Spiserørskræft er kendetegnet ved, at der sker forandringer i spiserørsslimhindens celler, så de vokser uhæmmet og danner en knude eller forsnævring – ofte med et sår.
I Danmark er der hvert år ca. 400 tilfælde, hyppigst hos mænd og næsten altid efter 60-års alderen.
Lægen stiller diagnosen ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi) med prøvetagning fra mistænkelige områder, for eksempel sår eller forsnævringer.
Er der tegn på kræft, foretages også en indvendig ultralydsundersøgelse (endoskopisk ultralydsscanning, EUS/EUL) samt en CT-scanning, der kan vise, om kræften har spredt sig til lymfesystemet eller andre organer.
Undertiden foretages også kikkertundersøgelser af bronkierne og bughulen.
Behandlingen er operation eller strålebehandling. Valg af behandling afhænger af kræftens udbredelse og patientens almene helbredstilstand. Operation er standardbehandling, og formålet er at fjerne hele kræftknuden. Herved fjernes en del af spiserøret og undertiden også den øverste del af mavesækken. I nogle tilfælde forsøger man inden operationen at få kræftknuden til at skrumpe ved først at give kemoterapi og strålebehandling. Kan svulsten ikke opereres væk, kan der være mulighed for helbredelse med strålebehandling alene. Kemoterapi gives sammen med anden behandling og kan ikke alene helbrede spiserørskræft.
Kan sygdommen ikke helbredes, er der stadig mulighed for lindrende behandling, hvor formålet især er at mindske synkebesværet. Der kan være tale om strålebehandling, laserbehandling, fotodynamisk terapi eller indsætning af et selvudvidende rør (stent), der holder spiserøret åbent.
Mindre end ti procent lever og har det godt efter fem år. Sygdommens udbredelse er den væsentligste faktor.
Sidst opdateret: 16.11.2020