Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Migræne

Migræne er en stærk hovedpine der sidder i den ene side af ansigtet og kommer som anfald. Migræne har symptomer som lys- og lydfølsomhed, kvalme og opkastninger. Der er forskellige typer af migræne, med og uden aura. 


Opdateret: 2. Marts 2024

Fakta om migræne

  • Migræne er en halvsidig, pulserende, anfaldsvis hovedpine, som kan ramme folk i alle aldre.
  • Symptomer på migræne er smerter i den ene side af hovedet, kvalme og evt. opkast, lyd- og lysfølsomhed.
  • Migræneanfald kan vare fra få timer til tre døgn.
  • Migræne kan behandles med smertestillende håndkøbsmedicin eller særlig migrænemedicin, som fås på recept.
  • Migræne kan hos kvinder udløses af svingninger i kønshormonerne østrogen og progesteron.

Hvad er migræne?

Migræne er en halvsidig, pulserende, anfaldsvis hovedpine, som kan ramme folk i alle aldre.

Omkring 800.000 personer i Danmark lider af migræne. Kvinder rammes cirka tre gange hyppigere end mænd, og hver syvende kvinde har mindst ét migræneanfald om året.

Der findes flere undertyper af migræne:

  • Migræne uden aura
  • Migræne med aura
  • Menstruationsmigræne
  • Menstruationsrelateret migræne
Migræne

Migræne sidder altid i den ene side af ansigtet. Foto: IStock

Migræne typer

Migræne uden aura

Migræne uden aura er den hyppigste form for migræne, og ca. to tredjedele af alle med migræne har migræne uden aura.

Symptomer på migræne uden aura

      • Hovedpine med moderate til stærke smerter i den ene side af hovedet
      • Kvalme
      • Opkastninger
      • Overfølsomhed over for ydre stimuli, særligt lys og lyd
      • Anfald der varer fra få timer til tre døgn

Migræne med aura

Migræne med aura betyder, at man udover hovedpine får syns- eller føleforstyrrelser.

Aura skyldes en ændret aktivitet i det yderste lag af hjernen, kaldet hjernebarken. Ofte kommer auraen før hovedpinen.

Migræne med aura er mindre hyppig end migræne uden aura. Cirka en tredjedel af alle med migræne har migræne med aura.

Symptomer på migræne med aura

Migræne med aura kan, udover de typiske migrænesymptomer ved migræne uden aura, give symptomer som:

      • Synsforstyrrelser i den ene side af synsfeltet med et flimrende, lysende eller mørkt felt, eventuelt med et zigzag-lignende mønster. Det udvikler sig gradvist og varer typisk 20-30 minutter. Dette er den hyppigste form for aura.
      • Føleforstyrrelser med snurren i fingre eller ansigt. Herfra kan føleforstyrrelsen brede sig langsomt over nogle minutter, f.eks. fra fingrene op gennem armen. Dette er den næsthyppigste form for aura.

Sjældne symptomer:

      • Forbigående lammelser (f.eks. i mundvigene), svimmelhed og talebesvær.

Symptomer på migræne uden aura varer under 24 timer.

Menstruations-migræne (menstruel migræne)

Menstruations-migræne, også betegnet menstruel migræne, er som navnet lyder, migræneanfald, som udelukkende finder sted omkring det tidspunkt, hvor menstruationsperioden begynder.

Denne form for migræne rammer 10 procent af alle kvinder med migræne.

Symptomer på menstruations-migræne

Hvis du lider af menstruations-migræne, kan du udover de typiske migrænesymptomer opleve:

      • Udtalt kvalme og opkastning.
      • Særligt svære anfald med kraftige symptomer, der kan vare over flere dage

Menstruations-migræne efter fødsel

Kvinder med menstruations-migræne har risiko for at få et migræneanfald tre til seks dage efter en fødsel. Nogle kvinder oplever desuden, at de får flere anfald efter fødslen.

Menstruations-relateret migræne

Menstruations-relateret migræne ligner menstruations-migræne. Her rammer anfaldene oftest i menstruationsperioden, men der kan også opstå anfald på andre tidspunkter i cyklussen.

Kvinder og migræne

De kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron har betydning for migræne hos kvinder. Derfor kan migræneanfald ændre sig i takt med cyklus, graviditet og overgangsalder.

P-piller og migræne

De fleste kvinder oplever ikke nogen forandring i deres migræne, efter at de er begyndt at tage p-piller. Hos nogle forværres hovedpinen dog, mens andre får det bedre.

Hvis hovedpinen forværres, kan man sammen med lægen forsøge med en anden type p-piller, det vil sige med en anden hormonsammensætning. Ellers kan det blive nødvendigt at anvende en anden form for prævention.

Muligvis vil en kvinde med migræne have en let forhøjet risiko for blodprop i hjernen, hvis hun anvender p-piller. Især hvis hun lider af den form, der kaldes migræne med aura. I den situation bør man foretrække at benytte p-piller af typen mini-piller eller måske en helt anden form for prævention.

Migræne under graviditet

De fleste kvinder får færre anfald under en graviditet, som også på denne vis er en ’god periode’. Det gælder ikke mindst, hvis kvinden lider af menstruations-migræne. Bedringen indtræder især i 2. og 3. trimester (4.-9. måned).

Migræne efter overgangsalder

Symptomerne på migræne bliver gerne mildere med alderen. Omkring overgangsalderen oplever nogle kvinder dog, at migræneanfaldene først forværres i en periode, for efterfølgende at bedres på længere sigt.

Vælger man at tage hormoner i og/eller efter overgangsalderen, er det ikke muligt på forhånd at spå om, hvordan det vil gå med migrænen. Nogle får det bedre, andre får det dårligere, og hos andre igen er der ingen ændring. Hvis migrænen forværres under en hormonbehandling, kan lægen vælge at skifte til et andet lægemiddel eller ændre på dosis i håb om at mindske anfaldene.

Hvorfor får man migræne?

Årsagen til migræne er ikke helt klarlagt, men man har fået en bedre forståelse af mekanismerne bag et migræneanfald de senere år.

Under et migræneanfald sker der formentlig en aktivering af smertereceptorerne omkring blodkarrene i hjernen og i hjernehinderne.

Ændringer i hjernens aktivitet, for eksempel i det område af hjernen, der hedder hypothalamus, kan formentlig også nedsætte tærsklen for et migræneanfald. Migræne kan også være arveligt.

Hvorfor rammes kvinder hårdere af migræne?

Hvorfor kvinder oftere har migræne end mænd, ved forskerne stadig ikke med sikkerhed. Men en sandsynlig forklaring er de kønshormoner, som hos kvinden svinger i mængde gennem den månedlige cyklus.

En kvinde i den frugtbare alder danner to kønshormoner; østrogen og progesteron. Det er formentlig forskydninger i balancen mellem østrogen og progesteron, som udløser og/eller forværrer migræne hos mange kvinder.

Hvad kan fremkalde et migræneanfald?

Mange med migræne oplever, at faktorer som stress eller ændret søvnmønster kan fremkalde et anfald.

De fleste med migræne kender også forskellige føde- eller drikkevarer, f.eks. ost, lakrids, chokolade eller rødvin, som kan fremkalde deres anfald. Disse specielle provokerende faktorer varierer meget fra dag til dag og fra person til person.

Nogle kvinder får hyppigere anfald op til deres menstruation, hvilket formentlig skyldes en forbigående ændring i hormonniveauet.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen kan ofte stille diagnosen ud fra sygehistorien. Det er en hjælp for lægen, hvis du forud for samtalen har udfyldt en hovedpinedagbog, hvor du noterer dine hovedpineanfald. Du kan finde sådan en på nettet via dette link. På den måde får både du og din læge et bedre overblik over problemet.

For at kunne stille diagnosen migræne skal følgende være opfyldt:

A. Mindst fem hovedpineanfald, der opfylder kriterierne B-D:

B. Hovedpineanfald, som varer mellem 4 og 72 timer.

C. Hovedpinen har mindst 2 af følgende karakteristika:

  1. Halvsidig smerte
  2. Pulserende karakter
  3. Moderat eller stærk intensitet
  4. Forværring ved rutinemæssig fysisk aktivitet

D. Under hovedpinen mindst ét af følgende symptomer:

  1. Kvalme og/eller opkastning
  2. Lys- og lydoverfølsomhed.

Derudover laver lægen ofte en fysisk undersøgelse (en neurologisk undersøgelse), hvor man skal gennemføre forskellige tests og bl.a. bliver lyst i øjnene og skal stå op med lukkede øjne. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan man blive henvist til en specialist i hjernesygdomme (en neurolog).

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan behandles migræne?

Behandlingen inddeles i anfaldsbehandling og forebyggende behandling.

Anfaldsbehandling

Anfaldsbehandling kan være smertestillende håndkøbsmedicin som paracetamol (f.eks. Panodil), acetylsalicylsyre (f.eks. Treo, som udover acetylsalicylsyre indeholder koffein) eller specifik migrænemedicin på recept, der fås som tabletter, næsespray eller indsprøjtninger.

Det er vigtigt at undgå medicinoverforbrugshovedpine, som kan opstå, hvis man tager smertestillende medicin mere end to dage om ugen over en længere periode. Du bør søge læge ved mistanke om medicinoverforbrugshovedpine.

Forebyggende behandling

Har man hyppige anfald af migræne, vil man ofte tilbyde en forebyggende behandling med medicin, der skal tages hver dag. Det kan være bestemt blodtrykssænkende medicin eller epilepsimedicin, der har dokumenteret effekt ved migræne og kan nedsætte antallet af anfald.

Der findes også ny såkaldt antistofbehandling, der kan bruges til meget hyppig migræne, hvor der ikke er effekt af anden forebyggende medicin. Antistofbehandling er en specialistopgave.

Hvis man har migræne, bør man teste, om undgåelse af provokerede faktorer som rygning, alkohol, for lidt eller for meget søvn samt visse fødevarer, kan reducere antallet af anfald.

Behandling af menstruationsmigræne

Udover den behandling, man bruger ved andre typer af migræne, kan man prøve at behandle menstruationsmigræne ved at tage p-piller uden pause gennem flere cyklusser, for eksempel kontinuerligt i ni uger i stedet for de sædvanlige tre uger.

En anden mulighed er at tage migrænemedicin eller NSAID, f.eks. Ibumetin/Ipren/Bonyl, i seks dage med start to dage før første menstruationsdag, men det skal gøres med forsigtighed under lægens opsyn for at undgå medicinfremkaldt hovedpine.

Al medicinsk behandling bør ske i samråd med lægen. Det gælder også, selvom lægemidlerne kan købes i håndkøb.

Behandling af migræne under og efter graviditet

Generelt bør brugen af medicin holdes på et minimum under svangerskabet. Så hvis smerten er udholdelig, og for eksempel kan klares med ro, sengeleje eller ispakninger, er det klart en fordel. En del lægemidler mod migræne kan anvendes af gravide, men det er under alle omstændigheder bedst at fortælle lægen, hvis du er gravid, før medicinsk behandling af migræne.

Ammende kvinder bør være forsigtige med at tage medicin, da de fleste lægemidler i større eller mindre grad udskilles i modermælken, og derfor overføres til barnet. Imidlertid kan anfaldene være så svære, at medicin bliver nødvendig. I så fald anbefales bestemte lægemidler, der hurtigt nedbrydes og fjernes fra kroppen. Igen bør man tage lægen med på råd.

Ofte kan det forebyggende hjælpe at motionere, undgå stress og jag, samt undlade at spise visse fødevarer (stærke oste, krydret og stegt mad, citrusfrugter, chokolade eller rødvin), der erfaringsmæssigt kan udløse et anfald. Det hjælper også at undgå tobaksrøg og dårligt indeklima.

Fysioterapi, afspænding, såkaldt biofeedback eller akupunktur kan muligvis også være til hjælp.

Hvad kan jeg gøre for at undgå at forværre migræne?

Sørg for ro, undgå kraftigt lys, f.eks. fra skærme, og undgå høje lyde.

Udsigt for fremtiden

De fleste vil opleve at få færre migræneanfald med alderen, både hvad angår hyppigheden af anfaldene og intensiteten af smerterne.

Hos nogle kvinder kan migræne efter overgangsalderen helt forsvinde. Årsagen formodes at være et mere stabilt hormonniveau.

Under graviditeten oplever de fleste kvinder med migræne færre anfald i 2. og 3. trimester.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons