Mæslinger

Hvad er mæslinger?

Mæslinger er en virussygdom af de mest smittefarlige. Den forårsages af et virus man kalder morbilli virus. Mæslinger regnes nok for den mest ubehagelige og den farligste af de børnesygdomme, der giver udslæt. Det er på grund af de komplikationer, der kan støde til.

Efter at MFR-vaccinationen (mæslinger, fåresyge , røde hunde ) er indført i børnevaccinationsprogrammet er sygdommen blevet meget sjælden. I Danmark kan man i praksis næsten udelukkende smittes, hvis man færdes i uvaccinerede miljøer. I mange lande er mæslinger derimod ikke så sjælden, så der kan man lettere udsættes for smitte.

Hvorfor får man mæslinger?

Mæslingesmitten overføres ved dråbeinfektion, og selv om den syge isoleres, kan mæslinger springe fra rum til rum. Alle, der ikke tidligere har haft mæslinger eller er vaccineret mod mæslinger, kan smittes. Undtagelsen er de helt spæde børn op til fire-måneders alderen, som er beskyttet af antistoffer fra moderen, hvis hun selv har haft mæslinger.

Har man mæslinger, kan man smitte andre fra otte dage efter, at man selv er blevet smittet - før sygdommen bryder ud - til udslættet er svundet eller mindst fem dage efter dets frembrud. Mæslinger smitter derimod ikke gennem genstande eller sygdomsfrie personer.

Hvilke symptomer er der på mæslinger?

Inkubationstiden - tiden fra smitte til sygdommen bryder ud - angives lidt forskelligt, men en-to uger er det almindelige. Efter knap 14 dage begynder sygdommen med:

Temperaturforhøjelse til 39 grader.
Snue.
Hoste - der kan komme til at lyde som en søløve.
Røde øjne.
Lysfølsomhed.
Der kan også komme store ømme, hævede lymfeknuder på halsen og ondt i halsen.
Der kan vise sig sandkornsstore, grålige pletter på mundslimhinden ud for undermundens kindtænder. Det er de såkaldt koptiske pletter som ses på dette tidspunkt, før udslættet viser sig.

Efter tre-fire dage falder temperaturen måske, men den stiger dog hurtigt igen, og samtidig kommer udslættet:

Udslættet begynder typisk omkring ørerne og breder sig ned over kroppen og benene i løbet af et døgn eller to.
Pletterne er i begyndelsen ganske små - et par millimeter - men bliver hurtigt det dobbelte og begynder at flyde sammen.
Pletterne er højrøde.
Temperaturen, som kan nå de 40 grader, kan holde sig et par dage. Så svinder den, og det samme gør udslættet, som dog imidlertid kan efterlade brunlige pletter.
En uge efter er barnet frisk igen.

Hvordan behandles mæslinger?

Mæslinger skyldes en virus og kan derfor ikke behandles med antibiotika. Behandlingen er sengeleje i et køligt værelse med ikke for stærkt lys. Hostestillende medicin og febersænkende medikamenter må kun gives efter lægens ordination.

Hvornår må barnet komme i institution?

Børn, der har haft mæslinger, må først modtages i institutionen, når de er raske. Feberen skal være forsvundet.

Immunitet og vaccine

Mæslinger efterlader livsvarig immunitet. Det vil sige, at man kun kan få mæslinger en gang i livet. Børn under ét år, som udsættes for smitte, bør inden fem døgn have en immun-indsprøjtning hos lægen.

Det tilrådes alle forældre at lade deres børn vaccinere mod mæslinger. Vaccinen kaldes paraply-vaccinen eller MFR-vaccinen. Denne vaccination beskytter mod Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde.

Vaccinationen gives ved 15 måneders og 4 års alderen. Indtil 1. april 2008 blev denne vaccine givet ved 12 års alderen. Derfor skal børn, der pr. 1. april 2008 var ældre end 4 år først have MFR-vaccinen, når de fylder 12 år.

Er MFR-vaccinationen farlig?

Nej, vaccinen er ikke farlig. Det er langt farligere for barnet ikke at lade sig vaccinere.

Man har tidligere drøftet om vaccinationen skulle være farlig, og det har været hævdet, at den kan fremkalde autisme. Dette er dog tilbagevist som forfalskede forskningsresultater. Der er ikke registreret alvorlige bivirkninger til vaccinationen, men derimod ved man at der er en betydelig risiko ved det naturlige sygdomsforløb, hvor risikoen for senfølger er relativt høj. Det giver altså god mening for den enkelte at være vaccineret, og samfundsmæssigt fordi det mindsker muligheden for spredning af et eventuelt udbrud. Komplikationer til mæslingesygdommen optræder med mere end 1000 gange større hyppighed end bivirkninger til vaccinationen, og den mest frygtede komplikation er hjernebetændelse.

Vaccinen består af levende, men svækkede, viruspartikler, og 10 procent vil en til to uger efter vaccinationen opleve milde sygdomssymptomer med feber. Vaccinen gives af to omgange, når barnet er 15 måneder og 4 år. Årsagen er at sikre, at der dannes et tilstrækkeligt immunforsvar. Vaccination vil i reglen tidligst kunne foretages, når barnet er 12 måneder gammelt.

Hvilke komplikationer kan der være?

Forværres tilstanden, eller fortsætter feberen med at være høj, skal lægen straks kontaktes. Det skal sikres, at der ikke udvikles flere tilstødende problemer som:

lungebetændelse
mellemørebetændelse
infektion i nervesystemet. Det sker heldigvis sjældent og er altså undtagelsen snarere end reglen

Mæslinger og graviditet

Hvis man planlægger graviditet, er det vigtigt at være klar over, om man har haft mæslinger, da mæslinger under graviditeten kan medføre infektion af fosteret. Hvis man er i tvivl, kan man kontakte sin egen læge og blive vaccineret med paraply-vaccinen. Dette kan dog ikke gøres under graviditeten.