt. Hvis barnet har haft sprog- og udtaleproblemer, vil der ofte ske en rivende udvikling i ugerne og månederne efter operationen.Nogle mindre børn med væske i mellemørerne har en dårligere balance, og også dette normaliseres hurtigt efter operationen.

Hvilke fordele er der ved operation med dræn?

Hvis et barn med dræn får mellemørebetændelse, vil betændelsen flyde ud gennem drænet til øregangen (øreflåd). Det giver flere fordele. For det første opdager forældrene meget lettere, at barnet har mellemørebetændelse. For det andet får barnet væsentlig færre smerter, og for det tredje kan man behandle betændelsen lokalt i øret med øredråber, der indeholder antibiotika.

Generelt kan børn med dræn, bade og svømme uden særlige forholdsregler. Det gælder således for eksempel svømmehaller og havbadning, hvor vandet almindeligvis er meget rent. Men mange børn med dræn vil føle ubehag ved at dykke.

Hvilke risici er der ved operation med dræn?

Generelt er der ikke særlige risici forbundet med at have dræn i ørene. Når man ser bort fra urent vand i ørerne, har barnet formindsket risiko for at få mellemørebetændelse, og bør som sådan heller ikke opføre sig anderledes end andre børn uden dræn.

Pas på urene swimmingpools

Hvis barnet svømmer i urent vand (som for eksempel ofte ses i swimmingpools på mange turistdestinationer), så kan der spredes bakterier via øregangen og drænet. Dette kan forårsage mellemørebetændelse. Der vil derfor være øget risiko for, at der efterfølgende kommer øreflåd, hvis barnet bader og svømmer i urent vand - og samtidig har dræn.

Undgå sæbevand i ørene

Sæbe nedsætter overfladespændingen i vand. Det medfører, at sæbevandet let passerer gennem drænet, og ofte trænger ind og forårsager irritation af mellemøreslimhinden. Hvis man ikke kan undgå at skylle sæbevand ind i ørerne, kan lidt vandskyende vat eller ørepropper, anvendes. Det gælder for eksempel ved badning i badekar og ved hårvask.

Hvor længe har man dræn i ørene?

Et almindeligt dræn sidder typisk i trommehinden i 8-12 måneder, men der er store variationer fra øre til øre og fra person til person. I nogle tilfælde bliver drænet udstødt efter få måneder, i andre først efter halvandet år.

Helingsprocessen

Fra det øjeblik, der er lavet et snit i trommehinden, vil den begynde at hele på samme måde som ethvert andet sår. Normalt vil et snit i trommehinden hele i løbet af en uges tid. Men denne helingsproces bliver forsinket af drænet. Så hele idéen med atplacere et dræn i trommehinden er at forlænge den periode, der går, før trommehinden er vokset sammen igen. Man køber så at sige noget tid, og håbet er, at barnets anatomi og immunsystem udvikler sig i den periode, drænet sidder i trommehinden, så det ikke længere vil have brug for drænene. I nogle tilfælde bliver det dog nødvendigt at behandle med dræn i endnu en periode.

Udstødning af drænet

Der er flere faktorer, der kan have indflydelse på, hvornår drænet udstødes. Kraftigt øreflåd i forbindelse med akut mellemørebetændelse kan for eksempel skubbe drænet med ud i øregangen. Hvis man har tynde trommehinder, kan dette også forkorte forløbet.Når det endelig lykkes trommehinden at vokse sammen, vil drænet blive udstødt og ligge frit i øregangen. Fra det tidspunkt har det ikke længere nogen funktion. Drænene ender kun yderst sjældent i mellemøret, men selv om det skulle ske, har det ingen betydning for hørelsen, og det giver heller ingen gener.Normalt vil hverken barnet eller forældrene opdage, at et dræn er blevet udstødt. Men hvis barnet på ny udvikler væske eller mellemørebetændelse, vil barnet få samme symptomer som før operationen. Og så skal man naturligvis gå til øre-næse-halslægen igen.

Hvad er udsigten for fremtiden?

De fleste børn vokser fra problemerne i 2-3 års alderen, men nogle børn har problemer helt op i teenagealderen. Enkelte fortsætter med at have problemer livet igennem.

Det vil som sagt variere fra barn til barn, hvor lang tid det har brug for at få lagt dræn i øret. Det afhænger blandt andet af, hvornår barnet udvikler en tilfredsstillende funktion af øretrompeten, samt hvornår barnets immunsystem bliver i stand til at modstå den mængde smitte med luftvejsvirus og bakterier, det er udsat for i hverdagen. Det afhænger specielt af arvelige forhold og mængden af smitstof, barnet udsættes for.

Børn med væske og mellemørebetændelse vil udvikle forandringer i trommehinde og mellemøre, uanset om de bliver behandlet med dræn eller ej. Alvorlige følger af drænbehandling er sjældne, men en del får lette følger. Således vil 30-40 % få lidt forkalkning i trommehinden (myringosclerose). Det bevirker, at trommehinden mister lidt elasticitet, men har i øvrigt kun sjældent betydning for hørelsen. Enkelte vil få et tyndt område i trommehinden, mens yderst få vil få en blivende defekt i trommehinden på det tidligere drænsted.

Blivende defekter kan opereres ved en mindre operation (myringoplastik), når barnet har været fri for mellemørelidelser i 1–2 år og i øvrigt er gammel nok til at kunne medvirke til efterbehandlingen.

Hvad sker der, hvis man ikke bliver behandlet med dræn?

Alvorlige følger af væske og mellemørebetændelse hos børn, der ikke er blevet behandlet med dræn, er sjældne.

De almindeligste følger er diffuse forandringer i trommehinden i form af vekslende tynde og fortykkede områder og eventuelt blivende hul. Det har kun sjældent betydning for hørelsen. I svære tilfælde kan man dog udvikle forandringer i mellemøret med stivgørelse af leddene i mellemøreknoglerne eller smmenvoksning af trommehinden og mellemørevæggen. I sværere tilfælde kan man udvikle benæder (kolesteatom).

Et kolesteatom er en godartet vækst af hudceller inde i mellemøret. Der er normalt ikke hudceller i mellemøret, men ved gentagne mellemørebetændelser kan hudceller fra ydersiden af trommehinden blive samlet i mellemøret. Det skyldes, at der ved mellemørebetændelse er et undertryk i mellemøret. Hvis trommehinden er blevet tynd på grund af mange mellemørebetændelser, kan en lille sæk af trommehinden blive afsnøret og aflejret i mellemøret. Når hudceller befinder sig i mellemøret, vil de vokse og udskille forskellige enzymer, som nedbryder øreknoglerne. Hvis disse forandringer medfører hørenedsættelse vil det oftest være muligt at operere (tympanoplastik) med rimeligt gode resultater.

Drænbehandling giver ikke større risiko for øreinfektioner senere i livet. Snarere tværtimod. Hvis man sammenholder fordele og ulemper ved drænbehandling, vil man i langt de fleste tilfælde høste fordelene, uden at behandlingen medfører større ulemper, end hvis man ikke var blevet behandlet.