Hvad er en overaktiv blære?
En overaktiv blære er et symptom eller en tilstand, der kan være meget ubehagelig og i nogle tilfælde invaliderende. Har man overaktiv blære, vil man føle en pludselig, kraftig trang til at tisse. I nogle tilfælde kan man samtidig ufrivilligt komme til at tisse (trang-inkontinens). Det er desuden typisk for tilstanden, at man tisser ofte i dagtimerne og desuden også skal op et par gange om natten for at lade vandet.
Hvad er de typiske symptomer på en overaktiv blære?
De hyppigste symptomer og gener ved overaktiv blære er:
Stærk vandladningstrang - det vil sige, at man skal tisse nu og her. (Dette kaldes også for trang-inkontinens )
Man skal tisse ofte i dagtimerne - helt op til 10 - 12 gange
-
Man vågner én eller flere gange om natten for at tisse. (Dette kaldes også for natlig vandladning .)
Faresignaler : Hvis man oplever, at nogle af ovenstående symptomer pludseligt opstår, og/eller hvis der er blod i urinen, bør man søge læge.
Hvem får typisk overaktiv blære?
Forekomsten af overaktiv blære er vanskelig at sige helt sikkert. Små og lidt større børn tisser ofte og tømmer dermed deres blære, når de føler, den er fuld. Det er er helt naturligt, indtil en vis alder (3 – 6 år), hvor der kommer neurologisk kontrol af blæren fra hjernen. Herefter kan børn mærke, når de skal tisse, og de kan tage deres forholdsregler. Af og til kan man for eksempel se en lille pige eller dreng trippe utålmodigt, indtil de giver sig tid til at gå på toilettet og tisse.
Når unge og voksne får gener som overaktiv blære, skal man tænke på årsagen til dette. Hvis man har stærk trang til at tisse, hyppigt skal tisse og/eller skal tisse om natten, bør man kontakte sin læge.
For at komme årsagen nærmere vil lægen bede om et væske-vandladningsskema. Herefter skal man nedskrive, hvor ofte man går på toilettet, og hvor meget urin, der kommer hver gang. Man skal også notere, om der har været ufrivillig vandladning, om man ikke har kunne nå toilettet, og om der har været smerter eller måske blod i urinen.
Hvorfor bliver blæren overaktiv?
Der er mange årsager til, at man kan få overaktiv blære. Overaktiv blære kan både opstå som resultat af en sygdom i selve nyre- og blæresystemet, men også som følge af sygdomme andre steder, for eksempel i nervesystemet. Nedenfor er opridset de typiske sygdomme og tilstande, hvor overaktiv blære kan opstå:
1. Nervesygdomme
Blærens sammentrækning styres af hjernen. Hvis der er problemer med hjernen eller forbindelsen til hjernen, bliver blærens muskulatur ikke hæmmet, og man vil opleve, at blæren trækker sig sammen - hvilket er kendetegnende for en overaktiv blære. (Det kan for eksempel skyldes hjerneblødning , Parkinsons sygdom , Dissemineret sclerose og andre nervelidelser).
2. Nyresygdomme
Hvis nyrerne er syge, kan der produceres mere urin end de normale 1,5 til 2 liter. Hvis personen drikker meget, kan man se det samme, og det kan forårsage overaktiv blære. Store doser vanddrivende medicin vil give lignende gener.
3. Blæresygdomme
Slimhinden i blæren kan blive syg. Det kan medføre, at der opstår tryk i blæren, som kan give øjeblikkelig tissetrang . Dette kan opstå for eksempel ved blærebetændelse, eller ved at forskellige stoffer, for eksempel kunstige sødestoffer (asparagin), farvestoffer i føden eller rusmidler (ketamin og andet), bliver udskilt med urinen som affaldsstoffer.
Generne med en overaktiv blære på grund af sygdom i blærens slimhinde kan også opstå , hvis slimhinderne hos kvinden efter klimakteriet mangler østrogen eller man har forstadie til blærekræft. Visse medikamenter kan også give blæregener og derfor vil lægen ordinere meget væske sammen med medicinen. Slimhinden i blæren kan desuden blive ødelagt ved en operation eller ved strålebehandling for eksempel på livmoderhalsen eller blærehalskirtlen.
4. Problemer med afløbet fra blæren
Hvis der er dårlig passage af urinen fra blæren, vil blæren bruge al sin kraft på at overvinde modstanden i urinrøret, og man vil derved få overaktiv blære. Det kan ses ved blærehalskirtel lidelse (forstørret prostata), efter urininkontinens-operationer hos kvinder og ved enkelte medfødte lidelser.
5. Ukendt årsag
Desværre kan man i mange tilfælde ikke finde en årsag til overaktiv blære, men man må hjælpe personen så godt man kan.
Hvordan undersøger man den overaktive blære?
Når man henvender sig hos en læge med gener på grund af en overaktiv blære, vil man typisk få foretaget følgende undersøgelser:
Lægen starter med at få en grundig samtale med patienten og lave en omhyggelig undersøgelse inklusiv en gynækologisk undersøgelse hos kvinder og en undersøgelse for forstørret prostata hos mænd.
Der foretages blodprøver med henblik på at undersøge nyrefunktion, og urinen undersøges blandt andet for bakterier.
Lægen gennemgår vandladningsdagbogen ( væske-vandladningsskema ), hvor man kan se: 1) Hvor meget der drikkes, 2) Hvor ofte man tisser og i hvor store portioner både dag og nat, 3) Om der er inkontinens, smerter eller andre gener.
Disse undersøgelser kan foretages uden for sygehuset, hos egen læge eller specialist.
Hvis man vil undersøge blærens slimhinde foretages der en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi), og hvis man vil kende blærens kapacitet, kan man foretage en trykmåling i blæren med et tyndt kateter (cystometri). Begge undersøgelser er uden særlige gener og foretages almindeligvis uden eller i lokalbedøvelse.
Hvordan behandler man den overaktive blære?
Afhængig af hvad årsagen til den overaktive blære er, kan man iværksætte følgende behandlinger:
Ved neurologisk sygdom
Man forsøger, om den neurologiske sygdom kan bedres, og samtidig giver man medicin, der kan hæmme en aktiv blære.
Ved nyresygdom
Nyrelidelsen behandles så godt som muligt. Lægen forklarer patienten om brugen af den vanddrivende medicin og hvordan man kan tilrettelægge sin dag efter den hyppige vandladning.
Ved blærebetændelse
Blærebetændelsen bliver behandlet, hvis der er bakterier, og man bliver orienteret om stoffer, der kan give gener. Ofte opdager vedkommende det selv.
Man kan mindske gener efter strålebehandling ved skylning i blæren med specielle stoffer eller med medicin, som man også giver til den overaktive blære hos patienten med nervesygdom. Kvinder med østrogenmangel tilbydes selvfølgelig lokalt østrogentilskud, og blærekræft behandles.
Ved problemer med afløbet fra blæren
Hvis patienten er indforstået med det, forsøger man at fjerne afløbshindringen for eksempel ved at skrælle noget af den forstørrede prostata. Man kan også forsøge med medicin, der nedsætter modstanden i urinrøret eventuelt kombineret med medicin, der hæmmer blærens sammentrækning.
I svære tilfælde
I sværere tilfælde kan man tilbyde elektrostimulation af blæren med specielt udstyr eller give botox indsprøjtninger i blærens muskulatur, så den lammes. Alternativt kan man operere blæren og udvide den med et stykke tyndtarm.
Hvad kan man selv gøre?
Man kan forsøge at træne sin blære, så man undertrykker trangen til at tisse for derved at øge intervallerne, så man dermed kan 'holde sig' længere. Hvis man lidt efter lidt forlænger tiden til næste toiletbesøg, kan man langsomt vænne urinblæren til at rumme større mængde urin. På den måde kan man undgå at skulle tisse så ofte.
Man kan desuden også [træne sin bækkenbund][https://www.netdoktor.dk/sunde-raad/ovelser-traene-baekkenbund.htm] . Bækkenbundstræning kræver dog tålmodighed - gerne med hjælp fra en fysioterapeut. Eventuelt kan man kombinere disse træningsmetoder med medicinen, der virker hæmmende på blærens muskulatur. Denne medicin har dog bivirkninger i form af mund- og slimhinde tørhed.
I mange tilfælde kan man have glæde af hjælpemidler for eksempel bind, bleer og/eller urin-kondom.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Der forskes meget i årsag og behandling. Sidste år kom der ny medicin, men udviklingen går langsomt, fordi det er besværligt og dyrt. Mange kan dog hjælpes, så den overaktive blæres symptomer bliver mindre. Dog bliver meget få helbredt.