Annonce

Mavesår

Hvad er mavesår?

Mavesår i hhv. mavesækken og tolvfingertarmen

Mavesår er sår i mavesækkens eller tolvfingertarmens (duodenums) slimhinde. Mavesår opstår og vedligeholdes på grund af mavesaftens sure pH og indhold af enzymer.

Mavesårsbakterien, helicobacter pylori, er en bakterie, som er skyld i omtrent halvdelen af alle sår i tolvfingertarm og mavesæk. En tiltagende del skyldes medicin som smertestillende - og gigtmedicin (NSAID) samt acetylsalicylsyre.

Læs mere om mavesår på grund af medicin: Mavesår - Medicin der kan føre til mavesår

Hvad skyldes mavesår?

  • Hyppigste årsag er brug af medicin som acetylsalicylsyre og smertestillende gigtmidler (NSAID).

  • Den næsthyppigste årsag er infektion med bakterien helicobacter pylori.

  • I sjældne tilfælde kan mavesåret skylde kræft , dog kun hvis såret sidder i mavesækken. I overordentligt sjældne tilfælde skyldes det andre lidelser som for eksempel overdreven mavesyreproduktion (Zollinger Ellison´s syndrom), Crohns sygdom, Skrumpelever (Cirrhosis hepatis/Levercirrose) eller virus.

  • Mavesår kan også ses hos svært syge personer (respiratorpatienter og lignende) som følge af nedsat blodtilførsel til mavesækkens slimhinde. Disse sår kaldes stress-sår og er sjældne.

  • Cigaretrygning fordobler risikoen for mavesår.

  • Alkoholindtag i større mængder øger risikoen for at udvikle mavesår.

  • Genetiske faktorer.

Hvilke symptomer er der på mavesår?

Der er meget stor forskel på, hvordan mavesår føles hos den enkelte:

  • Mange kan slet ikke mærke, at de har et mavesår.

  • De fleste har periodevis bidende eller brændende fornemmelse øverst i maven.

  • Nogle bliver vækket om natten på grund af ubehaget, andre føler smerterne nogle timer efter et måltid.

  • Fornemmelsen kan også være som følelsen af sult.

  • Nogle føler lindring, når de spiser.

  • Kvalme, sure opstød eller Halsbrand.

Det er i øvrigt vigtigt at understrege, at de fleste, som har ondt i maven, ikke har mavesår.

Mavesår kan være farligt. Faresignalerne er:

  • Blodig, sort eller tjæreagtig afføring.

  • Kvalme eller opkast med blod eller kaffegrumsagtig opkast.

  • Ufrivilligt vægttab.

  • Blodmangel ved blodprøve.

  • Pludselige svære mavesmerter.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen kan stilles ved :

  • Afføringsprøve: Med en immunologisk test undersøger man for af spor (antigen) af mavesårsbakterien.

  • Pusteprøve: Her spiser man først en lille smule mærket urinstof, hvorefter udåndingsluften undersøges for kuldioxid, som vil være dannet af, at mavesårsbakterien spalter det mærkede urinstof.

  • Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (gastroskopi). Ved undersøgelsen kan der udtages en vævsprøve, som enten undersøges ved en hurtigtest eller sendes til mikroskopisk undersøgelse.

Skal man undersøgelses for mavesårsbakterier skal man holde pause med syrehæmmende behandling i en periode, typisk 2 uger, inden undersøgelsen. Ellers er der risiko for at udnersøgelsen er falsk negativ (dvs. at testen er negativ, selvom man har mavesår). Dette gælder dog ikke hvis der udtages vævsprøve til mikroskopisk undersøgelse.

Har man ondt i maven og er prøven for Helicobacter pylori positiv, er det tilstrækkeligt til, at lægen kan begynde behandling for mavesår med syrehæmmende medicin og antibiotika.

Hvordan behandles mavesår?

Behandlingen afhænger af hvad mavesåret er kommet af:

Helicobactor pylori: Hvis mavesåret skyldes bakterien helicobacter pylori, vil behandlingen være en kombinationsbehandling med typisk to slags antibiotika og syrepumpe hæmmende medicin i en uge.

NSAID eller Acetylsalisylsyre: Hvis mavesåret skyldes indtagelse af disse medikamenter, vil man skulle stoppe med at indtage dem, hvis muligt. Hvis der også er helicobacter pylori til stede, vil behandlingen også inkludere antibiotika. Hvis der ikke er påvist helicobacter pylori, vil man kun skulle tage syrepumpe hæmmere.

Har man fået påvist et sår i mavesækken, skal det almindelig vis kontrolleres ved en kikkertundersøgelse 4-6 uger efter, for at sikre at såret er helet op. Hvis der ved kontrolundersøgelsen fortsat er sår, fortsætter man behandling med syrepumpe hæmmende medicin i yderlgiere 4-6 uger og kontrollerer igen. Dette fortsættes indtil såret er helet.

Læs mere: Behandling af mavesår

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man har symptomer, skal man gå til lægen og sørge for, at blive undersøgt ordentligt med en mavekikkert (gastroskopi) for at finde ud af om der er mavesår. Er man under 50 år, er det bedre med en prøve for Helicobacter Pylori

Gode råd

  • Hvis man tror, at man har mavesår, så gå til lægen, da sygdommen er forholdsvis let at undersøge for (gastroskopi eller undersøgelse for mavesårsbakterier) og er let at helbrede.

  • Indtag kun midler såsom acetylsalisylsyre og smertestillende gigtmidler (NSAID), når det er nødvendigt, eventuelt efter lægeordination.

  • Hvis du tidligere har haft blødende mavesår, bør du helt undgå acetylsalisylsyre og NSAID.

  • Hvis du ryger - så stop.

Læs mere om MAVESÅR

SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM MAVE-TARM

Sidst opdateret: 21.07.2021

Annonce