Samtaleterapeutisk behandling af misbrug og afhængighed

Hvad er et stofmisbrug?

Et menneske med stofmisbrug er fysisk og/eller psykisk afhængigt af et eller flere bevidsthedsændrende stoffer (rusmidler) i en sådan grad, at det medfører skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående, samt samfundet.

Misbrug af alkohol og stoffer medfører problemer for den, som har misbruget. Ofte er misbruget kun toppen af et isbjerg, som omhandler andre problemer eller lidelser, der er med til at gøre det svært at gøre noget ved misbruget. Dette kan være problemer med nære relationer, uddannelse, arbejde og økonomi, samt psykiske lidelser, som for eksempel angst og depression, og fysiske lidelser, som for eksempel hjerte-karlidelser, nervebetændelse, leverbetændelse og skrumpelever. Gennemgående ses de mest kroniske fysiske lidelser som følge af alkoholbrug.

Hvilke typer behandling findes der?

Selve behandlingen af misbruget kan gribes an på forskellige måder og forskellig grad af intensitet, alt efter hvor belastet den enkelte er, og hvilke belastninger, der er tale om. De mest velkendte behandlingsformer er:

  • Anonym rådgivning: Personlige samtaler/samtaler over telefonen i forløb af forskellig varighed.

  • Ad hoc: Tilbud om samtaler ca. hver 14. dag.

  • Korte interventioner: Tilbud om afklarende forløb, ofte gennem 1-4 samtaler.

  • Ambulant behandling: Tilbud om samtaler mindst 2 gange om måneden og højst 8 gange om måneden.

  • Dagbehandling: Tilbud om samtaler mere end 8 gange om måneden i ambulant regi.

  • Døgnbehandling: Alkoholfri/stoffri døgnbehandling og stabiliserende døgnbehandling.

  • Særlige boformer: Bo- og omsorgstilbud af midlertidig, længerevarende eller permanent varighed.

Hvad er ambulant behandling?

Ambulant behandling er behandling, der ikke kræver, at man opholder sig på et døgnbehandlingssted eller er indlagt på et hospital, men hvor man kommer til behandling hjemmefra eller modtager behandling hjemme.

De mest typisk behandlingsformer er ambulant, dag- og døgnbehandling, men især alkoholbehandling kan også ske hos egen læge.

Mennesker, der ønsker hjælp til at komme af med et misbrug, starter typisk med at henvende sig til et kommunalt rådgivningscenter eller af de offentligt drevne behandlingssteder, hvor man kan henvende sig helt anonymt og snakke om sit behov for behandling. Nogle henvender sig også gennem egen læge eller til nærmeste hospital.

Ifølge sundhedsloven § 141 og servicelovens § 101 er der behandlingsgaranti på behandling, hvilket betyder, at der skal tilbydes behandling i form af enten ambulant, dag- eller døgnbehandling til klienter med et alkohol- eller stofmisbrug senest 14 dage efter første henvendelse. Det er muligt at vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat behandlingstilbud af samme karakter som det, der er visiteret til i kommunen, men i de tilfælde gælder de 14 dages behandlingsgaranti ikke. Derudover køber nogle kommuner behandling uden for kommunen, eller benytter sig af misbrugskonsulenter, der arbejder i kommunen.

Når et behandlingsforløb er afsluttet, er der stort fokus på eventuelle behov for efterbehandling. Efterbehandlingen er en meget central del af behandlingsforløbet, fordi det støtter de fremskridt, der er opnået i behandlingsforløbet, og kan være med til at forebygge eventuelt genoptag af misbrug.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er formålet med behandling af misbrug?

Formålet med misbrugsbehandlingen er at afklare, hvilket behov for hjælp den enkelte har, og sammensætte et tilbud, der møder disse behov. Hvor lang tid et konkret forløb vil tage, kommer an på den enkeltes problemer og livssituation, og det samlede tilbud kan både bestå af ét enkelt tilbud, eller af en koordination af forskellige typer behandlinger, hvor der både indgår individuelle samtaleforløb, social støtte, og medicinsk behandling. Hvad der er brug for i den enkeltes tilfælde afklares i samarbejde med borgeren, når borgeren skriver sig ind i et behandlingstilbud.

Behandlingsforløbet kan ændres undervejs, når man bliver klogere på, hvordan man bedst kan arbejde med det de behov, som den enkelte har. Jo mere belastet man er af misbruget og andre problemer, jo mere hjælp vil man typisk have brug for. Ofte kan én indsats sjældent stå alene, men skal suppleres med andre indsatser, for bedst at imødekomme de problemer, der kan være i en persons samlede helbreds- og livssituation.

Hvilke samtaleterapeutiske behandlinger findes der?

De samtaleforløb, der tilbydes, er ofte afgrænsede forløb med et fastlagt antal samtaler. Ofte baserer forløbene sig på metoder, der indeholder elementer af kognitiv terapi, adfærdsterapi, problemløsende terapi, færdighedstræning og motiverende samtaler. Det er kendetegnende for disse metoder, at ingen af dem er specielt konfronterende eller analytisk tolkende. Det vil sige, de ikke søger at provokere og aktivere ubevidst konfliktmateriale, men undersøger og afklarer, hvordan den enkelte kan støttes i at bruge egne ressourcer til at håndtere problemerne. Det vil også sige, at selvom der nok tolkes på, hvad der snakkes om, tager dette udgangspunkt i den aktuelle livssituation, snarere end at analysere dybdegående på, hvordan det, der sker i samtalen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Kognitiv terapi og motiverende samtaler

Nogle af de mest anvendte og bedst dokumenterede metoder er kognitiv terapi og motiverende samtaler. Kognitiv terapi kan både foregå individuelt og i grupper, og fokus er på at forstå sammenhængen mellem egne følelser, tanker og handlinger, og erstatte uhensigtsmæssig adfærd med mere hensigtsmæssige strategier og handlemønstre. Det vil for eksempel sige, at man undersøger tanker, der udløser svære følelser, så som angst, sorg og usikkerhed, som man søger at håndtere ved at bruge alkohol eller stoffer. I stedet undersøger man, hvordan man bedre kan tænke og mestre vanskelige situationer, og afprøver disse nye måder at tænke på i hverdagen.

Læs mere: Kognitiv terapi

Ved motiverende samtaler er fokus at afklare, hvorvidt og hvor meget den enkelte ønsker at gøre noget ved sit misbrug og er motiveret for at ændre sine vaner og adfærd. Fokus er også på at tydeliggøre den enkeltes ressourcer og succeser, og styrke troen på egne kompetencer og evner til at arbejde med en ønsket forandring.

Contingency management (belønningsterapi)

Andre metoder, der også har vist god effekt er contingency management, populært kaldes belønningsterapi. Antagelsen er, at adfærd, som belønnes, vil blive gentaget, og at belønninger for at opnå bestemte (del)resultater i behandlingen støtter op om ændring af adfærd.

Et delresultat, der udløser belønning, kan for eksempel være rene urinprøver eller deltagelse i et vist antal behandlingssessioner. Belønningen kan for eksempel være i form af at følge et ønske om at få reguleret medicin eller i form af udbetaling af kuponer til indkøb af varer i supermarkeder eller biografbilletter. Man arbejder med andre ord med klare belønningssystemer.

Community reinforcement (inddragelse af ressourcer uden for behandling)

En anden tilgang er community reinforcement, hvor behandlingen inddrager ressourcer i lokalsamfundet til at støtte op om den enkeltes forløb, samt struktureret rådgivning, der tager udgangspunkt i 12-trinsprogrammet, som startede med Anonyme Alkoholikere (AA ) i 1935, og som nu også involverer stofbrug (NA), og hvor man ser man afhængighed som en kronisk sygdom, som man må lære at leve med, men ikke give efter for.

Andre metoder

Endelig findes der også andre metoder, så som:

  • Psykodynamisk behandling.

  • Acceptance and commitment terapi. går blandt andet ud på at kortlægge og arbejde med svære tanker og følelser, så de ikke længere opfattes som negative, men bedre kan accepters og rummes. Ved hjælp af blandt andet mindfulness arbejdes der med, hvordan man forholder sig til tanker og følelser og opnår en mere fleksibel håndtering af tilværelsen, som i højere grad er baseret på egne værdier.

  • Løsningsorienteret behandling tager udgangspunkt i at løse konkrete problemer ved at undersøge, hvordan tidligere problemer er løst med succes. Som den del af dette arbejdes der med at afdække, hvad der allerede virker og gøre mere af det, og hvad der ikke virker og gøre noget andet. I arbejdet bygges der videre på tidligere og nuværende succeser og på personlige ressourcer og ressourcer i det sociale netværk.

  • Dialektisk adfærdsterapi fokuserer på at støtte mennesker med at regulere stærke følelser og problematisk adfærd, der hæmmer et meningsfuldt liv. Dette gøres bl.a. ved at støtte evnen til at identificere, acceptere og udholde svære følelser, og blive bedre til at håndtere dem i hverdagen.

Flere af disse metoder bliver mere og mere velunderbyggede i forhold til deres effekt. At der således findes flere metoder, der kan anvendes i behandlingen af misbrug betyder ikke, at en metode er bedre end andre. Det betyder snarere, at forskellige metoder kan bruges til at arbejde med forskellige aspekter af de problemer, som den enkelte oplever.

Uanset valg af metode er det vigtigt, at den behandler, der udfører samtalerne, er uddannet til at gøre det på bedst mulig måde, hvad enten der for eksempel er tale om en psykolog, socialrådgiver eller sygeplejerske.

Hvad kan man selv gøre for at få mest muligt ud af en samtaleterapeutisk behandling?

Behandling virker bedst, når den giver mening for den, der er i behandling, og når samarbejdet med dem, der tilbyder behandlingen fungerer tilfredsstillende. Det er samtidig vigtigt at huske, at det meste af liv uden for behandlingen. Hvordan et behandlingsforløb bedst hjælper den enkelte, afhænger derfor både af, om tilbuddet møder personens behov, og kvaliteten af tilbuddet, men også af den enkeltes livsomstændigheder, som behandlingen kun kan påvirke i begrænset omfang. Dette kan for eksempel være belastninger i form af fysisk og psykisk sygdom, støtte fra familie og vennekreds, tilfredsstillende boligforhold og uddannelses- eller arbejdsrettede aktiviteter.

Alle forløb kan ikke være lige problemfri, blandt fordi, der kan være svære ting, der skal arbejdes med. Derfor er det vigtigt, at der er vilje til at være i dialog og arbejde på samarbejdet fra begge sider. Gode og vellykkede indsatser involverer derfor både dygtige behandlere, der er uddannede i kvalificerede metoder, og at der er tid og tålmodighed til at være i løbende dialog mens behandlingen foregår. Nogle gange kan det her være relevant at inddrage de pårørendes syn på, hvad der hjælper, og hvordan de oplever behandlingen.

Tilbud til pårørende

Misbrug er ikke et individuelt problem, men medfører også belastninger for de pårørende. Der er de seneste år igen kommet øget fokus på betydningen af tilbud til pårørende, og et stigende antal behandlingssteder udbyder nu sådanne tilbud. Samtidig har det sociale netværk stor betydning for opstart og engagement i behandlingen for den, der har et misbrug, hvilket understreger vigtigheden af at udbyde og benytte sådanne tilbud. Særlig behandling af unge med misbrug har fokus på betydningen af kontakt med familie og venner, og søger derfor at inddrage familien i behandlingen, og hvis det er muligt, øge samarbejde med relevante personer inden for uddannelsessystemet.

Læs mere

Sidst opdateret: 08.02.2015