Spiserørskræft udvikles som resultat af forandringer i spiserørsslimhindens celler, der vokser uhæmmet og herved danner en knude eller forsnævring – ofte med et sår.
I Danmark er der hvert år ca 400 tilfælde, hyppigst hos mænd og næsten altid efter 60 års alderen
Nogle former for spiserørskræft ses hyppigere hos rygere, og især hvis der samtidigt er et stort alkoholforbrug. Desuden optræder sygdommen hyppigere hos overvægtige, og i tilfælde hvor man har pådraget sig dybe ætsninger af spiserørets slimhinde. Kronisk irritation af spiserørets slimhinde som følge af forstyrrelser i spiserørets nederste lukkemuskel (Achalasi) øger også risikoen for kræft i spiserøret. Hos patienter med spiserørskathar som følge af tilbageløb af mavesyre fra mavesækken omdannes slimhinden i den nederste del af spiserøret (Barrett´s epithel). Disse patienter har ligeledes en øget risiko for spiserørskræft. Man anbefaler derfor regelmæssige kikkertundersøgelser af spiserøret såfremt forandringerne er udtalte. Måske spiller forskellige spisevaner også en rolle for de store forskelle i forekomst, der ses verden over.
Sygdommen viser sig i begyndelsen næsten altid ved synkebesvær, i første omgang ved indtagelse af fast føde, som derfor undgås, men senere også for blød mad og flydende føde. Der er fornemmelse af, at maden stopper op bag brystbenet, og det kan gøre ondt når man synker. Vægten falder. Smerterne kommer som noget af det sidste. Ofte går der derfor gå flere måneder fra de første symptomer melder sig, til man kontakter lægen.
Patienter med synkebesvær skal derfor altid henvende sig til lægen med henblik på nærmere undersøgelse.
Ved en kikkertundersøgelse (oesofagoskopi ) med prøvetagning fra mistænkelige områder, for eksempel sår eller forsnævringer. Er der tegn på kræft foretages også en indvendig ultralydundersøgelse (endoskopisk ultralydscanning) eller CT-scanning, der kan give oplysninger om kræftens udbredelse. Undertiden foretages også kikkertundersøgelser af bronkierne og bughulen.
Behandlingen er operation eller strålebehandling. Valg af behandling afhænger af kræftens udbredelse og patientens almene helbredstilstand. Operation er standardbehandling, og formålet er at fjerne hele kræftknuden. Herved fjernes en del af spiserøret og undertiden også den øverste del af mavesækken. I nogle tilfælde forsøger man inden operationen at få kræftknuden til at skrumpe ved først at give kemoterapi og strålebehandling. Kan svulsten ikke opereres væk, kan der være mulighed for helbredelse med strålebehandling alene. Kemoterapi gives sammen med anden behandling og kan ikke alene helbrede spiserørskræft.
Kan sygdommen ikke helbredes, er der stadig mulighed for lindrende behandling, hvor formålet især er at mindske synkebesværet. Der kan være tale om strålebehandling, laserbehandling, fotodynamisk terapi eller indsætning af et selvudvidende rør(stent), der holder spiserøret åbent.
Mindre end 10 procent lever og har det godt efter fem år. Sygdommens udbredelse er den væsentligste faktor.
Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i spiserøret, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside , som indeholder mange oplysninger om denne sygdom.
Sidst opdateret: 17.06.2008