Hvad er skedekatar?
Skedekatar, også kaldet betændelse i skeden eller kolpitis/ vaginitis (ikke at forveksle med bakteriel vaginose) forekommer, hvis man har øget vækst af bakterier, virus eller svamp i skeden.
Hvis man får misfarvet udflåd for eksempel grønligt eller brunligt - eller hvis man har kløe og svie i underlivet - kan man have skedekatar.
Hvilke symptomer er der på skedekatar??
Symptomerne er først og fremmest:
-
ændret udflåd, både i lugt og farve
-
kløe, svie eller smerter ved vandladningen og samleje
-
evt. blødningsforstyrrelser
- eller tyngdefornemmelse i underlivet.
Hvorfor får man skedekatar?
Man har normalt et surt miljø i skeden med en pH mellem 3,8 og 4,2. PH-værdien i skeden er afhængig af menstruationscyklus, og ændres derfor hele tiden. Det sure miljø i skeden er hensigtsmæssigt, da det regulerer bakteriefloraen. De mest forekommende bakterier i skeden er mælkesyrebakterier, colibakterier, stafylokokker og streptokokker som er helt normale og findes hos sunde og raske kvinder.
Man har dog mange andre grupper af bakterier i skeden, hvoraf nogle kan være sygdomsfremkaldende. Hvis pH ændres og stiger (f.eks. efter en penicillinbehandling) kan det medføre overdreven vækst af forskellige bakterier, hvilket er årsagen til skedekataren. I så fald er man er altså ikke blevet smittet af andre.
Man kan dog også blive smittet med fremmede bakterier og virus for eksempel ved samleje eller andre former for sex, oralt eller analt.
Hvad er årsagen til skedekatar?
Ved skedekatar er den normale bakterieflora i skeden blevet erstattet med sygdomsfremkaldende mikroorganismer såsom bakterier, svampe, virus eller parasitter. Det kan give forskellige sygdomme/ tilstande, som beskrives herunder.
De mest kendte er:
Gardnerella: Skyldes en bakterie, der vokser hvis pH i skeden bliver mere basisk. Man har oftest gråligt, skummende udflåd med en fiskeagtig lugt.
Mobiluncus: En anden bakterie, som giver de samme symptomer som Gardnerella.
Gonoré: Skyldes gonokokbakterien. Det er næsten altid en seksuelt overført sygdom. Den kan dog også overføres fra mor til barn ved fødslen. Derfor dryppede man altid den nyfødtes øjne med Lapis (sølvnitrat) indtil for en del år siden. Gonoré kan være uden symptomer, men nogle har smerter ved vandladningen. Gonoré er i kraftig stigning.
Klamydia: Er en seksuel overført sygdom og giver ofte ingen symptomer, før betændelsen har bredt sig til livmoderhalsen, livmoderhulen eller æggelederne.
Trichomonas: Skyldes en lille parasit også kaldet en flagellat. Man har som regel ildelugtende, grøn-gulligt udflåd og kløe, og svie eller smerter i skeden.
Svamp i skeden: Skyldes som regel svampen Candida albicans. Det er meget udbredt og generende for mange kvinder. Man er først og fremmest generet af en ulidelig kløe og svie i underlivet, som ofte, men ikke altid, er ledsaget af tykt, hvidt, hytteostagtigt udflåd. Svamp i skeden er ofte forårsaget af en ændret pH i skeden der fremmer svampe-væksten. Svamp ses tit efter indtagelse af antibiotika, store mængder sukkerholdige fødevarer, eller når man bruger P-piller. Desuden har sukkersyge, gravide og immunsvækkede øget risiko for gentagne svampeinfektioner.
GBS: Er det samme som Gruppe B streptokokker. En del kvinder er kronisk bærer af bakterien i livmoderhalsen og skeden. Ved podning vil det ofte findes som et tilfældigt fund og kræver ikke behandling medmindre man har symptomer. Hos gravide kan infektion med GBS give anledning til for tidlig vandafgang og fødsel. Man behandler dog kun, hvis der er vækst af GBS i den gravide kvindes urin.
Herudover kan nedenstående virusinfektioner give symptomer på skedekatar, selv om de oftest sidder i skridtet, altså udenfor skedeindgangen
Herpes: Skyldes at man er smittet med herpesvirus. Herpes er en sexuelt overført sygdom. Herpes forekommer som små blærer og sår, der som regel sidder på skamlæberne, altså ikke nødvendigvis inde i selve skeden. Den første gang man har et herpesudbrud har man ofte mange smerter, feber, og føler sig alment dårlig. Man har smertefuld vandladning og er rød og hævet i skridtet. Herpes ledsages ofte af en bakteriel infektion som nævnt ovenfor.
Kønsvorter: Også kaldet kondylomer skyldes HPV-virus og er også en sexuelt overført sygdom. Lidelsen viser sig som små vortelignende knopper, der ligner små blomkål. Disse vokser som regel udenfor skeden, på skamlæberne, ved urinrøret, på venusbjerget og på huden ned mod endetarmen. Kønsvorter kan også vokse i skeden og på livmoderhalsen.
Hvad kan man selv gøre for at undgå skedekatar?
-
Skedekatar, som ikke er betinget af smitte, skyldes som regel ændringer af det sure miljø i skeden, for eksempel efter en penicillinbehandling. Her kan man ikke selv forebygge, men må få behandlet skedekataren efter lægens anvisning. Behandlingen skal kombineres med lactobaciller (mælkesyrebakterier) for at genskabe det sure miljø i skeden.
- For at undgå seksuelt overført skedekatar er den eneste mulighed at bruge kondom.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen laver en gynækologisk undersøgelse. I mange tilfælde kan lægen med det samme se eller lugte, hvad man fejler. Herudover tager lægen nogle prøver fra skeden med en vatpind. Disse prøver sendes til mikrobiologerne på sygehuset, hvor man undersøger hvilken mikroorganisme der er tale om, og hvilken slags medicin, der er bedst til at behandle skedekataren.
Hvordan behandles skedekatar?
Behandlingen afhænger altid af hvilken type skedekatar der er tale om, og er derfor forskellig afhængig af, om man har bakterier, virus eller svampe i skeden.
Virker yoghurt, A38 og andre sure mælkeprodukter helbredende eller forebyggende?
Der findes ikke noget videnskabeligt belæg for, at sure mælkeprodukter kan fjerne bakterier, virus eller svamp i skeden. Nogle bruger dagligt sure mælkeprodukter eller for eksempel stikpiller i skeden for at stabilisere miljøet. Det skader næppe, men der findes heller ingen dokumentation for at det virker. Lægeligt set er det derfor tvivlsomt, om det kan anbefales at bruge mælkesyrebakterier. Mælkebakterier i form af tabletter eller stikpiller har dog en sur-gørende effekt på miljøet i skeden. Den sur-gørende effekt er hensigtsmæssigt for at opretholde den gode og gavnlige bakterieflora.