Hvad er hash, pot, skunk?
Hash, skunk og pot (marihuana) er de mest almindelige cannabisprodukter på markedet, og de kommer alle fra hampeplanten. Det bedst kendte psykoaktive stof i cannabis er THC (tetrahydrocannabinol), som er det stof, der skaber de fleste af hashens virkninger.Hash er sammenpresset harpiks fra hampeplanten. Pot og skunk er tørrede topskud fra hampeplanten, og forskellen på dem er, at skunk gennem særlige dyrkningsmetoder har fået et større indhold af THC og dermed er stærkere end almindelig pot.
Læs mere: Hashens egenskaber og effekter
Hashforbrug eller hashmisbrug?
Det er sikkert, at hashrygning, ligesom alle andre rusmidler, kan skabe afhængighed. Det er dog en anden sag, om man kan betegne hashrygningen som et misbrug, da dette begreb er en vurdering af, om man synes noget er godt eller skidt (mis-brug). Man kan vælge at betegne sig selv som misbruger af hash, hvis man synes, at hashrygningen har en negativ indflydelse på livet. Hvis en professionel (eks. terapeut eller anden behandler) bruger begrebet misbrug vil det derimod skabe en position, hvor denne på forhånd er negativt indstillet til hashrygning. Den, som søger hjælp vil derfor have oplevelsen af at skulle forsvare sine egne handlinger. Taler den professionelle derimod blot om hashforbrug, kan den hjælpsøgende tale mere frit om, hvorfor man ryger hash, men også om hashens negative effekter på livet.
En anden sideeffekt ved begrebet 'misbrug' er, at det ofte bliver brugt til at beskrive hele personen som en misbruger. Hashrygningen bliver således dominerende i beskrivelsen af personen frem for alle de andre ting personen er. De mange fordomme, der huserer omkring misbrugeren, er dermed med til at stigmatisere personen og fastholde denne i en problematisk livssituation.
Hvad er et hashmisbrug/problematisk forbrug af hash?
Det er vanskeligt at fremsætte nogle objektive kriterier for, hvornår et hashforbrug bliver problematisk. Er man i tvivl, kan man prøve at stille sig selv følgende spørgsmål:
- Har jeg svært ved at undvære hash i min hverdag?
- Har jeg brug for mere hash for at blive skæv, end da jeg startede med at ryge?
- Har hashrygningen negative konsekvenser for min hverdag (uddannelse, venner/familie, sindstilstand)?
- Får jeg abstinenser (som ofte opleves som søvnproblemer, irritation, rastløshed), hvis jeg ikke ryger en hel dag?
- Bringer hashrygningen mig tættere på mine mål for livet eller længere væk fra dem?
Hvor udbredt er hashrygning, og hvor mange har et 'misbrug'?
Forbruget af hash har været jævnt stigende siden 60'erne. Hashrygning findes i alle sociale lag i Danmark, og næsten halvdelen af den voksne befolkning har prøvet at ryge hash. Blandt de 16-44-årige har 44 procent prøvet at ryge hash nogensinde, og 4,6 procent prøvet inden for den sidste måned.
Indenfor det seneste år har 16 procent af mændene og 9 procent af kvinderne røget hash.
Blandt de 16-24-årige har 8,5 procent prøvet at ryge hash den sidste måned, mens tallet for de helt unge (15-16 årige) er på 5,4 procent (Sundhedsstyrelsen 2015).
Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse fra 2010 har omtrent 13.000 personer i Danmark et hashmisbrug.
Hvordan/hvorfor opstår et problematisk forbrug af hash?
Et problematisk forbrug af hash udvikles typisk i ungdomsårene. Den primære eksperimentelle brug af hash foregår blandt unge, og det er meget få, der prøver hash første gang, efter de er fyldt 20 år. For de fleste bliver det aldrig til et problem. For nogle kan den eksperimentelle brug dog udvikle sig og give store problemer i hverdagen.
Bliver hashrygningen et problem, er det vigtigt, at se på hele personens liv, da et problematisk forbrug af hash som regel hænger sammen med andre problemer. Det kan være familiemæssige, sociale eller psykiske vanskeligheder, hvor hashrygningen fungerer som en løsning på disse problemer. Hashrygningen har den effekt, at man kan'glemme' sine problemer for en stund, og den kan lindre symptomerne for forskellige psykiske lidelser ved at give ro eller dæmpe tankemylder. Hash kan dermed virke som en slags 'selvmedicinering', og det opleves derfor som meningsfuldt at fortsætte forbruget.
Hashrygning foregår ofte i særlige miljøer og kan tilbyde brugeren en særlig livsstil og identitet. Dette kan være tillokkende for personer, der har følt sig udenfor eller i opposition til normalmiljøet.
Når rygningen opleves som meningsfuld, kan det være svært selv at få øje på de negative konsekvenser, for eksempel at energiniveauet falder, eller at man klarer sig dårligere på uddannelsen.
Der har været en forestilling om, at hash er vejen til hårdere stoffer. Der er intet, der tyder på en biologisk sammenhæng mellem rusmidler på denne måde, men eftersom hash er ulovligt risikerer man at blive introduceret til andre typer illegale rusmidler gennem miljøet omkring hashen.
Hvad kan man selv gøre for at komme ud af et problematisk forbrug af hash?
Der er ikke to ens veje ud af et problematisk hashforbrug, men mange oplever det hjælpsomt at åbne op overfor nogle, man holder af. Åbenheden giver andre mulighed for at støtte op, men kan også betyde at du føler dig mere forpligtet til forandring. Ellers kan nogle af følgende muligheder afprøves:
- Lav en liste over fordelene og ulemperne ved at stoppe med at ryge. Dette kan gøre dig mere bevidst om, hvad der er vigtigt for dig.
- Prøv at udskyde tidspunktet for, hvornår du ryger næste gang.
- Begræns mængden af den hash, du ryger. Put lidt mindre i jointen, eller køb en type der er mindre stærk.
- Find et andet indhold i hverdagen end rygningen. Det kan være fritidsinteresser, arbejde, uddannelse, frivilligt arbejde, bruge mere tid med familien, tid i naturen eller noget helt tredje.
Hvordan får man hjælp til at stoppe med at ryge hash?
Hvis man har brug for hjælp til at stoppe med hashrygning, kan man henvende sig til sin hjemkommune. Alle landets kommuner har et gratis behandlingstilbud, hvis man ønsker at nedsætte eller stoppe sit forbrug af hash. Der er behandlingsgaranti på 14 dage både på børne- og på voksenområdet. Hvis en kommune ikke har sit eget behandlingstilbud, skal den have en aftale med andre kommuner eller med et privat behandlingscenter om at stille et tilbud til rådighed.
Behandlingen foregår i de fleste tilfælde ambulant på behandlingscenteret af professionelle med en socialfaglig uddannelse. Der findes dog også private døgninstitutioner.
Hvordan bliver man behandlet for et problematisk forbrug af hash?
Kommunernes og de private tilbuds behandlingsenheder benytter sig af forskellige metoder, når de forsøger at hjælpe folk med et problemgivende forbrug af hash. Der findes tilbud, der baserer sig på psykologiske terapiformer som kognitiv terapi, systemisk/narrativ terapi eller løsningsorienteret terapi. Der findes også behandlingstilbud, der baserer sig på 12-trinsprogrammet, som det kendes fra Anonyme Alkoholikere.
Eftersom et problematisk hashforbrug som regel hænger sammen med andre problemer i personens liv, bør behandlingstilbuddet have et helhedsorienteret fokus, hvor personen har mulighed for at blive hjulpet med de udfordrende livsomstændigheder, der er baggrunden for hashrygningen. Dette indebærer ofte et samarbejde med den kommunale sagsbehandler, jobcenter, studievejleder, psykiatrien og andre aktører, der er relevante for at give en tilstrækkelig helhedsorienteret indsats.
Der er mange grunde til, at det kan være svært at stoppe med at ryge hash. Man oplever ofte abstinenser så som rastløshed, irritabilitet, dårligt humør, søvnbesvær og voldsomme natlige svedture. Disse er værst umiddelbart efter, man er stoppet med at ryge, og fortager sig som regel i løbet af de første par uger. For personer, der har brugt hash til at holde problemer og negative tanker og følelser på afstand, vil et rygestop også betyde, at disse problemer mærkes. Det er derfor vigtigt at kunne arbejde med disse forhold i behandlingen. Mange, der har et problematisk forbrug af hash, har venner, der også ryger meget hash. Eftersom det skaber trang at være sammen med andre, der ryger, kan det være nødvendigt at begrænse samværet med disse venner, hvilket kan betyde, at man føler sig ensom og savner et fællesskab. Dette betyder også, at det er afgørende, at man i behandlingen hjælper med at etablere eller fastholde en meningsfuld hverdag med uddannelse eller arbejde.
Hvad kan man som pårørende gøre for at hjælpe en person ud af et problematisk hashforbrug?
Familiens støtte er som regel helt central, både når hashen lægges væk og i tiden derefter, hvor livssituationen skal forandres. Det kan være smertefuldt at opdage, at en person, der står en nært har alvorlige problemer med hashrygning, og det er naturligt at blive vred eller ked af det. Man bør dog være opmærksom på, hvordan man handler, når man taler med den pårørende om problemet. Det er vigtigt at prøve at lytte og prøve at forstå personens handlinger. Det vil give mulighed for, at personen kan tale åbent om sine problemer. Man kan dog ikke forvente, at en enkelt samtale vil løse alle problemer, og det er derfor vigtigt, at man bevarer tålmodigheden. Det kan være en lang proces at komme ud af et problematisk forbrug og din omsorg og støtte er vigtig hele vejen igennem. Derfor kan det også være vigtigt at tale med venner eller familie om udfordringerne.
Nogle kommuner har tilbud om samtaler for pårørende til personer, der har problemer med hash eller andre rusmidler. Det kan være både individuelt eller i grupper med andre forældre.
Hashens egenskaber og effekter
FLERE ARTIKLER OM AFHÆNGIGHED OG MISBRUG