Halsbrand, sure opstød, mavesyre-reflux og spiserørskatar

Hvad er halsbrand, sure opstød og mavesyre-reflux?

Mavesyre-reflux (også kaldet gastro-øsofagal-refluks) er betegnelsen for, at surt maveindhold eller mavesyre glider op i spiserøret. Spiserørets slimhinde kan, i modsætning til slimhinden i mavesækken, ikke tåle syren.

De fleste mennesker mærker på et eller andet tidspunkt mavesyre-reflux i form af sure opstød, halsbrand eller sviende smerter i den øvre del af maven.

I denne artikel bruges den overordnede betegnelse mavesyre-reflux.

Tilbagevendende mavesyre-reflux er en hyppigt forekommende lidelse, som 5-10 procent af befolkningen oplever.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor løber der mavesyre op i spiserøret?

Nederst i spiserøret sidder der en lukkemuskel. Endvidere passerer denne del af spiserøret gennem et hul i den muskelplade, der hedder mellemgulvet. Mellemgulvet forstærker dermed spiserørets lukkemuskel, således at systemet fungerer som en slags envejsventil, der gør at mavesyren ikke glider op i spiserøret.

Hvis envejsventilen ikke fungerer ordentligt, det vil sige at lukkemusklerne er slappe, vil mavesyren kunne glide op i spiserøret. Denne tendens øges, hvis mavesækken indeholder megen mavesaft eller mad, eller hvis der samtidig er noget, der klemmer på mavesækken (for eksempel ved overvægt eller graviditet).

Hvordan føles mavesyre-reflux?

  • Smertende, brændende eller svidende fornemmelse i mellemgulv, bag brystbenet eller i halsen. Mange oplever at dette forværres når man bøjer sig forover eller når man ligger ned (for eksempel når man lægger sig til at sove).

  • Nogle får opstød helt op i svælg og mund. Ved langvarige og svære tilfælde kan der endda være skader på tandemaljen på grund af syren.

  • Enkelte har tilfælde med åndenød og hæshed på grund af udtalt tilbageløb af surt maveindhold, der generer svælg og luftveje.

Hvis man ofte får mavesyre-reflux kan det føre til spiserørskatar.

Hvad er spiserørs-katar?

Ved gentagne tilfælde af mavesyre- reflux, kan spiserøret blive så irriteret, at der opstår betændelse nederst i spiserøret. Det kaldes spiserørs-katar eller øsofagitis.

Spiserørskatar kan i svære tilfælde kompliceres med sår, der i sjældne tilfælde kan bløde eller give kronisk blodmangel. I sjældne tilfælde kan spiserørskatar kompliceres af dannelse af arvæv, der fører til forsnævring af spiserøret (også kaldet stenose).

Hvad er spiserørsforsnævning (stenose)?

Ved en spiserørsforsnævring vil fødevarer have sværere ved at passere gennem spiserøret og mærkes som synkebesvær eller synkestop. Dette er en alvorlig tilstand, der kræver snarlig undersøgelse og behandling.

Hvad er spiserørsbrok?

Spiserørsbrok er en tilstand, hvor den øverste del af mavesækken er gledet op gennem hullet i mellemgulvet, hvorpå mellemgulvets muskelfibre ikke kan presse sammen om spiserørets nederste del. Den nederste del af spiserøret står derfor åbent i stedet for som normalt at være lukket. Man kan godt have spiserørsbrok uden at have mavesyre-refluks.

Hvad kan man selv gøre for at undgå mavesyre-reflux?

I mange tilfælde er der ingen kendt årsag til denne tendens, men i en del tilfælde er en eller flere af nedenstående faktorer medvirkende årsag.

  • Ved overvægt presser fedtet i bughulen mavesækken sammen. Herved er der forhøjet tryk inde i mavesækken. Maveindhold vil derfor have tendens til at blive presset op i spiserøret. Det samme gør sig gælende hvis man er forstoppet. Vægttab reducerer tendensen til mavesyre-reflux.

  • Risikoen for mavesyre-reflux stiger, jo mere mavesækken er udspilet af mad. Risikoen vil derfor øges efter store og især fede måltider, hvor maden er længe i mavesækken, før den passerer videre til tarmen. Især chokolade, peppermynte, kaffe og alkohol hæmmer lukkemusklens funktion.

  • Hvis man undgår at overfylde sig, reduceres risikoen for mavesyre-reflux.

  • Rygestop kan også reducere risikoen for mavesyre-refluks.

  • Når man ligger ned, kan tendensen til mavesyre-reflux forværres på grund af tyngdekraften. Dette kan afhjælpes ved at bruge en ekstra hovedpude eller at lægge et par bøger under sengebenene i hovedenden.

  • Under graviditet presser den forstørrede livmoder mavesækken sammen. Herved er der forhøjet tryk inde i mavesækken. Maveindholdet vil derfor have tendens til at blive presset op i spiserøret. Endvidere fører den ændrede hormonbalance til en generel afslapning af spiserørets lukkemuskel, som også gør at mavesyren nemmere glider op i spiserøret.

  • Er symptomerne på mavesyre-reflux sjældne, for eksempel mindre end fem dage per måned, kan man benytte sig af håndkøbsmedicin fra apoteket.

Hvordan stiller lægen diagnosen mavesyre-reflux og spiserørs-katar?

Symptomerne på mavesyre-reflux kan være så tydelige, at man umiddelbart kan stille diagnosen ved blot at tale med patienten. Her kan man vælge at gå direkte til behandling med for eksempel en syrepumpe-hæmmer i 4 uger.

Er der tvivl om diagnosen, eller er der hyppige eller meget generende symptomer, bør der udføres en gastroskopi (mavekikkert-undersøgelse). Her kan man se, om der er spiserørs-katar, spiserørsbrok eller mavesår og udelukke kræft i mavesækken eller spiserøret.

Hvis gastroskopien viser normale forhold og der ikke er effekt af medicin kan man registrere surhedsgraden (pH) nederst i spiserøret i løbet af en 24 timers periode med transportabelt udstyr. På denne måde kan man vurdere antal og varighed af episoder med mavesyre-reflux.

Endelig kan man vurdere spiserørets lukkemuskel ved at måle trykket i spiserøret med en metode, der kaldes spiserørs-manometri.

Symptomerne ved mavesyre-reflux kan forveksles med mavesår, hjertesmerter (angina pectoris), muskelsmerter, rygproblemer, forstoppelse , irriteret tyktarm, galdesten og bugspytkirtel sygdom med mere. Undertiden er det derfor også nødvendigt at undersøge for disse tilstande.

Hvordan behandler lægen mavesyre-reflux og spiserørs-katar?

Den vigtigste behandling er medicin. Ved hjælp af syrehæmmende medicin vil man effektivt og sikkert kunne hindre symptomerne og komplikationerne ved mavesyre-reflux i langt de fleste tilfælde.

I udvalgte tilfælde kan man, hvis patienten ikke vil tage medicinen i længere tid, tilbyde en operation, der forstærker spiserørets lukkemuskel (fundoplikation).

Læs mere: Behandling af mavesyre-reflux og spiserørs-katar

Udsigt for fremtiden

Refluks vil hos mange gå væk igen ved at ændre på livsstilen og eventuelt kortvarig medicinsk behandling. Hos andre er der tale om en kronisk tilstand der kræver at man kortvarigt skal tage medicin når symptomerne er tilstede.

Sygdommen kan kompliceres af, at der blandt andet på grund af irritationen og betændelsen dannes arvæv, og derved forsnævringer i spiserøret. Eller der kan dannes et forstadie til kræft i spiserøret kaldet Barrets Øsofagus. Ved sidstnævnte vil der i så fald være behov for regelmæssige undersøgelser med gastroskopi.

Læs mere om MAVE-TARM

Sidst opdateret: 19.01.2018

Medicin som kan anvendes