Mavesår er sår i mavesækkens eller tolvfingertarmens slimhinde. Mavesårsbakterien, helicobacter pylori ,er en bakterie, som er skyld i omtrent halvdelen af sår i tolvfingertarm og mavesæk, og en tiltagende del skyldes gigtmedicin (NSAID) og acetylsalicylsyre.
Den næsthyppigste årsag er infektion med bakterien helicobacter pylori .
Cigaretrygning fordobler risikoen for mavesår.
Hyppigste årsag er indtagelse af acetylsalicylsyre og smertestillende gigtmidler (NSAID).
Mavesår kan også ses hos svært syge personer (respiratorpatienter og lignende) som følge af nedsat blodtilførsel til mavesækkens slimhinde.Disse sår kaldes stress-sår og er sjældne.
Der er meget stor forskel på, hvordan mavesår føles hos den enkelte:
Mange kan slet ikke mærke, at de har et mavesår.
Andre har periodevis bidende eller brændende fornemmelse øverst i maven.
Fornemmelsen kan også være som følelsen af sult.
Nogle bliver vækket om natten på grund af ubehaget.
Det er i øvrigt vigtigt at understrege, at de fleste, som har ondt i maven, ikke har mavesår.
Blodig, sort eller tjæreagtig afføring.
Kvalme eller opkast med blod eller kaffegrumsagtig opkast.
Ufrivilligt vægttab.
Blodmangel.
Tobaksrygning giver en øget risiko for mavesår. Det er derfor en god ide at holde op med at ryge
Hvis man har symptomer, skal man gå til lægen og sørge for, at blive undersøgt ordentligt med en mavekikkert ( gastroskop ) for at finde ud af om der er mavesår. Er man under 50 år, er det bedre med en prøve for Helicobacter Pylori
• Diagnosen kan kun stilles ved en mavekikkert-undersøgelse ( gastroskopi ).
Mavekikkertundersøgelsen bør gennemføres, før man får syrehæmmende behandling for mavesår.
Hvis man tror, at man har mavesår, så gå til lægen, da sygdommen er forholdsvis let at undersøge for (gastroskopi eller undersøgelse for mavesårsbakterier) og er let at helbrede.
Indtag kun midler såsom acetylsalisylsyre og smertestillende gigtmidler (NSAID), når det er nødvendigt, eventuelt efter lægeordination.
Hvis du tidligere har haft blødende mavesår, bør du helt undgå acetylsalisylsyre og NSAID.
Sidst opdateret: 18.10.2011