Hvad er spiserørskræft?
Spiserørskræft er kendetegnet ved, at der sker forandringer i spiserørsslimhindens celler, så de vokser uhæmmet og danner en knude eller forsnævring – ofte med et sår.
I Danmark er der hvert år ca. 400 tilfælde, hyppigst hos mænd og næsten altid efter 60-års alderen.
Hvorfor får man spiserørskræft?
- Rygning: Nogle former for spiserørskræft ses hyppigere hos rygere, og især hvis der samtidig er et stort alkoholforbrug.
- Overvægt: Desuden optræder sygdommen hyppigere hos overvægtige, og i tilfælde hvor man har pådraget sig dybe ætsninger af spiserørets slimhinde.
- Kronisk irritation af spiserørets slimhinde: Det øger risikoen for spiserørskræft, hvis man har kronisk irritation af spiserørets slimhinde på grund af forstyrrelser i spiserørets nederste lukkemuskel (Achalasi).
- Spiserørskatar: Hvis man har spiserørskatar på grund af tilbageløb af mavesyre fra mavesækken, omdannes slimhinden i den nederste del af spiserøret (Barret’s epithel). Det kan også give forhøjet risiko for spiserørskræft. Man anbefaler derfor regelmæssige kikkertundersøgelser af spiserøret, hvis forandringerne er udtalte.
- Spisevaner: Måske spiller forskellige spisevaner også en rolle for de store forskelle i forekomst, der ses verden over. Hvad er symptomerne på spiserørskræft?
- Synkebesvær: Sygdommen viser sig i begyndelsen næsten altid ved synkebesvær, i første omgang ved indtagelse af fast føde, som derfor undgås, men senere også for blød mad og flydende føde. Der er en fornemmelse af, at maden stopper op bag brystbenet, og det kan gøre ondt når man synker. Smerterne kommer som noget af det sidste. Ofte går der derfor gå flere måneder fra de første symptomer melder sig, til man kontakter lægen. Patienter med synkebesvær skal derfor altid henvende sig til lægen med henblik på nærmere undersøgelse.
- Vægttab
Hvordan stiller lægen diagnosen spiserørskræft?
Lægen stiller diagnosen ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi) med prøvetagning fra mistænkelige områder, for eksempel sår eller forsnævringer.
Er der tegn på kræft, foretages også en indvendig ultralydsundersøgelse (endoskopisk ultralydsscanning, EUS/EUL) samt en CT-scanning, der kan vise, om kræften har spredt sig til lymfesystemet eller andre organer.
Undertiden foretages også kikkertundersøgelser af bronkierne og bughulen.
Hvordan behandles spiserørskræft?
Behandlingen er operation eller strålebehandling. Valg af behandling afhænger af kræftens udbredelse og patientens almene helbredstilstand. Operation er standardbehandling, og formålet er at fjerne hele kræftknuden. Herved fjernes en del af spiserøret og undertiden også den øverste del af mavesækken. I nogle tilfælde forsøger man inden operationen at få kræftknuden til at skrumpe ved først at give kemoterapi og strålebehandling. Kan svulsten ikke opereres væk, kan der være mulighed for helbredelse med strålebehandling alene. Kemoterapi gives sammen med anden behandling og kan ikke alene helbrede spiserørskræft.
Kan sygdommen ikke helbredes, er der stadig mulighed for lindrende behandling, hvor formålet især er at mindske synkebesværet. Der kan være tale om strålebehandling, laserbehandling, fotodynamisk terapi eller indsætning af et selvudvidende rør (stent), der holder spiserøret åbent.
Udsigt for fremtiden
Mindre end ti procent lever og har det godt efter fem år. Sygdommens udbredelse er den væsentligste faktor.