Ondt i knæet ved knæskallen

Hvad vil det sige at have smerter under og omkring knæskallen?

Smerter under knæskallen eller i området omkring knæskallen er hyppigt forekommende og rammer både yngre og ældre mennesker, idrætsfolk og ikke-idrætsfolk.

Ofte kan personen ikke henføre smerterne til noget bestemt uheld, men derimod tit angive aktiviteter, der forværrer generne, f.eks. trappegang, at sidde med benene bøjet i længere tid, eller cykling hvis der skal trædes hårdt i pedalerne.

Herunder beskrives tre tilstande, som alle giver smerter under og/eller omkring knæskallen nemlig: Smerter på undersiden af knæskallen (chondromalacia patellae), springerknæ og hævet/irriteret slimsæk.

Hvad er smerter på undersiden af knæskallen (chondromalacia patellae?)

En af de lidelser, der klages mest over, er smerter på undersiden af knæskallen.

Tilstanden kaldes Chondromalacia patellae, som betyder, at der er en blødhed af brusken på bagsiden af knæskallen. Lidelsen indgår også i det syndrom, der kaldes Femoro-patellare smertesyndrom. Navnet på denne lidelse antyder, at smerterne sidder i leddet mellem knæskallen (patella) og lårbensknoglen (femur).

Lidelsen kan begynde i teenageårene og vare frem til midt i tyverne, for så at aftage med alderen. Hos nogle kan symptomerne desværre også fortsætte.

Hvorfor får man Chondromalacia patellae?

Den præcise årsag til smerter udløst fra brusken kendes ikke. Men smerterne opstår nok ved at der kommer et øget tryk på brusken i leddet fordi knæskallen trykker mod lårbensknoglen ved visse belastninger. Smerterne opstår ofte på grund af en "fejlstilling" enten i muskler, sener eller knogler. Men i mange tilfælde kan man ikke sikkert påvise sådanne fejlstillinger.

Hvad er symptomerne?

Symptomer på Chondromalacia patellae er ofte smerter ved aktiviteter med bøjet knæ og smerter ved længere tid i hugstilling, eller ved at sidde med benene bøjet i længere tid (bil, fly, biograf f.eks). Smerterne lokaliseres oftest omkring og under knæskallen.

Typisk forværres disse smerter ved aktiviteter, der kræver bøjning af knæet samtidig med belastning af den forreste lårbensmuskel. Det kan være ved trappegang, eller hvis man skal rejse sig fra hugsiddende stilling. Der kan også være gener, hvis man skal sidde med knæet bøjet i lang tid for eksempel i biografen, ved bilkørsel og så videre. Smerterne kan også opstå ved løb.

Hvis man har belastet knæet meget ved træning eller lignende, kan smerterne godt vare ved nogen tid efter, man har trænet. Nogle har i perioder så ondt at de også kan have natlige smerter.

Ofte kan folk også beskrive at de oplever dage hvor de slet ikke har ondt.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Sygehistorien er ret typisk og vigtig for at stille diagnosen. Derudover stiller lægen diagnosen ved blandt andet at bevæge knæskallen og se, om det gør ondt, når man presser knæskallen ned mod lårbenet.

Endvidere undersøges det, om benet bøjer og strækker ordentligt, og om der er lidelser i benet i øvrigt. Lægen ser på stillingen i knæet og anklen, og om foden eventuel er drejet mere udad eller indad end normalt.

Man kan ikke se selve lidelsen på et røntgenbillede, men man kan eventuelt udelukke nogle andre årsager til problemet. Man kan dog hos nogle, på et røntgenbillede, se at knæskallen er placeret for langt mod ydersiden af knæet.

Man vil kunne se nogle forandringer i og under brusken ved en MR scanning, men hvis lægen er sikker på diagnosen er det kun sjældent man foretager MR scanning i "første omgang"

Ved en kikkertundersøgelse af knæet (artroskopi) kan man se brusken. Men hvis lægen er sikker på diagnosen, vil man ikke foretage en sådan undersøgelse for at stille diagnosen. Dels kan man ikke bedre lidelsen ved det, og dels er der en lille risiko for, at det bliver værre.

Hvordan behandles lidelsen?

I mange tilfælde går smerterne over med tiden (nogle år) eller ved at mindske belastningen. De fleste bliver smertefri ved hvile, men smerterne kommer ofte igen ved fornyet aktivitet. Forløbet er også afhængigt af årsagen til symptomerne. Ved fejlstilling kan symptomerne fortsætte.

Man kan i en kort periode, hvis man har opblussen i symptomerne, blive behandlet af sin læge med inflammationsdæmpende medicin (NSAID). Man kan også købe nogle knæbandager, der er specielt beregnet til dette problem. De hjælper ved at holde knæskallen på plads og eventuelt trække den lidt mod midten ved belastning. Disse bandager har et hul til knæskallen. Man skal ikke købe en lukket elastisk bandage, da denne blot vil øge trykket på knæskallen/brusken.

Den allerbedste behandlingsform er nok, at man gennemgår et træningsprogram. Dette går ud på at øge styrken i bestemte dele af lårmusklerne, men også balle- og mavemuskler (core-træning) skal trænes og derigennem nedsætte/ændre belastningen på knæskallen. Ved svære fejlstillinger kan operation eventuelt komme på tale.

Hvad kan man selv gøre?

I starten vil det nok være bedst at træne under vejledning af en fysioterapeut.

Derefter skal man sørge for selv at holde træningen ved lige. Der kan godt gå nogle måneder med træning, inden man mærker nogen effekt. Så man skal ikke give op efter få uger, hvis der ikke straks er nogen fremgang at spore.

Endvidere er der nogle leveregler, som kan mindske symptomerne:

  • Sid så vidt muligt med udstrakt knæ.
  • Undgå unødig trappegang.
  • Sæt cykelsadlen så højt som muligt og med lav belastning (lavt gear).

Hvad er springerknæ?

Springerknæ (på engelsk jumper’s knee) er en bristning af en lille del af den sene, der går fra knæskallen og ned på skinnebenet. Skaden sker som regel helt tæt på knæskallen og føles ofte, som om den sidder på den nederste kant af knæskallen.

Denne lidelse rammer især personer, der dyrker idræt, hvori der indgår spring eller løb med sprint, men den kan principielt ramme alle idrætsudøvere.

Figuren viser højre knæ forfra. På billedet ser man den sene, som går fra knæskallen til skinnebenet, hvor skaden sidder helt oppe mod knæskallen ved springerknæ.

Hvorfor får man jumpers knee?

Der opstår forandringer i senen på grund af overbelastning. Når man hopper/sætter af (og når man lander)kommer der stor belastning på senen. Hvis man gør dette i stor udstrækning kan der komme nogle små "rifter" i den midterste del af senen og der opstår samtidig en inlammation.

Hvad er symptomerne?

Der kan være smerter eller ubehag hele tiden, men der vil især være smerter ved knæbøjning/strækning med belastning.

I begyndelsen er der måske kun let ømhed/smerter i slutningen af eller efter et træningspas.

Hvis ikke man holder pause, når man mærker de første symptomer, kommer smerten tidligere og tidligere i træningen for til sidst at blive kronisk. Skaden kan i dette tilfælde ende med at blive langvarig.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen kan som regel stille diagnosen ved en almindelig undersøgelse.

Ved tvivlstilfælde kan man bruge en ultralydundersøgelse for at undersøge senen for større skader.

Røntgenfotografering er sjældent nødvendig og vil ikke kunne afsløre skade på selve senen. MR-scanning vil også kun sjældent være indiceret.

Hvordan behandles lidelsen?

Ofte vil den mest effektive behandling bestå i at holde en pause fra træning og hvile knæet, indtil man igen kan bruge benet smertefrit. Varer smerterne ved, kan man eventuelt i en periode få noget inflammationsdæmpende (irritationsdæmpende) medicin via egen læge - eventuelt kan der også gives en indsprøjtning med binyrebarkhormon. Binyrebarkhormon vil ofte hjælpe på irritationen (inflammationen) og dermed hjælpe på smerterne og gøre det lettere at genoptræne. Men, man skal huske på at selv om indsprøjtningen evt. tager smerterne, er senen stadig skadet.

Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt at operere for at fjerne irriteret væv/arvæv. I nogle tilfælde kan man ved en operation fjerne lidt af den irriterede sene samt lidt af spidsen af knæskallen. Der vil også være en lang genoptræning efter operation. Det er heller ikke altid at operationen hjælper.

Hvad kan man selv gøre?

I starten bør man afholde sig fra aktiviteter, der forværrer eller fremtvinger smerten. Opstarten efter skaden skal være forsigtig. Hvis man mærker smerte, skal man stoppe træningen med det samme.

Man kan eventuelt søge og få vejledning om træning og udspænding ved en fysioterapeut. Man skal være tålmodig. Et træningsprogram kan godt tage 3-6 måneder. Hvis man går for tidligt i gang med at belaste senen, kan man risikere, at generne bliver kroniske. Ved langvarige smerter bør man tale med sin læge.

Der kan i sjældne tilfælde komme tilsvarende skade ved den øverste kant af knæskallen. Her drejer det sig så om bristninger i den nederste del af den firehovede knæstrækker (den store lårmuskel på forsiden af benet). Behandling og forholdsregler er de samme.

Hvad er en hævet/irriteret slimsæk?

Omkring knæleddet findes flere slimsække. Det er nogle små poser eller lommer, der er dannet af noget slimhinde. Inde i disse er der en tyktflydende væske.

Formålet med disse slimsække er primært at beskytte knæet. Der sidder blandt andet en stor slimsæk lige foran knæskallen.

Normalt kan man ikke se eller mærke disse slimsække. Ved gentagen belastning, for eksempel ved knæliggende arbejde eller ved slag mod knæet, kan der komme irritation af en slimsæk. Dette kan i nogle tilfælde medføre, at slimsækken hæver op, og der kommer rødme og ømhed. Det kan faktisk ligne en regulær infektion. Tilstanden kaldes en 'bursit' eller 'bursitis'.

Hvad er symptomerne på hævet/irriteret slimsæk?

Symptomerne er primært smerter. Nogle gange er hævelsen så stor at dette også er generende.

Hvordan stilles diagnosen hævet/irriteret slimsæk?

Oftest vil lægen både kunne se og mærke en hævet slimsæk. I tvivlstilfælde vil man kunne stille diagnosen ved en ultralydsundersøgelse eller evt. en MR-scanning.

Hvordan behandles lidelsen?

Irriteret og hævet slimsæk skal ikke behandles med antibiotika. Behandlingen er i stedet hvile, eventuelt kortvarig immobilisering med en skinne samt inflammationsdæmpende (irritationsdæmpende) medicin. Lægen kan eventuelt vælge at give en indsprøjtning med binyrebarkhormon. Derved dæmpes inflammationen i slimsækken og den holder op med at hæve. En slimsæk kan godt blive så stor at man er nødt til at tømme den for væske. Det kan suges ud med en sprøjte. Der kan være behov for gentagne tømninger af en slimsæk fordi der dannes ny væske i den. Man vil så som regel prøve at bremse hævelsen ved at sprøjte binyrebarkhormon ind i slimsækken.

Der kan komme problemer med tilbagevendende let hævelse/ømhed efter idræt. I sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt at fjerne slimsækken ved en operation. Som oftest i lokalbedøvelse. Der vil så efterfølgende danne sig en ny slimsæk.

Hvad kan man selv gøre?

Man skal undlade at belaste området så meget som muligt. Nogle gange kan det hjælpe med nogle øvelser fra en fysioterapeut.

Læs om andre årsager til smerter i knæet:

Sidst opdateret: 31.10.2019

Medicin som kan anvendes