Annonce

PKU (Føllings sygdom)

Hvad er PKU?

PKU, der også hedder phenylketonuri eller Føllings sygdom, er én blandt mange sygdomme, som opstår som følge af defekter i nedbrydningsvejene for aminosyren phenylalanin. Aminosyrer er de byggesten, som proteiner består af. Der fødes hvert år seks til syv børn med PKU (1 per 10.000 fødsler) i Danmark.

Sygdommen fører til svær hjerneskade og epilepsi, hvis den ikke bliver behandlet fra tidligt i livet.

Hvorfor får man PKU?

Personer med PKU har en medfødt arvelig defekt (en genfejl), der medfører, at phenylalanin ikke kan nedbrydes. Phenylalanin er en aminosyre, som forekommer naturligt i almindelige fødevarer samt i modermælk.

Hos patienter med PKU sker der en ophobning af phenyalanin, fordi ovenstående mutation medfører, at det enzym, som nedbryder phenylalanin – kaldet phenylalaninhydroxylase - ikke fungerer korrekt. Enzymet omdanner normalt phenylalanin til aminosyren tyrosin, som derfor kommer til at mangle, hvilket fører til nedsat dannelse af visse signalstoffer i hjernen.

Hvorfor bliver ubehandlede personer med PKU hjerneskadede?

Årsagen til hjerneskaden er kompleks. Høje koncentrationer i blod af phenylalanin er giftigt og udøver en direkte skade på hjernen.

Derudover medfører ophobningen en sekundær påvirkning af transporten af en række aminosyrer ind i hjernen (de såkaldte store neutrale aminosyrer), som derfor kommer til at mangle i hjernen: den direkte ”giftige” effekt af phenylalanin - påvirkningen af aminosyretransporten og deraf følgende ubalance af andre vigtige aminosyrer i hjernen - er årsager til den hjerneskade, som ubehandlede børn med PKU får.

Hvad er prognosen for PKU?

Barnet er normalt ved fødslen, men vil ubehandlet langsomt udvikle neurologisk sygdom med blandt andet øget muskelspænding (hypertoni), kramper og adfærdsforstyrrelser samt forsinket udvikling. Ubehandlede børn med PKU kan ikke producere hudpigmentet melanin og kan være relativt lyse i forhold til andre familiemedlemmer.

Velbehandlede personer med PKU lever lige så længe som andre, og de har ingen somatiske (kropslige) problemer. Begavelse - målt ved intelligenskvotient – er hos velbehandlede mennesker med PKU i normalområdet, men ligger gennemsnitligt lidt under gennemsnittet for mennesker uden PKU (for eksempel PKU-børns søskende).

Herudover kan der observeres problemer i forhold til de såkaldte eksekutive funktioner, det vil sige hjernens overordnede styringsfunktioner. Med hensyn til de udfordringer, der kan være i forhold til IQ og de eksekutive funktioner, gælder, at der er en vis sammenhæng med patientens gennemsnitlige niveau af phenylalanin gennem livet og specielt i visse kritiske perioder af livet, herunder især de første leveår.

Hvad gør man for at forhindre skader?

Alle børn, der fødes i Danmark, tilbydes som del af den danske neonatal screening (”hælprøven”) rutinemæssig undersøgelse for indhold af phenylalanin i blodet. Hælprøven tages 48-72 timer efter fødslen og analyseres umiddelbart efter på Statens Serum Institut, således at et resultat er tilgængeligt, når barnet er ca. 1 uge gammelt.

Ved øget koncentration af phenylalanin i blodet er testen positiv og risikoen for, at barnet har PKU, er dermed høj. Alle nyfødte med en positiv test henvises til øjeblikkelig udredning på Center for PKU, Rigshospitalet. Ved positiv test vil centret således kontakte familien telefonisk og indkalde familien til yderligere undersøgelser for at fastslå diagnosen.

Det er vigtigt, at diagnosen stilles så tidligt som muligt, og at behandling iværksættes, umiddelbart efter diagnosen er stillet for at forebygge hjerneskade. Dette muliggøres ved neonatal screening.

Hvordan stiller lægen diagnosen PKU?

Hos personer med PKU er koncentrationen af phenylalanin i blodet op til 30-doblet. Det er muligt at måle denne koncentration, hvilket gøres hos alle nyfødte, som beskrevet ovenfor.

Endvidere vil personer med PKU udskille øgede mængder af visse nedbrydningsstoffer fra phenylalanin (ketoner) i urinen. Deraf navnet fenyl-keton-uri. Urinundersøgelse bruges dog i dag kun i begrænset omfang, og den vigtigste bekræftende analyse er mutationsundersøgelse af arveanlægget for phenylalaninhydroxylase. De fundne mutationer kan i et vist omfang - sammen med niveauet af phenylalanin i blodet og barnets tolerance overfor at spise mad med phenylalanin – bruges til at få et indtryk af sygdommens sværhedsgrad.

Hvordan behandles PKU?

PKU kan behandles både med en særlig diæt og med medicin.

Phenylalanin-begrænset diæt

Behandlingen består som udgangspunkt og i sin klassiske form i en reduktion af kostens indhold af protein, således at blodets indhold af phenylalanin ikke overstiger de aldersbestemte grænser for, hvor høj phenylalanin kan være for ikke at udløse hjerneskade. Personer med PKU må derfor kun indtage animalske produkter som mælk, kød, æg, fisk og andre almindelige proteinholdige fødevarer i meget små mængder dagligt. Sødemidlet Aspartam (som forekommer i en del light produkter, bl.a. sødet med Nutrasweet), må heller ikke indtages af personer med PKU, idet det indeholder phenylalanin.

I stedet for ovenstående proteinholdige fødevarer erstattes 80 procent af det daglige proteinbehov med et ernæringstilskud af et specielt aminosyrepulver bestående af alle aminosyrer, blot uden phenylalanin.

Diæten består desuden af lav-protein produkter som for eksempel brød, pasta, ris, ost, mælk m.m., som ligner de protein-holdige. Endeligt kan man hos voksne give et særligt aminosyretilskud, som er sammensat således, at aminosyrerne i tilskuddet konkurrerer med phenylalanin om transporten over blodhjernebarrieren, således at der kommer mindre phenylalanin ind i hjernen, men i stedet flere gavnlige aminosyrer og bedre balance.

Hver patient får udleveret en individuel plan for deres diæt og oplæres i at beregne og lave diæten.

Medicinsk behandling

Sapropterin (Kuvan) ligner et af kroppens naturlige vitaminer, som kan øge aktiviteten af den defekte phenylalaninhydroxylase. Det kræver, at der er lidt tilbageværende aktivitet af phenyalalninhydroxylase hos patienten, og Kuvan kan derfor ikke bruges ved de alvorligste former for PKU, men typisk ved såkaldt mild/moderat PKU og MHP-typen. Det er typen af mutationer, der er afgørende for dette. Forud for behandling med Kuvan skal der gennemføres en Kuvan-test for at se, om barnet svarer positivt på behandlingen, og alt efter respons kan Kuvan gives sideløbende med en lempelse af diæten.

Koncentrationen af phenylalanin følges ved regelmæssige målinger (blodprøver) hele livet. Grænserne for acceptabelt niveau af phenylalanin stiger med alderen, men aldrig så højt, at behandling kan undgås. Behandlingen er således livslang. Både børn og voksne følges regelmæssigt på Center for PKU af læge og diætist. Kvinder med PKU, der ønsker at blive gravide, skal tre måneder forinden starte på en streng phenylalanin begrænset diæt.

Hvor foregår behandlingen?

Behandling af PKU er en specialistopgave og varetages i Danmark på Center for PKU, Rigshospitalet. Her har man samlet PKU-behandlingen i Danmark, og afdelingen har ansat læger, sygeplejersker og diætister med særlig ekspertise indenfor PKU.

På PKU-foreningens hjemmeside pku.dk kan man hente mange flere oplysninger om, hvordan det er at leve med PKU.

Udsigt for fremtiden

Der arbejdes på alternative behandlingstilbud til patienter med PKU. I øjeblikket behandles en ansøgning om godkendelse i Medicinrådet af stoffet Pegvaliase, som er en enzym-substitutions-behandling, hvorved phenyalanin kan nedbrydes i blodet. Derudover er der mange andre spændende studier i gang med henblik på at finde alternative behandlingsmetoder, herunder genmodificeringsstudier.

Sidst opdateret: 04.12.2020

Medicin som kan anvendes

Annonce