Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Sund livsstil ved kronisk nyresygdom

Har du kronisk nyresygdom kan du gennem en nyrevenlig kost gøre meget for at forebygge en forværring af sygommen. Læs mere her.


Opdateret: 25. Februar 2022

Gennem de senere år er der kommet mere fokus på nyresygdom og livsstil. Den seneste forskning tyder på, at kosten spiller en væsentlig rolle, hvis man vil forebygge forværring af eksisterende nyresygdom. I takt med at nyrefunktionen falder, bliver det sværere for nyrerne at rense blodet for affaldsstoffer med det resultat, at de hober sig op i kroppen.

Det er vigtigt at skelne mellem at have moderat til svær kronisk nyresygdom og så have nyresvigt, hvor der er dialysebehov.

Denne artikel henvender sig ikke til dialysepatienter, hvor der gælder andre kostanbefalinger og væskerestriktioner.

Nyrernes funktioner

Nyrerne er to bønneformede organer, der måler ca. 10-14 cm og som sidder godt beskyttet på bagerste bugvæg. De har adskillige vigtige funktioner såsom at rense blodet for affaldsstoffer, regulere væske- og saltbalancen, blodtrykket, kalk- og fosfatmetabolismen, dannelsen af røde blodlegemer samt syre-base balancen. Alt sammen livsvigtige funktioner for kroppens overlevelse.

Nyrerne har en meget rig blodkarforsyning, idet de filtrerer og renser alt vores blod. Næringsstoffer fra kosten giver kroppen energi, men der dannes også affaldsstoffer, som nyrerne udskiller via urinen. Det er derfor også logisk at forestille sig, at det har betydning for nyrerne, hvad vi indtager.

Læs mere om kronisk nyresygdom i vores nye magasin

Nyrevenlig kost

Man kan ikke mærke, at man er kronisk nyresyg – man kan sige det er en slags "usynlig sygdom", som læger måler på løbende ved hjælp af blodprøver. Oftest er der tale om en gradvis forværring over en årrække og først når man nærmer sig svær nyrepåvirkning kan der opstå symptomer i form af blandt andet træthed, hudkløe, nedsat appetit, kvalme og hævede ben.

Tidligere undersøgelser har vist at denne gradvise forværring formentlig kan bremses ved at spise mere "nyrevenligt”. Det gælder om at skrue ned for de fosfatholdige råvarer, spare på saltet og det animalske protein indtag og i stedet skrue op for grøntsager, frugt og fibre, hvis vi vil holde nyrerne i form. De store syndere er forarbejdede fødevarer som pålæg og færdigretter med mange tilsætningsstoffer, men danskerne spiser generelt også for meget salt og kød fra firbenede dyr såsom kvæg og svin.Kød fra tobenede dyr (kylling, kalkun og gås) er sundere, ligesom det anbefales at spise fisk mindst en gang om ugen. En god fingerregel er at begrænse sit daglige animalske indtag til 20 procent, mens det vegetabilske indtag bør ligge på 80 procent. En af grundene til dette er, at protein og fosfat optages i langt højere grad når det kommer fra dyreriget end fra planteriget.

Nedenfor er skitseret 10 gode kostråd som kan anbefales når man er kronisk nyresyg.

  • Fosfatindtag må max være 850 mg/dag
  • Proteinindtag skal være 0.6-0.8 g/kg/dag (hvis man er diabetiker gælder 0.8-1.0 g/kg/dag)
  • Spis 80 procent vegetabilsk/20 procent animalsk
  • Saltindtag (bordsalt) skal være under 5 g/dag
  • Spis friske råvarer
  • Spis primært økologiske råvarer
  • Undgå tilsætningsstoffer
  • Spis fisk en gang om ugen
  • Spis vegetarisk en gang om ugen
  • Spis masser af frugt og grønt

Kronisk nyresygdom og fosfat

Kronisk nyresygdom er forbundet med en markant øget risiko for hjertekarsygdom. Dette skyldes dels kendte risikofaktorer (blodtryk, rygning, kolesterol, motion), men formentlig især ændringer i kalk- og fosfatbalancen, som fører til svær forkalkning i blodkarrene. Kosten i den vestlige verden har et højt fosfatindhold, dels fra fødekilder, som er naturligt fosfatrige såsom kød, mejeri og fuldkorn, men også fra fosfatholdige tilsætningsstoffer i forarbejdede fødevarer. Ved aftagende nyrefunktion sker der et skred i fosfatbalancen og i værste fald ophobes stigende mængder fosfat i blodet. Det anbefales derfor at kronisk nyresyge begrænser fosfat indtaget til 850 mg/dag.

Kronisk nyresygdom og protein

Protein nedbrydes til karbamid, et affaldsstof som hober sig op i blodet i takt med nyrefunktionen falder. Derfor anbefales det ved moderat kronisk nyresygdom at begrænse sit daglige protein indtag til 0.6-0.8 g/kg/dag. Det svarer til max 56 gram for en person, der vejer 70 kg. Eksempelvis er der i kyllingebryst 20 g protein pr. 100 g.

Et højt proteinindtag kan lægge pres på nyrerne og forværre nyrepåvirkningen. Ved nogle nyresygdomme taber man protein i urinen, men i modsætning til hvad man måske skulle tro, er det også her vigtigt at begrænse sit protein indtag.

Væske

Ved kronisk nyrepåvirkning behøver man ikke begrænse sit væskeindtag, men man bør holde sig fra læskedrikke med tilsætningsstoffer, herunder særligt cola som har et højt fosfatindhold. Alkohol i små mængder er ikke skadeligt for nyrerne, det anbefales at man holder sig til sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Overvægt

Overvægt øger risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom og medvirker formentlig også til forværring af eksisterende nyresygdom. Der anbefales et BMI mellem 19-25 for at passe bedst muligt på sine nyrer.

Motion

Motion er altid godt – også for nyrerne. Så længe man husker at drikke tilstrækkelig væske i forhold til væsketab idet nyrerne ikke har godt af væskemangel. Man skal ikke kombinere sport med indtag af NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler), da detkan give nyrefunktionsnedsættelse. Intens bodybuilding, hvor kroppens muskler vokser markant, kan også påvirke nyrefunktionen især i kombination med indtag af proteindrikke.

Rygning

Der er ikke noget positivt at sige om rygning, som på alle måder kun fremmer sygdom. For nyrernes vedkommende medvirker rygning til åreforkalkning i nyrernes blodkar. Hjælp til rygestop kan fås via egen læge, og det er vigtigt, at man selv er motiveret for rygestop.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kolesteroltal

Ved forhøjet kolesteroltal og moderat kronisk nyresygdom anbefales først og fremmest kostomlægning med fokus på mere grønt og mindre fedt, vægttab og mere motion. Har man diabetes eller hjertekarsygdom, så kan der blive behov for kolesterolsænkende medicin.

Blodtryk og diabetes

Som anført er diabetes og forhøjet blodtryk de hyppigste årsager til kronisk nyresygdom.

Har man diabetes og nyrepåvirkning anbefales et lidt højere protein indtag (0.8-1.0 g/kg/dag). Ydermere er det vigtigt med et velreguleret blodsukker for at forebygge forværring af nyrepåvirkning.

Ved forhøjet blodtryk og nyrepåvirkning er det vigtigt at passe på sit blodtryk, idet nyrerne ikke har godt af højt blodtryk. Flere studier bekræfter, at man ved at begrænse sit saltindtag til under 5 g/dag og spise mere grønt og frugt og mindre (rødt) kød kan sænke sit blodtryk.

Er skaden på nyrerne først sket, kan man ikke spise sig rask, men man kan sørge for at passe så godt på nyrerne som muligt med fokus på de 10 nyre-venlige kostråd, blive røgfri, begrænse alkohol indtag og motionere moderat.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons