Annonce

Migræne

Hvad er migræne?

Migræne er en halvsidig, pulserende, anfaldsvis hovedpine, som kan ses i alle aldre. Den optræder hyppigere hos kvinder end hos mænd. Hovedpinen er ofte ledsaget af kvalme og evt. opkastninger. Man bliver overfølsom over for mange udefrakommende påvirkninger, særligt lys og lyd, og søger derfor ofte hvile i et mørkt, stille rum. Anfaldet af hovedpinen varer fra få timer til maksimum tre døgn.

Hvorfor får man migræne?

Årsagen er ikke helt klarlagt, men man har fået en bedre forståelse af mekanismerne bag et migræneanfald de senere år. Under et migræneanfald sker der formentlig en aktivering af smertereceptorerne omkring blodkarrene i hjernen og i hjernehinderne. Ændringer i hjernens aktivitet, for eksempel i det område af hjernen, der hedder hypothalamus, kan formentlig også nedsætte tærsklen for et migræneanfald. Genetiske faktorer kan også disponere til migræne.

Migræne med eller uden aura

De to hyppigste undertyper af migræne er migræne med aura og migræne uden aura. Cirka en tredjedel af alle med migræne har aura. Aura skyldes en ændret aktivitet i det yderste lag af hjernen, kaldet hjernebarken. Ofte kommer auraen før hovedpinen. Den hyppigste form for aura er synsforstyrrelser i den ene side af synsfeltet i form af et flimrende, lysende eller mørkt felt, eventuelt med et zig-zag lignende mønster. Det udvikler sig gradvist og varer typisk 20-30 minutter.

Den næsthyppigste form for aura er snurrende forstyrrelser i fingre eller ansigt. Herfra kan føleforstyrrelserne brede sig langsomt over nogle minutter, for eksempel fra fingrene og op gennem armen. Man kan i sjældne tilfælde se aura i form af forbigående lammelser, svimmelhed og talebesvær. Det er dog langt hyppigere at have den almindelige migræne uden disse syns- eller føleforstyrrelser, kaldet migræne uden aura.

Hvad kan fremkalde et migræneanfald?

Mange med migræne oplever, at faktorer som stress eller ændret søvnmønster kan fremkalde et anfald. De fleste med migræne kender også forskellige føde- eller drikkevarer, f.eks. ost, lakrids, chokolade eller rødvin, som kan fremkalde deres anfald. Disse specielle provokerende faktorer varierer meget fra dag til dag og fra person til person. Nogle kvinder får hyppigere anfald op til deres menstruation, hvilket formentlig skyldes en forbigående ændring i hormonniveauet.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen kan ofte stille diagnosen ud fra sygehistorien. Det er en hjælp for lægen, hvis du forud for samtalen har udfyldt en hovedpinedagbog, hvor du noterer dine hovedpineanfald. Du kan finde sådan en på nettet via dette link. På den måde får både du og din læge et bedre overblik over problemet.

For at kunne stille diagnosen migræne skal følgende være opfyldt:

A. Mindst fem hovedpineanfald, der opfylder kriterierne B-D:

B. Hovedpineanfald, som varer mellem 4 og 72 timer

C. Hovedpinen har mindst 2 af følgende karakteristika:

  1. Halvsidig smerte
  2. Pulserende karakter
  3. Moderat eller stærk intensitet
  4. Forværring ved rutinemæssig fysisk aktivitet

D. Under hovedpinen mindst ét af følgende symptomer:

  1. Kvalme og/eller opkastning
  2. Lys- og lydoverfølsomhed

Derudover laver lægen ofte en fysisk undersøgelse (en neurologisk undersøgelse). Hvis der er i tvivl om diagnosen, kan der henvises til en specialist i hjernesygdomme (en neurolog).

Hvordan behandles migræne?

Behandlingen inddeles i anfaldsbehandling og forebyggende behandling.

  • Anfaldsbehandling kan være smertestillende håndkøbsmedicin som paracetamol (for eksempel Panodil) eller acetylsalicylsyre (for eksempel Treo, som udover acetylsalicylsyre indeholder koffein), eller specifik migrænemedicin på recept, der fås som tabletter, næsespray eller indsprøjtninger.

    Det er vigtigt at undgå medicinoverforbrugshovedpine, som kan opstå, hvis man tager smertestillende medicin mere end to dage om ugen over en længere periode. Du bør søge læge ved mistanke om medicinoverforbrugshovedpine.

  • Har man hyppige anfald af migræne, vil man ofte tilbyde en forebyggende behandling med medicin, der skal tages hver dag. Det kan være bestemt blodtrykssænkende medicin eller epilepsimedicin, der har dokumenteret effekt ved migræne og kan nedsætte antallet af anfald.

    Der findes også ny såkaldt antistofbehandling, der kan bruges til meget hyppig migræne, hvor der ikke er effekt af anden forebyggende medicin. Antistofbehandling er en specialistopgave.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man har migræne, bør man teste, om undgåelse af provokerede faktorer som rygning, alkohol, for lidt eller for meget søvn samt visse fødevarer, kan reducere antallet af anfald.

Udsigt for fremtiden

De fleste vil opleve at få færre migræneanfald med alderen, både hvad angår hyppigheden af anfaldene samt intensiteten af smerterne. Hos nogle kvinder kan migræne efter overgangsalderen helt forsvinde. Årsagen formodes at være et mere stabilt hormonniveau. Under graviditeten oplever de fleste kvinder med migræne færre anfald i 2. og 3. trimester.

Læs mere om MIGRÆNE

Sidst opdateret: 15.02.2021

Medicin som kan anvendes

Annonce